Oversigt

Seneste nyt

Sirenevarsel efter brand på skrotlager: Søg ind og luk døre og vinduer

Opdatering: Midt- og Vestsjællands Politi har afvarslet beredskabsmeddelelsen. Personer i Køge by kan dermed igen færdes frit.

Oprindelig tekst:

Beboere i Køge skal søge inden for og lukke døre og vinduer som følge af røgudvikling fra en brand på et skrotlager ved havnen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Branden er brudt ud på Nordhavnsvej 44 i Køge, lyder det videre fra politikredsen.

Til Ekstra Bladet siger politikredsen, at der er tale om massiv røgudvikling fra metalskrot.

- Der er opstået en brand i en større bunke med metalskrot, og det skaber en massiv røgudvikling. Vi kommer til at udsende en sirenevarsling, og det betyder, at alle borgere skal søge inden døre og lukke døre og vinduer, siger Thomas Kristensen, der er pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden udsendt en beredskabsmeddelelse, hvori de opfordrer borgere i hele den indre del af Køge by til at søge indendørs samt lukke vinduer og døre.

Læs hele beredskabsmeddelelsen i artiklen her.