- Det er et brag af en sportspræstation, at det danske landshold i banecykling hev hele fire guldmedaljer hjem ved VM. Det skal selvfølgelig fejres med rådhuspandekager! Stort tillykke til alle guldmedaljevinderne, som endnu en gang slog fast, at Danmark er verdens bedste cykelland, siger overborgmester, Lars Weiss, i en pressemeddelelse.
Fejringen finder sted den 6. november kl. 16.
- At afholde og deltage i VM på hjemmebane er ganske specielt. Ballerup Super Arena har budt på banecykling, når det er bedst, og de danske ryttere har leveret på højeste niveau. At se dem vinde VM-guld på hjemmebane var rigtigt stort, og vi glæder os til at hylde dem på Københavns Rådhus, siger Johnny Lillelund, konstitueret formand for Danmarks Cykle Union, i pressemeddelelsen.
Guldvinderne skal - naturligvis - fejres med rådhuspandekager.