Vedtaget: 15 daginstitutioner i København lukkes
Det har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation besluttet på et ekstraordinært og hasteindkaldt møde tirsdag morgen.
Mens det af et bredt flertal uden Alternativet og Radikale Venstre blev vedtaget at lukke i alt 15 daginstitutioner i København, nåede en enig Borgerrepræsentation frem til at bevare 15 daginstitutioner, der ellers var indstillet til lukning.
I tre af lukningssagerne valgte flertallet af udsætte beslutningen.
Beslutningen betyder, at en stor del af daginstitutionerne – herunder en række udflytterbørnehaver – afvikles frem mod maj 2025. Enkelte vil dog lukke endnu tidligere.
I alt har 33 daginstitutioner været indstillet til lukning eller nedjustering som følge af for mange ledige pladser i Københavns samlede udbud af daginstitutioner.