Radikale vil udbetale kontanter til ukrainske flygtninge - forslag splitter rådhuset

Radikale Venstre vil udbetale et kontantbeløb til ukrainske flygtninge, mens de søger eller afventer en afgørelse på deres ansøgning om midlertidigt ophold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Ukrainske flygtninge, der bliver indkvarteret i Københavns Kommune, skal have udbetalt 200 kroner per voksen og 100 kroner per barn per dag.

I hvert fald hvis det står til Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus.

Partiet har således fremsat et medlemsforslag om midlertidig kontant udbetaling til ukrainske flygtninge, der befinder sig i Københavns Kommune. Et forslag, der tirsdag skal behandles i beskæftigelses- og integrationsudvalget.

- Vi synes, pengene skal følge ukrainerne, siger Emil Moselund, der er politisk ordfører for Radikale Venstre, til TV 2 Lorry, og tilføjer: 

- Det giver dem også muligheden for at investere og genopbygge deres eget land. Det bliver en indikeret støtte til at genopbygge Ukraine. 

Siden en særlov blev vedtaget i marts, har kommuner kunnet tilbyde kompensation, der skal sikre, at kommunerne kan hjælpe med indkvartering og forplejning af ukrainske flygtninge.

Nogle kommuner har valgt at udbetale penge til at kompensere de danske, private værtsfamilier, og andre har valgt at udbetale daglige beløb til de ukrainske familier.

I Greve kunne værtsfamilier eksempelvis frem til den 1. april modtage 500 kroner per flygtning per dag for at huse ukrainske flygtninge. Herefter blev beløbet sat net til 50 kroner per flygtning per døgn.

Tidligere i april stemte politikerne i Københavns Kommunes beskæftigelsesudvalg nej til at give økonomisk støtte til private familier, der huser flygtninge fra Ukraine.

Men nu ønsker Radikale Venstre altså, at man udbetaler et kontantbeløb til de ukrainske flygtninge, mens de søger eller afventer en afgørelse på deres ansøgning om midlertidigt ophold. 

"Beløbet skal netop ikke udbetales til værtfamilierne, da deres indsats som udgangspunkt bygger på frivillighed. Denne frivillighed skal ikke udsættes for beskyldninger om økonomiske interesse. Ved dette forslag overkommes hermed risikoen for sådanne beskyldninger. I stedet vil vedtagelsen være en akutnødhjælp til de ukrainske borgere.", lyder det i forslaget.

Penge kan gives bedre ud

Men vender man sig mod Københavns integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), så er han af en anden opfattelse. 

Han mener nemlig ikke, at tiltaget er nødvendigt, og derfor vil Venstre stemme nej til forslaget, når det fremsættes tirsdag.

- Jeg synes umiddelbart ikke, at det er nødvendigt. Jeg har talt med flere af dem (ukrainske flygtninge, red.), og der er ikke nogen af dem, der har ytret et ønske om at få penge. Derfor har jeg svært ved at se behovet, siger han til TV 2 Lorry.

- Det er kun midlertidig og forholdsvis kort tid, de venter på afgørelse. Særligt hvis der kommer mere tempo i systemet, det er jeg blevet lovet af integrationsministeren, siger han.

Jens-Kristian Lütken peger desuden på, at han mener, at pengene er givet bedre ud, hvis man eksempelvis bruger dem på at få de ukrainske flygtninge integreret i foreningslivet.

Vil have forvaltningen i spil

Andreas Keil er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Socialdemokratiet og er positiv overfor Radikale Venstres forslag.

- Vores udgangspunkt er, at vi (socialdemokratiet, red.) er positive for De Radikales forslag. Vi skal have afklaret den økonomiske del af sagen, det regner vi med at få på mødet, siger han til TV 2 Lorry og fortæller, at han forestiller sig, at der er et flertal for forslaget.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget, Helle Bonnesen, vil gerne undersøge lovgrundlaget, før hun tager endeligt stilling til forslaget.

- Jeg er ikke helt afklaret, fordi jeg har brug for at vide noget mere omkring lovgrundlaget. Jeg ved ikke, om særloven giver mulighed for det, siger hun og hæfter sig også ved en teknisk detalje:

- Jeg vil også gerne se på, hvad der koster i kroner og ører. Hvis flygtningene kommer gennem København inden de bliver fordelt, skal Københavns Kommune så stå for udbetalingen af midlerne?

Medlemsforslaget er på mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tirsdag den 19. april 2022.

Pavillion-by på vej

Tidligere i april stemte partier på Københavns Rådhus ja til en ny pavillion-by for ukrainske flygtninge.

Den såkaldte ukrainerby, der blandt andet skal bestå af boliger, fællesområder og en daginstitution, skal placeres på Amager Strandvej 3 og stå klar i udgangen af juli måned, når  330 ukrainske flygtninge flytter ind.

TV 2 Lorry besøgte tidligere i april naboer til grunden. Se eller gense indslaget nedenfor.

Naboer til den kommende pavillionby på Amager undrer sig over placeringen.
Link kopieret!

Seneste nyt

Danmark vinder sølv ved EM i en af verdens hurtigst voksende sportsgrene

Duoen Anders Bergholdt og Karin Ptaszek-Kochis hentede lørdag Danmarks første medaljer ved et EM i sporten pickleball nogensinde.
Foto: Dansk Tennis Forbund

To københavnske udøvere af sporten pickleball sikrede lørdag Danmark sølvmedaljer ved historiens første europamesterskaber i pickleball.

Ved turneringen i Southampton i England nåede duoen Karin Ptaszek-Kochis og Anders Bergholdt, der begge spiller i klubben Pickleball Copenhagen, hele vejen til finalen i mixed double i aldersgruppen 50 +, hvor man dog måtte se sig slået af et engelsk par.

- Vi er rigtig stolte. Det betyder meget. Jeg mener, der er 24 lande med, og vi bliver nummer to, udtaler Karin Ptaszek-Kochis i en pressemeddelelse.

For Ptaszek-Kochis er ketsjersport ikke en fremmed størrelse. Hun tidligere landsholdsspiller i tennis, hvor hun ni gange har repræsenteret Danmark i Federation Cup.

Pickleball er en ketsjersport, der spilles på en bane i badmintonstørrelse med en let bold og et paddle-bat, og hvor trækkes på sportslige elementer fra spil som tennis, badminton og bordtennis.

Ifølge Dansk Tennis Forbund er pickleball en af verdens hurtigst voksende sportsgrene målt på udbredelse og antal udøvere.

Link kopieret!

En million elkunder advares

Foto: Screendump

Andel Energi advarer sine cirka 1,1 million elkunder om "svindelbølge" af falske mails med Andels navn og logo, hvor der gives en påmindelse om en ubetalt regning.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse, hvori der opfordres til at ignorere og slette mailen.

Link kopieret!

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google