Kim spreder smil med sine skilte: "Der er brug for, at vi ser hinanden"

Kim Fürst oplevede, at folk mistede interesse for ham, når han sagde, at han var førtidspensionist. Nu går han på gaden med skilte, der skal sprede smil og godt humør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Kim Fürst lider af det, sundhedsvæsnet kalder en 'kronisk depression,' siger han. Nu hvor han ikke arbejder, ønsker han at sende en opmuntrende besked til alle dem, der holder hjulene i gang. - Det kunne jeg godt selv have brugt, når jeg kørte på arbejde, lyder det.

- Det bedste ved det er alle de smil, jeg får retur. Det kan godt være, jeg gør folk glade et kort øjeblik, men personligt får jeg det tusindfold igen.

Sådan siger Kim Fürst, da TV 2 Lorry møder ham på torvet i Køge. Her står han bevæbnet med ét af sine mange skilte med opmuntrende tekster. 

På dagens skilt står der 'Hav en dejlig dag.' Bagpå står der 'Hav en smuk aften,' så skiltet kan roteres, når aftenen falder på, så Kim kan fortsætte sin uddeling af godt humør.

"De kalder det en kronisk depression"

Idéen med skiltene udspringer af, at Kim Fürst selv savnede opmuntring i hverdagen, da han var en arbejdende mand.

Det er han ikke længere.

- Jeg er førtidspensionist. De (sundhedsvæsnet, red.) kalder det en kronisk depression. Jeg kalder det humørsvingninger eller tungsind. Det har i hvert fald gjort, at jeg har haft svært ved at klare mig i faste rammer, siger han.

Siden har han været rundt i det meste af Danmark i håb om at sende et tak tilbage til det arbejdende folk, der holder hjulene i gang. Også Sverige og Norge har haft fornøjelsen af Kim Fürsts skilte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for Kim Fürsts skilte. - Nogle bliver provokerede. Måske har de en dårlig dag, og så står jeg der helt lalleglad og irriterer dem, smiler han og tilføjer: - Måske tænker de over det, når de kommer hjem og finder ud af, at jeg måske slet ikke var så slem.
Foto: Malte Jørstad/TV 2 Lorry

Folk vendte sig den anden vej

For Kim Fürst var det først en lettelse at få tildelt førtidspension. Pludselig var han ude af et system, der konstant holdt øje med ham, siger han.

- Men det føltes også tomt. Jeg kunne godt få en følelse af at være værdiløs. Hvis jeg for eksempel var til fest og nogen spurgte, hvad jeg lavede, kunne de godt finde på at vende sig den anden vej, når jeg fortalte, at jeg er førtidspensionist, lyder det fra Kim Fürst.

Hvis det stod til ham, blev vi bedre til at se mennesket bag det flotte job, lønniveauet og forkromede ambitioner.

- Hvad med i stedet at spørge "hvad går du og drømmer om?" eller "hvad tænker du på for tiden?" når du er til sammenkomst næste gang, opfordrer han og tilføjer:

- Måske er det på grund af corona, men jeg føler, der er brug for, at vi ser hinanden.

Kim Fürst har været førtidspensioneret siden 2008. Siden 2012 har han med jævne mellemrum taget rundt til forskellige dele af Danmark for at sprede godt humør med sine skilte.

I videoen i toppen af artiklen kan du tage med til torvet i Køge, hvor Kim Fürst fortæller om sine skilte, om sin motivation - og om al den kærlighed, han møder på sin vej.

Link kopieret!

Seneste nyt

Metrostation evakueret - skinneslibning aktiverede brandalarm

Evakueringen af Kongens Nytorv metrostation foregår ifølge TV 2 Kosmopols medarbejder på stedet fredeligt.
Foto: Christina Gerion/TV 2 Kosmopol

Metrotogene på alle fire metrolinjer standser tirsdag aften ikke på stationen ved Kongens Nytorv.

Det skyldes en brandalarm, fremgår det af Metroselskabets hjemmeside.

TV 2 Kosmopols reporter fortæller, at stationen er blevet evakueret, og at brandfolk er ankommet til stedet. Evakueringen foregår ifølge TV 2 Kosmopols udsendte stille og roligt.

Operationschefen hos Hovedstadens Beredskab oplyser til TV 2 Kosmopol, at der er tale om en automatisk brandalarm, der formodes at være blevet aktiveret fra røg i forbindelse med skinneslibning på metroens spor.

Beredskabets indsats er kort før klokken 22.30 afsluttet, hvorfor det ventes, at driften på stationen vil blive genoptaget i løbet af aftenen.

Link kopieret!

Bronzehoved på Glyptoteket var stjålet - nu leveres det tilbage

Glyptoteket efterkommer tyrkisk ønske om at få udleveret et antikt bronzeportræt af kejser Septimius Severus.
Foto: Camille Bas-Wohlert/AFP/Ritzau Scanpix

Et bronzehoved, der forestiller den romerske kejser Septimius Severus, vil inden for en overskuelig fremtid blive fragtet fra Danmark til Tyrkiet.

Glyptoteket, der ejer bronzeportrættet, har nemlig besluttet at sende det tilbage til sit oprindelsesland, efter at Tyrkiet har bedt om at få det udleveret.

Årsagen er, at man finder det bevist, at bronzeportrættet oprindeligt blev udgravet og solgt ulovligt.

- Der skal særdeles vægtige argumenter og videnskabelig dokumentation til for at udskille et værk fra museets samling, og det er der i denne sag, siger Gertrud Hvidberg-Hansen, der er direktør for Glyptoteket, i en pressemeddelelse.

Portrættet, der stammer tilbage fra omkring år 200, blev tilbage i 1970 købt af kunsthandleren Robert Hecht, der i andre sammenhænge har været forbundet med illegalt køb og salg af kulturarvsgenstande fra Italien og Tyrkiet.

Det menes at stamme fra byen Boubon i Tyrkiet og tilhøre en større gruppe bronzeskulpturer af den romerske kejserfamilie. Tyrkiets ambassadør i Danmark, Hakan Tekin, takker Glyptoteket for beslutningen.

Link kopieret!

Sårbar mand fundet

En ældre og sårbar mand, der tidligere tirsdag var meldt savnet af politiet, er fundet i god behold og bragt hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Link kopieret!

Trods stor international succes: Kendt københavnsk tøjmærke lukker

Den københavnske modeduo Saks Potts lægger efter ti yderst succesfulde år virksomheden i graven og lukker til foråret.
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Tøjmærket Saks Potts lukker.

Det oplyser firmaet via Instagram.

I opslaget nævner Saks Potts ikke årsagen til lukningen, men oplyser, at det vil finde sted i foråret 2025.

Det danske anerkendte modebrand, der har eksisteret siden 2014 og består af barndomsveninderne Cathrine Saks og Barbara Potts, har opnået både meget stor dansk og international succes.

- Nu, 10 år inde i vores rejse, følte vi, at vi enten kunne ryste posen og nytænke det heller, eller også kunne vi starte på en frisk og tage en smuk afsked med vores virksomhed på et tidspunkt, der føltes som toppen, og skrive et nyt kapitel i vores liv, skriver duo bag Saks Potts på Instagram.

Til mediet Vogue Business siger Cathrine Saks og Barbara Potts, at beslutningen om at lukke modebrandet ikke bunder i økonomi, men snarere at de to trænger til at trække sig og finde en ny udfordring.

Link kopieret!

Forslag om at forbyde sociale medier for unge under 18 år tages op i Folketinget

Forslag om at forbyde visse sociale medier for alle unge under 18 år har rundet 50.000 støtter. (Arkivfoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et borgerforslag om at forbyde sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for alle unge under 18 år har rundet 50.000 støtter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser forslagsstillerne for at bringe et vigtigt emne op.

Det siger hun til DR.

Men hun tilføjer, at en dansk aldersgrænse ikke lader sig gøre inden for EU's rammer.

Generelt mener ministeren dog, at TikTok og andre sociale medier fylder for meget blandt børn og unge i dag. De sidder for meget og kigger på skærm. Det skal der laves om på, mener hun.

Link kopieret!

Skandaleombrust advokathus fjernes fra magtfuld kreds

Advokatkontoret Horten ligger i Hellerup nord for København.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Advokater fra advokathuset Horten er ikke længere en del af Gældsstyrelsens advokatpanel.

Det bekræfter Gældsstyrelsen over for TV 2. Mediet AdvokatWatch var først til at skrive historien.

Udmeldingen kommer, efter at den tidligere partner i Horten Line Brokholm tidligere i november blev fjernet fra panelet.

Kort forinden havde Berlingske og Fagbladet 3F afdækket, at hun var involveret i en konkurssag, som hendes tidligere kollega Nicolai Dyhr nævner i TV2-dokumentaren 'Den sorte svane'.

I en skriftlig kommentar oplyser Gældsstyrelsen, at "samarbejdet med eksterne advokatfirmaer og deres advokater er baseret på tillid og transparens".

- På den baggrund mener Gældsstyrelsen, at det er hensigtsmæssigt at sætte samarbejdet med alle advokater fra Hortens insolvensafdeling på pause, da der aktuelt ikke er et passende grundlag for, at vi kan have tillid til afdelingens håndtering af sager, lyder det.

Link kopieret!

Livgardens poster ved Amalienborg er blevet ændret

Skilderhusene ved Amalienborg bærer nu kongens navnetræk.
Foto: Kongehuset

De første af skilderhusene ved Amalienborg har fra i dag fået skiftet deres toppe, så de nu bærer Kong Frederiks navnetræk i toppen.

Det oplyser kongehuset via dets sociale medier.

Navnetrækket, der også er kendt som monogrammet, består af to spejlvendte F’er med romertallet X (ti) i midten.

Navnetrækket er valgt af kong Frederik og er designet og tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen med digital bistand fra tegner Stefan Lægaard, skriver kongehuset.

Foruden Livgardens skilderhuse anvendes det kongelige navnetræk også på selv samme gardes skulderstropper, mens også Gardehusarregimentets sabeltasker og sadeldæk er udsmykket med navnetrækket. Det bruges også på kongelige reskripter og i en række andre sammenhænge.

Link kopieret!

Nogen har indleveret en tveægget økse under frit lejde-aktion

VestegnePolitiet viser et udvalg af våben og ammunition indleveret under Frit Lejde på politigården i Albertslund.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I stedet for at begrave stridsøksen har en borger på Københavns Vestegn valgt at indlevere den til politiet.

Tirsdag eftermiddag fremviste politikredsen et udsnit af nogle af de alverdens våben, som borgere har afleveret i forbindelse med den månedlange frit lejde-ordning, hvor man anonymt og straffrit aflevere ulovlige våben til politiet

En foreløbig opgørelse til og med søndag den 24. november 2024 viser, at Københavns Vestegns Politi indtil videre har fået indleveret 1237 effekter. I samme tidsrum er tallet på landsplan 21006 effekter.

Det er kun skydevåben, ammunition, stikvåben og blankvåben som sværd, bajonetter og lignende, der kan afleveres på politistationerne.

Eksplosiver er en anden sag. Sprængstoffer som håndgranater og lignende skal nemlig ikke indleveres på politistationerne. De skal i stedet indleveres efter særlig aftale med politiet.

Frit lejde-ordningen løber måneden ud.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google