TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

I dag går det løs: Her er valgets store dramaer

Her er ti kommuner i TV2 Lorrys sendeområde, hvor valget er ekstra spændende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Tirsdag den 21. november skal danskerne til stemmeurnerne, og vælgerne i TV2 Lorrys sendeområde skal sammensætte 34 nye byråd.

Både vi og Ritzau har kigget på en række kommuner, hvor valget vil blive fulgt med ekstra opmærksomhed.

1. HELSINGØR

Borgmesterkæden i Helsingør har hængt på en borgerlig siden 1993. Men en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Helsingør Dagblad viser, at løbet mellem rød og blå blok i kommunen er særdeles tæt. Her viser resultatet, at kun et mandat vil adskille den røde og blå blok. Derfor kan de små partier have afgørende betydning for, om de kommer ind eller ej.

2. ALLERØD

Da Allerød skulle finde en borgmester ved sidste kommunalvalg, røg byrådet i totterne på hinanden. Løftebrud og hævnaktioner mellem den daværende borgmester Erik Lund, Kons., og Venstres spidskandidat John Køhler, prægede konstitueringen. Et politisk drama trak i langdrag og splittede politikere og partier ad, indtil den nuværende borgmester, Jørgen Johansen, Kons., blev valgt over to uger efter selve valget. Kampen om borgmesterposten i Allerød står igen mellem V og Kons., men partierne har denne gang skiftet ud på posterne, så duellen nu står imellem Jørgen Johansen, Kons., og Karsten Längerich, Venstre. Spørgsmålet er, om Karsten Längerich på Venstres vegne har en chance for - efter mange års konservativt styre - at få fingre i borgmesterkæden igen.

3. DRAGØR

I Dragør er der lagt op til en spændende valgkamp, hvor intet er givet på forhånd. Ved sidste kommunalvalg nåede Allan Holst fra Socialdemokratiet at kommentere sin valgsejr på TV2 Lorry. Men aftalerne holdt ikke, og borgmesterkæden gik først videre til Peter Læssøe fra lokallisten Liste T for til sidst at ende hos Venstres Eik Dahl Bidstrup. Siden har det politiske billede ændret sig en del, og Liste T vokset med hele to mandater.

Ritzaus syv udpegede kommuner, hvor valget er tæt

4. FREDERIKSBERG

Fundamentet i den konservative højborg synes ikke længere helt så stærkt. De Radikale har vendt borgmesterpartiet ryggen og er nu på rød bloks side. De Konservative har haft magten siden 1909, men er dalet fra 45 til 35 procent af stemmerne over de seneste valg. En ny tilbagegang kan blive dyr for borgmester Jørgen Glenthøj, Kons.

5. HILLERØD

Efter 16 års socialdemokratisk styre blev Dorte Meldgaard, Kons., i 2014 borgmester med blot 485 personlige stemmer og tre mandater, som tilmed er reduceret til to. Så en overraskelse vil bestå i, at den 41-årige borgmester bevarer posten. Mest taler nok for, at Kirsten Jensen, Soc.dem., får et comeback, eller at Klaus Markussen, V, bliver næste borgmester.

6. HVIDOVRE

Socialdemokratiet med borgmester Helle Adelborg og Dansk Folkeparti med viceborgmester og folketingsmedlem Mikkel Dencker kører parløb og er i valgforbund. Dencker nævnes som en mulig borgmester, men har sagt, at han igen vil støtte Adelborg, hvis DF ikke selv bliver størst. Og i dag er Socialdemokratiet dobbelt så stort som DF.

7. KØBENHAVN

Socialdemokratiet har haft overborgmesterposten, siden den blev skabt i 1938. Senest stemte 157.743 københavnere på Soc.dem., SF eller Enhedslisten, mens Da. Folkep., LA, Kons. og V fik 76.315 stemmer, så en trussel mod overborgmester Frank Jensen ventes snarere at komme fra venstrefløjspartierne og Alternativet. Men såvel SF som Enhedslisten og Venstre møder med nye og for den brede offentlighed ukendte spidskandidater. De Radikale, som har fået meget opmærksomhed under valgkampen, peger på Frank Jensen som overborgmester.

8. KØGE

Frem til 2013 var Køge en socialdemokratisk bastion, men en aftale med Venstre og to DF-afhoppere sikrede De Konservatives Flemming Christensen borgmesterposten. Han er med sine 73 år landets ældste borgmester og vil gerne fortsætte. Venstre med 1. viceborgmester Mette Jorsø er størst i byrådet, men tidligere borgmester Marie Stærke, Soc.dem., lurer også på at komme tilbage til borgmesterkontoret.

9. LEJRE

SF's allerstærkeste kort og eneste borgmesterpost i 2013, den populære Mette Touborg, trak hele ni mandater, men hun forlod posten i 2016 til fordel for et direktørjob i Københavns Kommune. Den nye borgmester blev socialdemokraten Carsten Rasmussen. Nu skal Mikael Ralf Larsen, SF, forsøge at gøre Mette Touborg kunststykket efter, men alt virker åbent.

10. STEVNS

Stevns har landets anden lokalliste-borgmester i Mogens Haugaard Nielsen, der begyndte valgperioden i Venstre, men forlod partiet og nu opstiller for borgerligt-liberale Nyt Stevns. Valgperioden beskrives som den mest urolige i mands minde. Der har været strid om fredning af Stevns Klint, og budgettet blev vedtaget uden støtte fra borgmesteren.

Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds i morgen, kan du tage TV2 Lorrys kandidattest her.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Fik otte måneders fængsel for 117 gram hash - nu skal sagen for Højesteret

Arkivfoto: Københavns Politi er fredag 17.juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street på Christiania.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er tale om en urimelig forskelsbehandling.

Sådan siger advokat Hanne Reumert om den retspraksis, som har udviklet sig i straffesager om salg af stoffer i en såkaldt målrettet skærpet strafzone i og omkring Christiania. Advokaten har stor erfaring med at være forsvarer for tiltalte i den type sager.

For nylig har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at en konkret sag indbringes for Højesteret. Afgørelsen kan få principiel betydning.

Landsretten har ment, at hendes klient skulle have otte måneders fængsel. Som led i den organiserede hashhandel på Christiania var han i besiddelse af 117 gram hash, et gram skunk, nogle joints og 16 hashkager, som han ville sælge. Han er tidligere dømt.

Men de otte måneders fængsel er for hård en straf, lyder det fra advokaten.

- Denne sag er velegnet til at få fastslået, hvad gentagelse skal have af betydning for udmålingen af straffen. Og den er også velegnet til at få afgjort, hvad man skal sammenligne med, når der er indført skærpet strafzone i et område, hvor der i forvejen er en forhøjet straf, siger Hanne Reumert.

Der var nemlig allerede indført en skrap kurs i forhold til Christiania, da strafzonen blev indført. Ifølge advokaten kan den lidt forenklet udtrykkes på denne måde: Hvis man sælger 100 gram hash i Christiania, får man samme straf, som hvis man solgte to kilo hash på Nytorv midt i København.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Danmarks første motel skal jævnes med jorden

Mange tror, at Wittrup Motel i Albertslund, var landets første motel, men motellet i Roskilde kom altså først.
Foto: Google Street View

Danmarks første rigtige motel slog dørene op 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 i Roskilde.

Det er længe siden og det er også længe siden, den sidste gæst har overnattet på det nu hensygnende motel.

Faktisk er bygningerne i så dårlig forfatning, at motellet nu skal rives ned. Det skriver sn.dk.

- Det er rigtigt, at vi ejer grunden. Vi er lige nu i gang med en generel opdatering af arealet, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Derfor river vi dem nu ned, så de ikke skal gå i forfald, siger kommunikationschef hos Q8 Danmark Marie Sheye Lund til Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google