Flag, kasketter, paraplyer, kameraer og gule, grønne og polkaprikkede trøjer overtog i et par intense dage i juli måned komplet bybilledet i København og Roskilde.
Her lagde de to byer nemlig som bekendt asfalt til starten på årets Tour de France.
Nu viser en ny evaluering af den enorme begivenhed, at godt 855.000 tilskuere så med på gader og stræder i København og Roskilde. 640.000 i København og 215.000 i Roskilde.
Overborgmester i Københavns Kommune og bestyrelsesformand i selskabet bag Tour-starten i Danmark, Sophie Hæstorp Andersen (S), mener, at evalueringen viser, at Tour-starten var “en stor succes,” og at udgifterne står mål med det, København har fået retur.
“Med Tourstarten skabte vi en historisk folkefest på tværs af landet, og værdifuld international branding og eksponering af København som turismedestination,” skriver Sophie Hæstorp Andersen i en mail til TV 2 Lorry.
Også Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom og lektor på University College Nordjylland (UCN), mener, at evalueringen peger på, at begivenheden var en succes.
- Jeg hæfter mig blandt andet ved, at en høj andel af tilskuerne svarer, at de havde en god oplevelse. Sammenholdt med antallet af tilskuere, er det jo med til at underbygge et narrativ om, at Tour-starten var en folkefest, siger Kenneth Cortsen til TV 2 Lorry.
I faktaboksen herunder kan du se evalueringens hovedpointer vedrørende København og Roskilde:
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Tour de France i Roskilde og København - i tal
I alt var der 1,66 millioner tilskuere til de tre etaper i Danmark. Forventningen inden løbet lød på 900.000.
1. etape i København tiltrak flest med tæt på 640.000 tilskuere til enkeltstarten.
2. etape, der startede i Roskilde, tiltrak små 560.000 tilskuere. Alene i Roskilde overværede 215.000 tilskuere rytterne.
København havde flest internationale tilskuere. 21 procent af det besøgende publikum bestod af internationale turister, hvilket svarer til lidt over 56.000. I Roskilde var tallet seks procent svarende til lidt mindre end 9.000 internationale turister.
I alt var der lidt over 115.000 internationale turister til de tre etaper, mens danske turister udgjorde lidt over 640.000.
Turisterne brugte i alt 757 millioner kroner under Tour-starten i de fem start- og målbyer, hvoraf de internationale turister tegnede sig for 233 millioner af disse.
Langt størstedelen af turismeforbruget skete i København og Roskilde. Forbruget fra danske og udenlandske turister under Tour de France opgøres henholdsvis til 348 og 132 millioner kroner i de to byer. Over 60 procent af turisternes penge blev altså lagt i de to byer.
Trækker man omkostninger fra, giver det ifølge rapporten bruttoværditilvækst i København og Roskilde på henholdsvis 183 og 64 millioner kroner. Det opgør rapporten til 355 og 143 fuldtidsjobs.
Ifølge meningsundersøgelser havde 67 procent af den danske befolkning overordnet en god eller rigtig oplevelse af Tour de France i Danmark. Tre ud af fire mener, at der var tale om en folkefest, mens 92 procent af turisterne syntes, at Tour de France levede op til deres forventninger.
Rapporten tager dog ikke højde for de indbyggere og potentielle turister i København, der valgte at blive væk eller rejse ud af byen på grund af Tour de France, og man har heller ikke analyseret på trafikale gener.
Kilde: Evalueringen er betalt og bestilt af Grand Départ Copenhagen Denmark og udarbejdet uafhængigt af kommunikations- og analysebureauet Geelmuyden Kiese på baggrund af egen empiri samt data fra særligt Epinion, Infomedia, VisitDenmark og teleselskabet 3.
Svært regnestykke
Hverken evalueringen eller Sophie Hæstorp Andersen peger på, om der har været samlede samfundsøkonomiske gevinster ved at være vært for Tour de France.
En ekspert, som TV 2 Lorry har talt med, er da også kritisk over for at forsøge på netop dette på baggrund af den nye evaluering.
Politiken har opgjort, at Tour de France-starten minimum har kostet 180 millioner skattekroner. I evalueringen fremgår det, at turismeforbruget i hele landet var 757 millioner kroner. Men det betyder ikke, at begivenheden har givet overskud, mener analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, Rasmus K. Storm.
- Det vil kræve en helt anden avanceret metodik at gennemføre sådan en evaluering. I denne evaluering bliver der peget på, hvad turisme-indtægterne isoleret set har været, men ikke hvilken samfundsmæssig omkostning, der er forbundet med at frembringe den og dermed heller ikke, om der reelt er skabt et samfundsøkonomisk overskud af eventen.
- Det er man nødt til at vide, førend man kan vurdere, om den har været en god forretning, hvis det altså er det, man gerne vil vise. Det siger jeg ikke, man vil, men så siger tallene heller ikke rigtig noget meningsfuldt, siger Rasmus K. Storm til TV 2 Lorry.
Han har generelt ikke noget imod, at offentlige institutioner bruger penge på begivenheder, men det er “et problem,” at analyser af begivenheder “grundlæggende bygger på idéen om, at det er en god forretning.”
- Rapporterne reproducerer en fortælling om, at events er godt for alt muligt. Men det kan man ikke sige. Og hvis man synger for meget med på den melodi, så får man ikke vurderet det enkelte event på en ordentlig måde, siger Rasmus K. Storm.
Analyser af turismeomsætning er særligt problematiske, mener Rasmus K. Storm.
- De er designet til at fortælle et positivt tal, som oftest også er stort. Det kan jo ikke være rigtigt, og det er en af hovedkritikkerne i den forskningslitteratur, der eksisterer, siger han.
Rasmus K. Storm pointerer, at det naturligvis er interessant, hvis et stort antal turister valfarter til Danmark for at se Tour de France, for så vil de lægge en masse penge. Men det er kun de udenlandske turister, der gør Danmark rigere, og dem var der 138.000 af - 60.000 af dem i Roskilde og København.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Her kom tilskuerne fra
De største oplandsområder til 1. etape i København var:
1. Kastrup
2. København V
3. København K
4. Kongens Lyngby
5. Gentofte
6. København S
7. Søborg
8. Roskilde
9. Hellerup
10. Herlev
Folkefest som værdi
Og så er der folkefesten.
Kan den veksles til en værdi, der har været værd at investere i? Det kan i hvert fald lade sig gøre at måle et events såkaldte “nytte” for befolkningen, forklarer Rasmus K. Storm. Og det bør man gøre, inden man beslutter at byde ind på en sportsbegivenhed.
- Det vigtige er at vurdere, om borgere i København får noget ud af det her. Men man skal gøre det før eventet, så man kan vurdere, om borgernes nytte på nogen måde står mål med udgifterne, vurderer Rasmus K. Storm.
TV 2 Lorry har spurgt overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, om det kunne være en idé at lave en mere retvisende undersøgelse af, hvordan en Tour de France-start påvirker samfundsøkonomien og den såkaldte nytte blandt borgerne.
Hun skriver i et svar:
“Jeg synes, at det er vigtigt, at vi fremadrettet får endnu mere fokus på, hvordan store events skaber værdi. Her er der flere vigtige perspektiver. Påvirkningen af samfundsøkonomien er vigtig. Men værdien er samtidig ikke blot turisme og branding, men også bløde værdier. Der er en stor værdi i lokal stolthed.”
Kan tiltrække nye begivenheder
Med den nye evaluering i hånden mener Sophie Hæstorp Andersen, at København i højere grad kan komme i betragtning til internationale sportsbegivenheder i fremtiden.
“Vi fik på alle parametre en fantastisk tour-sommer, hvor vi virkelig viste, at vi kan lægge by til de helt store internationale begivenheder. Vi fik alt det, vi drømte om og mere til. De mange gode erfaringer skal vi bygge videre på, så København bliver endnu tydeligere som international event-by,” skriver hun i en mail.
Både sportsøkonom Kenneth Cortsen og analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, Rasmus K. Storm, er enige i, at Tour-starten i sommer kan bidrage positivt til billedet af København som sportsmetropol.
Vi fik på alle parametre en fantastisk tour-sommer, hvor vi virkelig viste, at vi kan lægge by til de helt store internationale begivenheder
- Tour de France-starten kommer til at stå som et positivt benchmark. Billeder siger mere end tusinde ord, og dem, man fik fra Tour-starten, vil man kunne bruge i fremtiden, hvis man vil forsøge at tiltrække lignede megaevents, siger Kenneth Cortsen.
- København kan godt arrangere det her. Vi er gode til det og har kapacitet til at gøre det. Det har en betydning, at jo flere events, du er vært for, jo større sandsynlighed er der for at få noget lignende, siger Rasmus K. Storm, der dog mener, at det gælder om at udse sig omkostningssvage begivenheder.
Herunder kan du genopleve stemningen fra Rådhuspladsen i København, da Tour-vinder, Jonas Vingegaard, blev hyldet.
