Oversigt

Seneste nyt

Unge vil bruge pensionen til at komme ind på boligmarkedet

Unge mennesker bør kunne bruge deres pensionsopsparing til at købe en bolig.

Det mener Magnus Georg Jensen, der er bestyrelsesmedlem i ungdomsbevægelsen Saga, skriver DR.

- Vi ser rigtig mange unge, som tjener rigtig fint og har en stærk kreditvurdering, men som har enormt svært ved at få finansiering på plads til at købe en bolig i de store byer, siger Magnus Georg i P1 Morgen. 

Han mener, at hvis man er omkring de 30 år og har en pensionsopsparing på over 100.000 kroner, så skal man kunne bruge nogle af pengene til bolig. 

En bolig kan være en lige så god eller endda en bedre investering end at have pengene stående på en pensionsopsparing, mener han.