Kufferten er pakket: Andreas Mogensen tager en bid af Lejre med op i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager fredag morgen afsted på sin anden rumrejse, og med ombord medbringer han en række danske kulturgenstande, som han vil fortælle hele verden om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager fredag morgen afsted på sin anden rumrejse. Første gang var i 2015.
Foto: Ritzau Scanpix

Den ser måske ikke ud af meget, men sammen med astronaut Andreas Mogensen tager en særlig lille sølvfigur med på rejsen mod ”det uendelige univers” – eller rettere bestemt til Den Internationale Rumstation (ISS).

Figuren vejer kun ni gram og kaldes ”Odin fra Lejre”. Sølvfiguren forestiller guden Odin siddende i sin stol flankeret af sine to ravne Huginn og Muninn.

Jeg kan godt lide at kalde den for vores Mona Lisa, fordi den er omgærdet af så meget mystik

— Julie Nielsen, arkæologisk chef, ROMU

Den er et meget vigtigt vikingefund fra 900-tallet, og blev opdaget ved udgravningen tæt på kongehallerne i Lejre i 2009.

Det tager Andreas Mogensen med på sin rumrejse

På sin seks måneder lange mission medbringer Andreas Mogensen en række udvalgte genstande, der hver især spiller en central rolle i dansk kulturhistorie for at promovere vores land og Rigsfællesskab.

Genstandene bliver udlånt af forskellige institutioner og museer.

Udover sølvfiguren af Odin består listen af følgende kulturgenstande:

  • Et 1.500 år gammelt guldsmykke, kaldet en guldbrakteat

  • Et par ravnefjer

  • Et ravnesmykke fra bronzealderen

  • En håndbold fra Dansk Håndboldforbund

  • En fodboldlandsholdstrøje

  • Et dansk, et grønlandsk og et færøsk flag

  • Niels Bohrs guldmedalje, som han fik, da han modtog Nobelprisen i fysik i 1922.

  • Karen Blixens originale fyldepen

  • En Rasmus Klump-bamse fra Tivoli

  • En bog af H. C. Ørsted

  • En vindmøllemodel

  • Forfatteren William Heinesens uldslips

  • Et grønlænder-slips med smykkestenen Nuummit og dupper af grønlandsk guld

  • En ‘Biodiversitetskugle’ fra World Nature Foundation

Og nu skal den altså – sammen med en række andre danske kulturgenstande - en tur med ud i rummet. Eller det vil sige, at det bliver en kopi af figuren, der kommer med – for den originale arkæologiske skat bliver hjemme i trygge rammer på Lejre Museum, hvor den i dagligdagen bliver omtalt som museets kronjuvel.

- Jeg kan også godt lide at kalde den for vores Mona Lisa, fordi den er omgærdet af så meget mystik. Selv om figuren er lille, så rummer den så meget symbolik og kulturhistorisk værdi i forhold til vores fortid, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef fra museumskoncernen ROMU, til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

"Odin fra Lejre" er en lille figur på blot ni centimeter, men trods den bette størrelse, rummer den stor symbolsk og kulturhistorisk værdi i forhold til vikingetiden.
Foto: Ole Malling/ROMU

Hun var selv til stede den dag, ”Odin fra Lejre” blev fundet på det sted, Lejre Museum i dag kalder det tidligste danske kongesæde. Den er med til at skildre historien før Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Jellingstenen, og den har derfor enorm stor lokalhistorisk betydning for Lejre.

Julie Nielsen er vildt begejstret for, at Andreas Mogensen skal have den lille sølvfigur med på sin ekspedition, som netop hedder Huginn-missionen - opkaldt efter en af Odins ravne.

Odin fra Lejre:

  • I 2009 blev der under en arkæologisk udgravning ved Lejre på Sjælland fundet en lille unik figur af sølv fra vikingetiden.

  • Figuren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, og den vejer 9 gram.

  • Figuren forestiller en person siddende på en fornem stol, og den rummer en række attributter, der indikerer, at den forestiller den oldnordiske gud Odin.

  • Der er flere elementer på figuren, der tilskrives Odin ifølge den nordiske mytologi, som den kendes fra kilder fra middelalderen. Den fornemme stol kan f.eks. være højsædet Lidskjalv, som Odin sad på i sin hal; de to fugle kan være ravnene: Hugin og Munin, der bragte Odin viden om verdens gang.

  • Talrige arkæologiske udgravninger har afsløret, at Lejre var hjem for magtfulde herskere i vikingetiden, og ifølge skriftlige kilder fra middelalderen var Lejre danernes første kongesæde. Det var Odin der regerede i verden, som herskerne i Lejre også må have gjort.

KIlde: ROMU

- Det er virkelig stort. Det er ikke kun lokalhistorisk, den har betydning, men også nationalt, for den er med til at fortælle om den overbevisning og den tro, der var i omløb dengang.

- Figuren i sig selv er superunik. Det er den eneste af sin slags, der endnu er blevet fundet i Danmark, og så er der hele den tekniske del med, hvordan man kan fremstille så detaljerig en genstand. Så der er mange fortællinger i den ene lille figur, siger Julie Nielsen.

Vi glæder os helt vildt til at se og høre, hvad Andreas Mogensen vil fortælle om Odin fra Lejre

— Julie Nielsen, arkæologisk chef, ROMU

Fortæller historier til hele verden

46-årige Andreas Mogensen, der voksede op i Hellerup, skal i løbet af de næste seks måneder i rummet udføre en række eksperimenter og forsøg – nogle af dem på vegne af danske forskere og virksomheder, og et af eksperimenterne handler om at omdanne urin til drikkevand.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den danske astronaut Andreas Mogensen forlader fredag morgen jorden i et halvt år for at lede et internationalt forskningsprojekt i 400 kilometers højde.
Foto: Ritzau Scanpix

Og i forhold til de medbragte kulturgenstande vil han blandt andet via videoer fortælle historier til hele verden om de kulturgenstande, han har med, herunder altså også om Odin-figuren.

Og det glæder Julie Nielsen sig helt exceptionelt til at opleve.

- Vi glæder os helt vildt til at se og høre, hvad Andreas Mogensen vil fortælle om Odin fra Lejre. Vi har ikke været med til at forberede ham i, hvad han skal sige, så vi er spændte på, hvilket perspektiv han kommer med. Vi bidrager jo selv med det faglige perspektiv, men det kan være, han kommer med noget helt andet, og det vil være superfedt, siger hun.

Arkæologchefen er ikke 100 procent sikker, men hun har en stærk fornemmelse af, at ”Odin fra Lejre” er blevet udvalgt til rumrejsen på grund af symbolværdien, da missionen som nævnt er opkaldt efter Odins ravn, Huginn.

- Her har man jo bogstavelig talt at gøre med en billedlig repræsentation af hvad man stærkt må formode er Odin med sine to ravne.

Derfor er rum-missionen opkaldt efter en af Odins ravne

Ifølge den nordiske mytologi havde Odin to ravne – Huginn og Muninn – der fløj ud og hjalp den store gud med at indsamle viden om verden.

Ny viden er også sigtet med den kommende rumfærd, og det er også derfor, at Andreas Mogensen selv har opkaldt missionen efter Odins ravn Huginn.

Odins to ravne symboliserer det menneskelige sind, hvor Huginn repræsenterer tanken og Muninn hukommelsen.

Og sammen med resten af teamet på Lejre Museum, ser Julie Nielsen nu frem til en forhåbentlig øget interesse fra nær og fjern, når Andreas Mogensen – med hele verden som publikum – fortæller om den lille figur fra Danmarks tidligste kongesæde.

- Vi håber, at det vil være med til at sprede en interesse og nysgerrighed om vores fælles forhistorie og grundforståelsen af den nordiske mytologi. Det her er en unik måde, hvorpå vi kan få mulighed for at skrive os ind i Danmarkshistorien, når fortællingen om Odin fra Lejre kommer så bredt ud, siger Julie Nielsen.

Stolt borgmester

Også på borgmesterkontoret i Lejre er man stolte over, at Odin fra Lejre skal på rumfærd.

- På hele Lejre Kommunes vegne er jeg ret stolt af, at vi på en måde får en tur i rummet. Det er jo en anerkendelse af, at vores lokalområde spiller en helt central rolle i vikingetiden. Samtidig er jeg sikker på, at det vil styrke interessen for at komme til Lejre og se både den ægte Odin-figur og alt det andet, kommunen har at byde på, siger borgmester Tina Mandrup (V).

Har man interesse i at se den originale "Odin fra Lejre", så er den altså udstillet på Lejre Museum.

Link kopieret!

Seneste nyt

112 år gammel Københavnsk bro spærres igen i dag

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google