Ungdomsboliger udlejes til tårnhøje priser: Nu skal loven ændres

Det er igen tid til studiestart for mange unge i storbyen. Men det kan for studerende i København være vanskeligt at finde en bolig, der er til at betale.

Derfor lavede Københavns Kommune i 2019 et mål om at bygge 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031, herunder skal de 7500 være almene.

Flere af de nyere private byggerier, der er udlagt til ungdomsboliger, ender dog med at blive udlejet til beboere, der har væsentligt større økonomiske muskler, end de studerende, de i første omgang var tiltænkt. 

Boligerne er simpelthen for dyre for de studerende, fordi boligudviklerne reelt bygger dem med henblik på nyuddannede og udlændinge.

10.000 kroner for 33 kvadratmeter

Et af de nyeste private boligbyggerier i bybilledet er Kaktustårnene, der er skudt op ved siden af Dybbølsbro. Flere potentielle lejere har længe gået rundt og troet, at det skulle blive til billige boliger.

Og det er med god grund. 

For i lokalplanen står der nemlig flere steder, at de to tårne skal rumme 500 ungdomsboliger.

Københavns Kommunes økonomiforvaltning bekræfter ligeledes, at der er søgt om tilladelse til at bygge ungdomsboliger, og at denne tilladelse er givet til den private bygherre på projektet, Catella Group.

Men Kaktustårnene er alligevel ikke blevet til ungdomsboliger.

Boligerne markedsføres i stedet som eksklusive boliger udstyret med designerkøkken og specialdesignede møbler, og er for alle, der gerne vil bo i et 'co-living community'.

Prisen for at leje en af de eksklusive boliger ligger på mellem 8.000 og 10.000 kroner om måneden for 33 kvadratmeter. Og det er mere, end de fleste studerende har råd til. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

''Fuldstændig grotesk''

Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), ærgrer sig over Kaktustårnenes udvikling:

- Jeg synes, det er fuldstændig grotesk. Vi står med et akut boligbehov for de unge her i København. At vi nu står med, hvad der skulle være studieboliger, der så bliver udbudt til 8-10.000 kroner i stedet for, og som er målrettet nogle helt andre grupper - det var jo ikke det, der var idéen oprindeligt, siger hun til TV 2 Lorry. 

Catella Group, der er bygherre på Kaktustårnene, har ikke ønsket at stille op til interview.

Men i en skriftlig kommentar skriver de, at målgruppen for Kaktustårnene er ''unge singler, eller 'young professionals', i alderen 25 til 35 år, som for nylig har afsluttet en uddannelse og måske allerede landet deres første voksenjob''. 

Catella Group fortæller desuden, at Kaktustårnene fra deres side aldrig har været et studieboligprojekt, og at firmaet ikke er underlagt krav om, at beboerne i Kaktustårnene skal være studerende. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ny planlov skal løse problemet

Når kommunen giver tilladelse til at bygge ungdomsboliger, følger der nogle lempelige forhold med for bygherren.

Boligerne må bygges mindre end normalt, og der skal ikke anlægges lige så mange parkeringspladser og udendørsareal, som man ellers er forpligtet til, når man bygger almindelige boliger. 

Men så snart byggetilladelsen er givet til den private bygherre, har kommunerne, med den gældende lovgivning, hidtil ikke kunnet sætte krav til hverken husleje eller hvem, der skal bo i boligerne.

Det vil overborgmester Sophie Hæstorp Andersen have lavet om på:

- Det har været sådan, at vi som kommune ikke har kunnet stille krav til, at de private studieboliger rent faktisk udlejes til folk, som har et studiekort i hånden. Derfor har jeg haft fat i mindst to ministre de sidste otte måneder for at sikre, at vi kan få ændret loven og fremover stille kravet i København, siger hun.

Der er nu indgået en aftale på Christiansborg, som fremover skal give kommuner mulighed for at sætte krav til, at private ungdomsboliger udlejes til aktive studerende og derved sætte udlejningsprisen dertil.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Påvirker ikke eksisterende byggeprojekter

Aftalen kommer dog ikke til at have indvirkning på hverken færdige eller igangværende projekter.

Private ungdomsboliger, som for eksempel Kaktustårnene, der ender med at blive for dyre for de unge studerende, tæller dog stadig med i kommunens regnskab over de 12.000 ungdomsboliger, der skal bygges. På trods af, at det altså ikke bliver unge, der bor der.

Hvordan forholder du dig til, at flere af de 12.000 boliger i har lovet til de studerende ikke ender med at blive til dem alligevel?

- Vi følger udviklingen meget nøje, og jeg hører ikke, at der er en eneste person, som ikke vil bygge flere boliger udover de 12.000 boliger. Så vi lægger os ekstra meget i selen for, ikke bare at leve op til de 12.000, men at arbejde med, at vi får flere almene ungdomsboliger, hvor vi allerede i dag kan stille kravene, og at vi selvfølgelig også går i dialog med de developere, der allerede er i gang med at bygge, for at få sikret hvordan loven kan gælde hurtigst muligt, når den står klar, siger overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen.

På nuværende tidspunkt er 1684 almene og 4974 private ungdomsboliger under planlægning og på vej i Københavns Kommune.

Men de private ungdomsboliger kan altså ende med at blive nær ubetalelige for de studerende, som de ifølge kommunen er tiltænkt.