Kommuner om ukrainske flygtninge: "Vi står klar med åbne arme"

Krigen i Ukraine kan betyde, at et stort antal flygtninge kommer til Danmark. Rundt om i kommunerne er de klar til at tage imod dem, fortæller flere borgmestre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Krigen i Ukraine har sendt flere på flugt. I Danmark forventer man også at se en flygtningestrøm af ukrainere.
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere ukrainere flygter lige nu fra den krig, der finder sted i deres hjemland. Derfor skal vi i Danmark stå klar til at tage imod dem, der ønsker at søge tilflugt i Danmark, fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) i går på et pressemøde. 

Og i kommunerne står de da også klar til at håndtere den mulige flygtningestrøm fra Ukraine, fortæller flere borgmestre i dag til TV 2 Lorry.

I Frederiksberg Kommune er borgmester Michael Vindfeldt (S) parat til at træde til med hjælp til de nødstedte ukrainere. Han ser med stor alvor på situationen. 

- Med overfaldet på en selvstændig stat, er vi alle sammen blevet dybt chokeret. Derfor tager vi imod flygtningene med åbne arme i Frederiksberg Kommune og hjælper dem, så meget som muligt, siger han til TV 2 Lorry. 

Selvom der endnu ikke er kommet en udmelding om hvornår og hvor mange ukrainske krigsflygtninge, der vil komme til Danmark, så vil Michael Vindfeldt allerede nu gå i gang med forberedelserne. 

- Jeg går i gang med at lave en pakke, for eksempel med indkvarterings- og undervisningsmuligheder, så flygtningene kan blive taget så godt imod som overhovedet muligt. Jeg mener det er rettidig omhu at sætte gang i arbejdet allerede nu, siger han.  

Kommuner står klar med åbne arme

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Kommunernes Landsforening, er organisationen allerede i dialog med staten om, hvordan kommunerne skal tage imod mulige flygtninge fra Ukraine. 

- Hvis vi kommer i en situation, hvor der kommer flygtninge til landet, er vi i kommunerne klar til at bidrage. Det kan for eksempel handle om, at flygtningene får trygge rammer, tag over hovedet og adgang til sundhedstilbud, udtaler KL’s formand Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

De seneste dage har mange ukrainere valgt at flygte fra deres hjem på grund af krigen. Det kan betyde, at Danmark skal tage imod krigsflygtninge.
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

I Helsingør Kommune er borgmester Benedikte Kiær (K) også klar til at modtage mulige ukrainske flygtninge. 

- Det er så ulykkeligt det, der sker i øjeblikket. Kommer der flygtninge fra Ukraine til Danmark, så står vi selvfølgelig klar til at påtage os vores del af ansvaret i Helsingør Kommune. Vi er nok mange, der vil står klar med åbne arme, siger hun og fortsætter:

- Når flygtningene er her, så er det vigtigt, at vi i kommunerne hjælper dem med at blive en del af samfundet. De skal skal for eksempel ud på arbejdsmarkedet, så de kan få et liv her i landet, siger Benedikte Kiær.

Borgmesteren i Køge, Marie Stærke (S) melder også, at hendes kommune har en række tiltag klar, der skal hjælpe krigsflygtningene med at falde til i Danmark. 

- Vi har boliger til flygtningene og et center for dansk og integration, hvor de kan gå til undervisning. Derudover har vi et stort frivilligt netværk, der kan hjælpe dem, når de kommer. Vi er klar til at give dem et rart og trygt sted at være, fortæller hun. 

Ifølge Mette Blauenfeldt, der er sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration, er det helt afgørende, at kommunerne får taget godt imod flygtningene og hjulpet dem ind i samfundet.

- Man skal genopbygge en hverdag for flygtningene så hurtigt, som det kan lade sig gøre. De skal etableres på en måde, så de kan leve et fornuftigt liv, siger hun og fortsætter:

- Hvis man skal sidde på et modtagecenter længe, kan det være meget nedbrydende. Derfor skal de perioder forkortes så meget som overhovedet muligt. 

Antallet kan blive en udfordring

Selvom flere kommuner melder sig klar til at modtage ukrainere på flugt, så giver usikkerheden om antallet af flygtninge bekymringer hos flere bogmestre.  

- Sidst der var en flygtningestrøm, fandt vi frem til, at vi kan bære cirka 100 flygtninge i Køge. Det tager nemlig mange kræfter og meget arbejde at tage imod flygtninge og få dem godt ind i samfundet. Derfor håber vi, at vi ikke modtager flere, end vi kan bære, siger Marie Stærke. 

Også Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), er urolig for, hvor mange ukrainske flygtninge kommunen egentlig ender med at skulle tage imod. 

- Det kan potentielt blive til mange flygtninge, og der kan også komme så mange, at det kan blive en udfordring i forhold til boliger, og hver der ellers skal stilles til rådighed, siger han og fortsætter:

- Vi står dog klar til at hjælpe og modtage vores del af flygtningene, der kommer til Danmark, siger Michael Fenger.  

Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp kan godt forstå, at kommunerne bekymrer sig om, hvor mange krigsflygtninge fra Ukraine, der faktisk vil komme til Danmark.

- Der er de seneste år kommet meget få flygtninge til Danmark. Det betyder, at kommunerne må opruste, hvis der kommer mange flygtninge fra Ukraine.

Hun mener dog, at kommunerne bør kunne håndtere de ukrainske flygtninge - uanset hvor mange, der kommer. 

- Det kan blive en udfordring for kommunerne, men det kan lade sig gøre. Ressourcemæssigt skal de måske opskalere, men det vil kommunerne godt kunne gøre, siger hun. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google