Dømte fastholdes i kriminalitet: ”Det er nemmere at få et job som pusher end at få et normalt arbejde”

28-årige Casper afsoner netop nu de sidste måneder af en ubetinget dom på 4 års ubetinget fængsel for omfattende narkohandel.

Han håber at kunne sige farvel til det kriminelle liv, når dommen til februar er endeligt afsonet. Men statistikken er imod hans forhåbninger.

For to ud af tre indsatte vender hurtigt tilbage det kriminelle liv, når virkelighedens udfordringer rammer efter endt afsoning.

- Hvis man ikke har et ordentligt bagland til at hjælpe en, når man kommer ud, så er det tiltrækkende at hive fat i nogle fra ens gamle kriminelle miljø, siger Casper.

Under opholdet på Horserød Fængsel er han begyndt på tømreruddannelsen, og det er et helt almindeligt liv som håndværker han drømmer om at leve.

Men er udmærket klar over, at statistikkerne er imod ham, og at det er svært at bryde ud af sit sociale miljø imens man sidder inde. For ifølge ham, så taler man hovedsageligt med de andre indsatte under sin afsoning, og derved forsvinder resocialiseringen.

- Du bliver sat sammen med folk, som har lavet det samme som dig. Snakken begynder at gå – og det går fra at man har solgt et gram, til at man har solgt et kilo. Man udveksler historier og finder nye tricks og tips, siger Casper, hvis fulde navn er redaktionen bekendt, men udeladt af hensyn til hans fremtidige karriere og familieliv.

Flere fanger fylder fængslerne

De nyeste tal for tilbagefald blandt løsladte viser, at 66,6% vender tilbage til kriminalitet indenfor den første 2-årig periode efter deres løsladelse.

38,7% begår og fanges for så hård kriminalitet, at de ender med en ny fængselsdom. Og selv om det sidstnævnte tal er en lille forbedring ift. årene før, så er også det steget, hvis man ser det over en 10-årig periode.

Udviklingen skyldes ifølge formanden for Fængselsforbundet mange års negativ udvikling i fængselssystemet, hvor fængselsbetjentenes mulighed for at påvirke de indsatte i en positiv retning er blevet svækket. Det skyldes bl.a. flere års stigninger i antallet af indsatte og samtidige fald i antallet af betjente.

- Vi er gået fra 3.600 til 4.500 fanger. Vi har ikke pladserne til at have dem siddende, mandskabet til at håndtere dem eller pengene til at finansiere det, siger formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen.

De stærkeste indsatte styrer fængslerne

At der er kommet færre ansatte til flere indsatte, har stor indflydelse på hvem der bestemmer hvad i fængslet, påpeger han

- Når vi ikke er til stede, så er det de stærke indsatte, der sætter dagsorden.

Og det bekræfter Casper, som fortæller, at det ofte ikke er betjentene, der har mest at sige i fængslerne.

- Du bliver smidt i et bur sammen med en hel masse andre gorillaer. Der er et helt andet hierarki-lov i et fængsel, end der er i resten af samfundet.

Miljøet blandt de indsatte bliver påvirket af det, som Kriminalforsorgsforeningen kalder for en ”ikke pro-social holdning og tænkning”. Foreningens næstformand mener, at virkeligheden i fængslerne kan hæmme motivationen til at bryde ud af den kriminelle løbebane, når man løslades fra en fængselsdom.

- For mange er der ikke andet end et pro-kriminelt netværk til at tage imod vores indsatte, når de efter endt afsoning bliver løsladt, siger Susan Henriksen, næstformand i Kriminalforsorgsforeningen.

Og det bekræftes af professor i kriminologi, Linda Kjær Minke, som udtrykker bekymring over overbelægningen i de danske fængsler. Hun frygter, at presset på fængslerne, vil få udviklingen i tilbagefald til at fortsætte i den forkerte retning. Og hun ser den manglende resocialisering i de danske fængsler, som en faktor, der får folk til at falde tilbage i kriminalitet efter endt dom.

Casper forsøgte at undgå fængslets rødder

I et forsøg på at slippe fri af den kriminelle løbebane, anstrengte Casper i fængslet at gå for sig selv, eller med folk der, ligesom ham selv, arbejdede på at få et kriminalitetsfrit liv.

Det vurderer han selv, øger chancerne for, at han ikke falder tilbage i sin gamle løbebane.

Men når han til februar løslades med en plet på straffeattesten og en milliongæld fra sagsomkostningerne hængende over hovedet, er han bevidst om, at det er fristende at begynde at sælge narko igen.

- Det er nemmere at få et job som pusher end at få et normalt arbejde.

Hårdere straffe virker kontraproduktivt

Mens mange politikere generelt gerne vil skærpe straffen for kriminalitet i Danmark, ser professor Linda Kjær Minke det ikke som den bedste løsning på bekæmpelse af kriminalitet.

- Flere undersøgelser peger på, at længere fængselsstraffe ikke har en større præventiv effekt end de korte - snarere tværtimod.

I stedet foreslår hun, at vi lader os inspirere af Holland, hvor man har nedsat straffene for en lang række forbrydelser, og dermed mindsket presset på fængslerne, uden at kriminaliteten i samfundet er steget.

I Holland har de mildere straffe og et generelt faldende kriminalitetsniveau betydet, at man har kunnet lukke 29 ud af 59 fængsler. En kontrast til I Danmark, hvor vi lige nu er i gang med at øge mængden af fængselspladser.