Digitalt mindested for frihedskæmpere er vokset
En database for modstandsfolk er vokset til dobbelt størrelse. Den indeholder navne på folk, som bekæmpede de tyske tropper, og den digitale mindeplads er efterhånden spækket med interessante oplysninger, som alle kan tilgå.
Foto: Frihedsmuseet
Mere end 87.766 danskere kæmpede på den ene eller den anden måde mod de tyske tropper under 2. Verdenskrig. Modstandsfolk satte livet på spil i kampen mod Hitlers Nazi-Tyskland.
Selvom mange af dem, som bekæmpede tyskerne, ikke lever længere, lever fortællingerne og beretningerne om de mange modige modstandsfolk stadig videre.
I dag den 9. april er det 80 år siden, at besættelsen af Danmark de næste fem år, ændrede både Danmark og danskerne på mange måder.
Ved hjælp af omfattende registrering har Henrik Lundbak, museumsinspektør for Frihedsmuseet, stået bag tilblivelsen af en database med navne og viden om de mennesker, som kæmpede for modstandsbevægelsen.
Mere end 33.000 aktive frihedskæmpere i København
Det omfattende arbejde med at indsamle viden, effekter og få registreret de mange navne på de danske frihedskæmpere går mere end 10 år tilbage og er siden vokset med mere end 60.000 navne-registrerede personer.
Mange søger oplysninger og svar om deres familiemedlemmer. For dem kan oplysninger i databasen være med til at give ro
Dog blev man ved oprettelsen af dataindsamlingerne nødt til at vente med at offentliggøre navne på personer, der ikke med sikkerhed kunne vides død for mere end 10 år siden. Derfor er mange navne først blevet gjort tilgængelige på internettet i år.
Søger man i Frihedsmuseets modstandsdatabase er en af de navne som dukker op den københavnske telefonistinde Iris Anne Margrethe Weibull, som boede på Østerbro.
Om hende kan man i databasen læse sig til, at hun gjorde modstand mod tyskerne ved at transportere alt fra våben og sprængstoffer til breve og beskeder.
Hun blev dog arresteret i 1943 og blev først sendt i Vestre fængsel og siden Horserødlejren ved Helsingør, som blev bygget under 1. Verdenskrig og i 1943 blev overtaget af den tyske besættelsesmagt. Iris Anne Margrethe Weibull nåede at blive løsladt og fortsatte modstandsarbejdet.
Siden sommeren 2018 har Henrik Lundbak og frivillige ved Frihedsmuseet arbejdet med historien om modstandsbevægelsen i Storkøbenhavn. De har i den forbindelse fundet mange flere personer som eksempelvis Iris Anne Margrethe Weibull at tilføje i databasen.
- Vi føjer hele tiden nye navne til ved gennemlæsning af den lokalhistoriske litteratur og memoirelitteraturen. På den måde får vi dels mere konkret viden om folk, der allerede optræder i databasen, men kun som et navn på en styrkeliste ( lister over modstandsfolk red.). Dels får vi også folk registreret, som slet ikke optræder på styrkelisterne, siger Henrik Lundbak til TV 2 Lorry.
Og det er en tilfreds museumsinspektør som med omkring 25 frivillige fra Frihedsmuseets Venner er ved at være ved vejs ende med gennemlæsning af den lokalhistoriske litteratur for ikke mindre end hele landet, og begejstringen stopper ikke her, for en hel ny gruppe af frihedskæmpere er netop blevet tilføjet den omfattende database.
- De danske krigsejlere i britisk tjeneste viste sig at være umulige at opspore her i landet. Men med fondstøtte fik vi mulighed for at sende to medarbejdere til National Archives i London, og de kan nu fremsøges i Modstandsdatabasen, siger Henrik Lundbak.
Ved at affotografere registreringskort for 2.800 søfolk som var i britisk tjeneste, har man dermed kunnet tilføje en del flere personer som kæmpede imod den tyske besættelsesmagt.
Farfar ville gerne være nævnt i databasen
Tim Ole Simonsen er en af dem, som har haft modstandsbevægelsens historie inde på livet, og selvom arbejdet med databasen er kommet igang lidt for sent, synes han godt om tanken om, at det kan være et slags digialt mindested for frihedskæmpere og pårørende og de mange, som ønsker mere viden.
- Når jeg holder foredrag eller byvandringer, kommer folk ofte op til mig bagefter for at fortælle deres historie. Så henviser jeg dem ofte til databasen, for så kan de komme videre med deres spørgsmål, siger han til TV 2 Lorry.
Tim Ole Simonsens farfar var en af de frihedskæmpere som ydede modstand mod de tyske tropper under 2. Verdenskrig, men er ikke registreret i databasen over modstandsfolk, idet han ikke står nævnt i litteraturen.
Nu arbejder Tim Ole Simonsen, på eget initiativ, at få sin farfar tilføjet i historien om de danske modstandsfolk.
- Jeg tror godt, min farfar ville være nævnt i databasen af hensyn til historien. Jeg har et langvarigt projekt med at få skrevet en bog om hans indsats, så det kan være at kommer med derefter, siger han.
For flere af de familier, som har haft modstandsbevægelsen tæt inde på livet, kan den omfattende database være med til at løsne op for noget af den sorg og de barske oplevelser, som har påvirket flere efterfølgende generationer, erfarer TV 2 Lorry efter at have talt med flere pårørende til frihedskæmpere.
- Mange søger oplysninger og svar om deres familiemedlemmer. For dem kan oplysninger i databasen være med til at give ro, men også mod til videre søgning via de kildehenvisninger, som databasen har. Omvendt kan nogle også blive skuffet over, at deres familiemedlem ikke er nævnt, siger Tim Ole Simonsen.
Frihedsmuseets Modstandsdatabase er gratis og offentligt tilgængeligt for alle, som har lyst til at vide mere om de danske modstandsfolk. Databasen kan findes på nationalmuseets hjemmeside.
