Ung undertøjsdesigner nægter at retouchere hudflapper og armhulehår væk
Agnete Bjerre-Madsens egen usikkerhed omkring sin krop fik hende til at starte et undertøjsfirma, hvor hun viser kvindekroppen, præcis som den er.
Når kvinder kigger sig i spejlet, er buler ved trussekanten, hudflapper ved armhulen og lidt strækmærker temmelig almindeligt. Alligevel er den slags stort set altid retoucheret væk i reklamer.
Men ikke hos det danske undertøjsfirma Moons and Junes, hvor stifter Agnete Bjerre-Madsen nægter at bruge Photoshop på billederne af sine modeller – som i øvrigt er helt almindelige kvinder. For ved at fjerne noget signalerer man ifølge den 26-årige stifter fra København indirekte også, at det er fejl ved kvindekroppen.
- Vi vil gøre op med glansbilledet af, hvordan en krop skal se ud. Vi vil ikke skabe en illusion og ikke ændre på nogens former, forklarer Agnete Bjerre-Madsen.
Moons and Junes-modeller kommer i alle aldre, hudfarver og faconer. Som virksomhedsleder er hun på naturligvis glad for den opmærksomhed, som kampagnerne har givet hendes undertøjsbrand med artikler i blandt andet Costume og Vice, men det har også bekræftet hende i, at hendes mission er berigtiget:
- Det er sørgeligt, at det bliver betragtet som noget helt vildt radikalt, fordi jeg ikke redigerer modellens krop, fysik og former. Det er mind blowing. Det bør ikke være radikalt.
KVINDEKAMPEN 2020
Sofie Lindes snart ikoniske tale om sexchikane til Zulu Comedy Awards har genantændt en kvindekamp. Om lige rettigheder, sexisme og lige løn. Kvindekampen i dag er kendetegnet ved at være langt bredere og mere broget end tidligere. I denne serie portrætterer vi en række kvinder, der kæmper hver deres kamp. Se hele serien her.
Ingen indbygget skuffelse
Agnete Bjerre Madsen fik idéen til Moons and Junes, da hun oplevede, at det undertøj, hun fandt på markedet, ikke var ude på at fremhæve hendes krop, men derimod omforme og ændre den:
- I lingeriindustrien handler det meget om en seksualisering af kroppen og det meget polerede og redigerede. Undertøj har traditionelt skulle give større og fastere bryster, og det hele bliver meget seksuelt og noget andet, end man egentlig er.
Foto: Petra Kleis
Eller måske er det ikke hele sandheden, at Moons and Junes er en reaktion på at stå i undertøjsforretninger omringet af blonder og bøjlebh’er.
- Jo længere jeg kommer i det her projekt, kan jeg også se, at det på en eller anden måde er et selvhjælpsprojekt og et resultat af mine egne usikkerheder. Især som sen teenager. Jeg har altid rigtig godt kunnet lide undertøj, og jeg tror, at det skabte et usundt bilede af, hvordan jeg så mig selv. Det var virkelig ofte den der følelse af, at man blev mødt af skuffelse, når man tog sin push-up af om aftenen.
Foto: Petra Kleis
Åbenbaringen i omklædningsrummet
Som 16-årig rejste Agnete Bjerre-Madsen til Wales for at gå på et internationalt gymnasiet med over 90 nationaliteter, og det var lidt af en øjenåbner:
- Det var første gang, at jeg rigtigt stod med otte brusere og intet forhæng, og hvor man stod over for alle de her nøgne kroppe. De to år i Wales gjorde noget fantastisk ved mit selvbillede.
Men hjemvendt til København kunne hun mærke, hvordan hun igen stille og roligt begyndte at få nogle bestemte forventninger til, hvordan hun selv skulle se ud:
- Hvis jeg havde en bums og skulle et eller andet sted, blev den dækket med det samme. Så jeg faldt lidt ind i nogle gamle vaner med at overkomplicere min krop foran et spejl.
Foto: Petra Kleis
Usikkerhed som drivkraft
Den genfundne usikkerhed ved sin egen krop fik Agnete Bjerre-Madsen til at kontakte en modelkonstruktør, der skabte en bh til hende uden push-up. Da hendes veninde så den, ville hun også have en magen til, og pludselig var Moons and Junes skabt.
- Det gik ret stærkt til at starte med. Jeg lagde nogle ret beskedne og uredigerede billeder op på Instagram af veninder i undertøj, og det kunne man mærke, at der var et behov for.
Agnete Bjerre-Madsen håber, at hendes virksomheds kampagner kan være med til at give kvinder en tro på sig selv:
- Vi har i vores samfund et stort fokus på udseende, og jeg synes, der er en stor værdi i at komme længere og længere væk fra det fokus, så vi ikke har det her helt snævre ideal. Og så er der bare en sandhed i, at hvordan end du ser ud, påvirker det ikke dit værd som menneske, så det er ærgerligt, at vi tillægger det så stor værdi.
Hvordan har du det med din egen krop i dag?
- Det korte svar er godt. I en periode har der været meget fokus på kropspositivisme, at man bare skal elske sine strækmærker. For mig handler det mere om en kropsaccept eller en kropsneutralitet, simpelthen at udseendet ikke skal have så stor en rolle.
Foto: Petra Kleis.