Coronakrisens babyboom er aflyst for nu - eksperter forklarer hvorfor

Det er snart ni måneder siden, statsministeren praktisk talt aflyste 2020 som konsekvens af coronakrisen, og de fleste har spenderet væsentligt længere tid inden for hjemmets vægge end normalt.

Med mere tid hjemme følger mere tid til lagengymnastik, skulle man tro, og derfor spekulerede flere eksperter i foråret i, om hjemmearbejde og aflyste begivenheder ville udmønte sig i et såkaldt babyboom op til jul.

Det skyldes, at man historisk set har oplevet et boom i antallet af fødsler efter store begivenheder.

Efter Anden Verdenskrig steg antallet af fødsler eksempelvis drastisk som følge af, at man (også her) havde mere tid bag mørklægningsgardinerne, samt at man efter krigen så mere optimistisk på fremtiden.

Men nu er det ved at være jul i 2020, og babyboomet er udeblevet, oplyser Nordsjællands Hospital:

- Umiddelbart er der en stigning i de visiterede fødsler, hvis man ser det på tværs af regionen, mens de lokale tal ikke viser tegn på en særlig ”corona-effekt”, lyder det fra chefjordemoder Mette Simonsen på Nordsjællands Hospital i en pressemeddelelse.

Hun påpeger dog, at den samlede prognose for hele Region Hovedstaden viser, at vil ske en stigning i fødsler februar og marts næste år på henholdsvis 9 og 5 procent.

Lokalt på hospitalet i Hillerød forventer man også lidt flere fødsler i februar måned end sidste år, men det ligger stadig inden for normalen.

- Vi kan se, at vi får lidt flere fødende, men det er for få til at kalde et babyboom, siger Mette Simonsen.

Kendte ikke alvoren af virussen

Samme billede tegner sig i resten af regionen. Adspurgt af TV 2 Lorry, om der er ved at være travlt på fødestuerne, er beskeden fra Region Hovedstaden: Niveauet af fødsler ligger nogenlunde på niveau med sidste år.

Men hvorfor egentlig? Det spørgsmål stillede vi Anja Pinborg, der er professor og lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

Anja Pinborg peger på, at vi i foråret kendte meget lidt til den nye fremmede virus - og endnu mindre til, hvordan den kunne påvirke gravide og potentielt fostre:

- Man vidste ikke, hvor alvorlig smitten ville være for gravide, og om der ville være en overførsel fra mor til foster, og det tror jeg i starten gjorde, at mange tøvede med at blive gravide, siger hun.

I foråret lukkede landets fertilitetsklinikker helt ned, og forventningen på Rigshospitalet var, at man ville få ekstraordinært travlt, når klinikken igen åbnede.

Det skete heller ikke.

- Da vi åbnede igen, forventede vi fuldstændig run på klinikken, og vi havde tænkt, at nu ville det vælte ind. Men det var som om, at folk lige stoppede op og overvejede, om de skulle vente og se, hvad der skete med coronavirussen, forklarer Anja Pinborg og tilføjer, at der dog lige efter sommerferiens lave smittetryk var lidt flere end normalt, der henvendte sig.

Anja Pinborg dirigerer os til gengæld i en anden retning, for at finde svar på, hvorfor babyboomet er udeblevet.

Usikkerhed i især de unges økonomi

Coronakrisen har som bekendt også medført økonomiske udfordringer, der har gjort, at mange virksomheder måtte lukke og slukke, og at mange mennesker er blevet fyret. 

Anja Pinborg tror, at netop den usikkerhed kan have spillet ind i overvejelserne om graviditet.

For at finde svar på, om det nu også er tilfældet, har vi talt med Camilla Schjølin Poulsen, som er privatøkonom hos Nykredit og ekspert i opsparing og formue.

- Det giver rigtig god mening. Det er de unge mennesker, der er allermest usikre i den her corona-tid. De er enten ikke kommet ordentligt ud på arbejdsmarkedet, eller sidder trygt i stolen endnu, så det er dem, der bliver ramt i sådan en usikker tid, siger Camilla Schjølin Poulsen.

Ligeledes har mange virksomheder lukket helt for nyansættelser, hvilket også påvirker unge, nyuddannede, der må vente med den faste og økonomisk trygge stilling, påpeger hun.

Opsparings- og formueeksperten forklarer, at netop den økonomiske utryghed blandt den yngre del af befolkningen har været større og mere mærkbar - især da coronakrisen brød ud. 

Det har man i hvert fald bemærket hos Nykredits kunder.

Babyboom i nærmeste fremtid?

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at sundhedsministeren i denne uge annoncerede, at de første danskere potentielt kan blive vaccineret allerede i januar.

Vaccinen og enden på coronakrisen - Danmarks anden befrielse om man vil - kommer altså inden for en overskuelig tidshorisont.

Som det var tilfældet efter Anden Verdenskrig, kom ekstraordinært flere babyer til verden, da Danmark igen var fri for tyskerne.

Så når vi nu ikke fik mere travlt på fødegangene i denne omgang, vil enden på coronakrisen så medføre babyboom? 

Vi er tilbage hos lægelig leder på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Anja Pinborg:

- Det tror jeg ikke, nej. Jeg tror, folk vil se lidt nøgternt på det, for man ved, at vaccinen ikke gives til de gravide og børnene først. Vaccinerne er heller ikke afprøvet på gravide. Hvis man har planlagt at blive gravid, er der nok nogle enkelte, der stadig vil afholde sig fra at gå ind i projektet, lyder svaret.

Antallet af fødte varierer fra år til år. Sidste år kom 61.167 børn til verden i Danmark. Til sammenligning blev der registreret 96.111 fødsler lige efter krigen i 1946.

Det er således det år, hvor der er født flest børn, mens 1983 er året for færrest fødsler. Her kom 50.822 børn til verden.