Den store drøm kostede Betina venskaber og en depression
Betina Gøtzsche var i et langt og opslidende fertilitetsforløb for at få det barn, hun drømte om. Hun mistænker sin alder for at bære en del af skylden for den lange kamp.
Betina Gøtzsche var 35 år, da hun startede i fertilitetsbehandling sammen med sin mand Morten. Det skulle tage i alt 5 år at få forvandlet dem fra et par til forældre. For hver negativ graviditetstest føltes drømmen om et barn mere og mere umulig, fordi Betina Gøtzsche dermed også blev ældre og ældre.
- Det var en smerte af ikke at være rigtig kvinde. Det her med ikke at kunne blive gravid naturligt, og at noget ligesom ikke fungerede, fortæller Betina Gøtzsche.
Og jeg kunne jo godt mærke, at for hver behandling der gik, og hver måned der gik, pustede det her biologiske ur mig lidt i nakken.
Lægerne har aldrig fundet den præcise årsag til, at Betina Gøtzsche og hendes mand Morten havde så svært ved at blive forældre, men Betina Gøtzsche har ikke selv kunnet lade være med at tænke på sin alder:
- Jeg var jo forholdsvis oppe i årene, da vi startede. Og jeg kunne jo godt mærke, at for hver behandling der gik, og hver måned der gik, pustede det her biologiske ur mig lidt i nakken. Så det var en fakta, der fyldte rigtig meget, fortæller Betina Gøtzsche.
Serie: Ungdom før unger
Vi har hørt det igen og igen. Vi får børn alt for sent i forhold til, hvordan vores krop er indrettet. Kvindens fertilitet topper, når hun er tyve, men vi får i gennemsnit først børn ti år senere. Kvinderne i hovedstadsområdet er dem, der venter allerlængst på projekt baby.
I en ny serier undersøger journalist Frida Kruse Lind, hvorfor vi venter, og hvad det har af konsekvenser. Hun er selv 27 år og har heller ikke selv planer om familieforøgelse i den nærmeste fremtid.
Se hele serien her.
Vi venter for længe
Vi venter længere og længere med at få børn. Biologisk set venter vi for længe. I gennemsnit er kvinder i dag 29,5 år, når de får deres første barn. I hovedstadsområdet er kvinder endda 30,6 år. Det er 10 år senere, end kvindekroppen biologisk set er allermest gearet til at få børn.
Nogle møder simpelthen muren, den biologiske mur for deres fertilitet og ender med ikke at få børn.
På Rigshospitalets forklarer klinikchefen på fertilitetsafdelingen, Søren Ziebe, det, han kalder for verdens mest deprimerende kurve. Den viser, at kvindens evne til at blive gravid allerede begynde at dale, når hun er 20 år. Som tyveårig er der 34 % chance for at blive gravid per cyklus, mens det tal er dalet til 17 %, når kvinden er fyldt 30 år. Altså en halvering af chancen for at blive gravid på 10 år.
- Vi er bygget til at få vores børn meget tidligere, end vi får det i øjeblikket. Og nogle møder simpelthen muren, den biologiske mur for deres fertilitet og ender med ikke at få børn, forklarer Søren Ziebe.
To til tango
I dag kommer hvert 10. barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen var 7.024 kvinder i Region Hovedstaden og Region Sjælland sidste år i behandling for barnløshed. I 2011 var tallet 5.167.
- Vi har nogle store udfordringer med vores fertilitet. Hver femte mand bliver ikke far, hver tiende kvinder får hverken ingen børn eller færre børn, end hun prøver. Så det er en folkesygdom af de helt store, fortæller Søren Ziebe.
Der skal jo som bekendt en mand og en kvinde til at blive naturligt gravid. Mandens alder har også betydning, men langt mindre end kvindens.
- For mændene handler det om sædkvaliteten primært. Men igen, vi skal huske, at der skal en mand og kvinde til at få børn. Derfor er kvindens biologi også mandens prognose, forklarer Søren Ziebe.
En jagt med store konsekvenser
De fem år i behandling havde store konsekvenser for Betina Gøtzsche.
- Der havde jeg det simpelthen så hårdt, at jeg i perioder næsten ikke kunne overskue at være mig og være til.
Hun mister på et tidspunkt sit arbejde på grund af for stort sygefravær, og hun har også svært ved at bevare venskaber, hvor kvinden bliver gravid:
- Jeg kunne ikke holde ud at være i stue sammen med dem.
I 2013 overbringer en sygeplejerske endnu et negativt svar til hende, og der er Betina Gøtzsche så nedslidt, at hun bryder sammen og må indlægges på psykiatrisk afdeling.
- Der havde jeg det simpelthen så hårdt, at jeg i perioder næsten ikke kunne overskue at være mig og være til. Det var så sorgfuldt og forfærdeligt med den uvished. Tanken om måske ikke at blive mor, den var bare ubærlig for mig, fortæller Betina Gøtzsche.
I løbet af de mange år i fertilitetsbehandling år var Betina Gøtzsche igennem forskellige former for behandling, og hun var blandt i Grækenland for at få lagt donoræg op. Men det var en dansk ægdonor fra Facebook, der til sidst endte med at gøre Betina Gøtzsche gravid som 40-årig i 2014.
Navngivet med taknemmelighed
Set i bakspejlet, ville du så have ønsket, du var gået i gang med at få børn tidligere?
- Både ja og nej. Jeg kunne selvfølgelig godt have undværet alt det svære her og at være i fertilitetsbehandling. Men på den anden side ville jeg ikke have børn med andre end med Morten, så det kunne ikke være blevet anderledes, fortæller Betina Gøtzsche. Betina
Betina Gøtzsche og hendes mand Morten har valgt at kalde deres søn Milo, og det er en helt særlig grund til:
- Det betyder taknemmelighed. Jeg kan ikke huske på hvilket sprog. Ud over vi syntes, det var et dejligt navn, så gav det også mening for os, at det skulle have en betydning med alt det, vi har været igennem, forklarer Betina Gøtzsche.
