Oversigt

Seneste nyt

"Træk dig", lyder opfordringen fra tidligere radikal landsformand til Mia Nyegaard

Den københavnske kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) er kommer under massivt pres fra hendes eget parti i hovedstaden, som ønsker at opstille en anden spidskandidat i København.

Og nu melder endnu en markant stemme sig i koret mod borgmesteren.

Den tidligere landsformand for Radikale Venstre, Søren Bald, opfordrer i en artikel på Altinget borgmesteren til at trække sig som spidskandidat i København ved kommunalvalget i 2025.

Bald, der stadig er medlem af Radikale Venstre, mener, at Nyegaard har bragt sig i en "uholdbar situation" i partiet og kalder det samtidig "møgærgerligt" og "dybt problematisk", at der endnu ikke er afklaring af, hvem der skal opstilles som radikal spidskandidat i København.

Hele misæren skyldes en mistillidserklæring mod borgmesteren fra den radikale gruppe på Københavns Rådhus på grund af flere møgsager.