TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

'Dovenskab' får Simon til at tage steroider: Forskere skal nu undersøge konsekvenserne

Simon Iversen har taget anabole steroider gennem mange år. Nyt forskningsprojekt skal undersøge de langvarige konsekvenser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Da Simons forbrug af steroider var på sit højeste, tog han tre forskellige præparater af anabole steroider. Og også andre stoffer.
Foto: TV 2Lorry

32-årige Simon Iversen fra Amager finder nåle, sprøjte og ampul frem.

Han kører en spritserviet over sit lår, finder midten af musklen og tager fat.

- Så stikker man bare nålen i, siger han og viser TV 2 Lorrys journalist sin ugentlige rutine med brug af anabole steroider.

Længere nede i artiklen kan du se en video fra vores besøg hos Simon Iversen, som er produceret til TV 2 Lorrys YouTube-kanal.

Anabole androgene steroider er det fulde navn for gruppen af testosteron og testosteron-lignende stoffer.

Medmindre stofferne er ordineret af en læge, er de forbudte at indtage, enten som piller, indsprøjtninger, cremer og plastre - og der er risiko for både psykiske og fysiske bivirkninger. 


Alligevel er Simon Iversen er fuldstændig åben omkring, at han gør det. For ham er det en genvej til en muskuløs krop - også i tider hvor han ikke får trænet så meget. 

- Det startede for mig med bodybuilding, fortæller han.

Nogle har måske set ham - og hans krop - i tv-programmer som "For lækker til love" og "Hård udenpå". Han arbejder som murer om dagen og stripper om natten, hvilket gør hans udseende ekstra vigtigt for ham:

- Det var en fascination af, at man kan blive så stor. Det dér hårde vilde look, ud i det ekstreme. Den dér opmærksomhed, der fulgte med det, forklarer han. 

I dag har Simon Iversen - efter at have holdt en pause fra steroiderne - fået sine bivirkninger under kontrol, mener han.
Foto: TV 2 Lorry

Da Simon Iversen startede sit forbrug, fulgte dog også en lang række bivirkninger. 

Han fik mere væske i kroppen, en knude i brystet, bumser i en grad, så det lignede, at han var "blevet skudt bagfra med et haglgevær" og en sexlyst, han beskriver som en besættelse.

Der var det 'fuck om jeg dør ung, bare kisten er tung.

— Simon Iversen, steroidbruger

Da hans forbrug af steroider var på sit højeste, tog han tre forskellige præparater af anabole steroider. Og også andre stoffer. 

- Der var det 'fuck om jeg dør ung, bare kisten er tung, fortæller han. 

I dag har han - efter at have holdt en pause fra steroiderne - fået sine bivirkninger under kontrol, mener han. Men hvorfor han igen sidder med en sprøjte i hånden, vender vi tilbage til.  

Overlæge ser både hjerteproblemer og sterilitet

På Medicinsk Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet tager de ifølge overlæge Caroline Kistorp imod flere og flere med følgevirkninger fra deres brug af anabole steroider.

Nu har hun og kolleger fra andre danske hospitaler fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet "The Fitness Doping Study". Det skal som det første store studie afdække de langsigtede konsekvenser af at bruge steroider, samt undersøge en mulig behandling. 

I praksis ser Caroline Kistorp flere 'skrækscenarier'.

- Her på Rigshospitalet har vi jo haft nogle af de dér worst case-scenarios, hvor man har taget steroider i et omfang, eller også har man bare været uheldig, at man er disponeret, så man har fået en meget alvorlig hjertesygdom, så ens hjerte nærmest ikke kan pumpe. Og der har faktisk været nogle, hvor man har overvejet, om de skulle hjertetransplanteres på grund af steroider, siger hun til TV 2 Lorry.

De har nul levende sædceller.

— Caroline Kistorp, overlæge, Rigshospitalet

Hun møder også mænd, der har ødelagt sædkvalitet og derfor problemer med at få børn. 

Med til den historie hører naturligvis, at mange mænd - også nogle, der aldrig har rørt steroider - har nedsat sædkvalitet.

Men ifølge Caroline Kistorps er der blandt hendes patienter nogle, som er fuldstændigt sterile:

- De har nul levende sædceller, siger hun. 

- Det kan også være ti år efter (deres forbrug af steroider, red.). 

Og når steriliteten ikke kan kobles til andre mulige forklaringer, for eksempel testikelkræft, og de har en lang historik med steroider:

- Så er det klart, at så må man antage, at det må være det, siger hun.

Steroider og fertilitet

Anabole steroider påvirker kroppens egen produktion af hormoner og dannelsen af sædceller. 


Overlæge Caroline Kistorp forklarer sådan her om sammenhæng mellem brug af steroider og dårlig sædkvalitet:


- Når du tager steroider, opdager kroppen, at der er alt for meget testosteron i kroppen, og så lukker den ned for sin egen hormonproduktion. Og det at lave sædceller er et ret fint hormonsystem, der fungerer ved, at der kommer nogle signaler oppe fra en kirtel i hjernen, som sendes ned til testiklerne, om at lave sædceller. De får ikke noget signal, så derfor holder de op.


Det står dog ikke helt klart, hvilken påvirkning steroider har på sædkvaliteten på lang sigt. Den kan normaliseres, efter man er stoppet på steroiderne. Men måske vil det tage årevis, og måske kan den være permanent skadet. 


Caroline Kistorp står blandt andre bag et dansk forskningsprojekt, hvor man har sammenlignet en gruppe nuværende steroidbrugere, tidligere brugere og en kontrolgruppe, der aldrig har brugt steroider. 

De har ikke haft sædprøver, men målt på hormonniveauer i blodprøver, som de anser som markører for sædcelleproduktionen.


- Vi kan se, at tre-fire år efter de er holdt op med steroiderne, har de - i forhold til biomarkører - stadig nedsat sædkvalitet, siger Caroline Kistorp.


I en artikel i Patienthåndbogen opsummeres det, at studiet fandt "en væsentlig reduktion i fertilitet og testosteronproduktion blandt tidligere brugere af steroider, hvilket godtgør at effekterne på kønsorganerne kan blive kroniske". 

De har også fremlagt nye resultater i år, som ifølge Caroline Kistorp styrker formodningen.


Et mere lyst billede tegner sig dog i et andet nyt studie.


Her er forskerne gået anderledes til værks og har ingen biologiske målinger, men derimod registerdata fra mænd, der er testet positive for anabole steroider af Anti Doping Danmark, sammenlignet med en jævnaldrende kontrolgruppe.

Sammenligningen viste, at steroidbrugerne godt nok satte signifikant færre børn i verden i årene op til deres positive test, og at dobbelt så mange blev diagnosticeret infertile. Men på den lange bane var grupperne næsten ens i forhold til fertiltetsrate, og hvor mange der modtog fertilitetsbehandling.


- Det tegner til, at den gennemsnitlige steroid-bruger opnår fertilitet, siger Henrik Horwitz, der er en af forskerne bag.


Studierne har dog deres begrænsninger, for eksempel i forhold til hvor sikkert man kan sammenligne grupperne. 


Med "The Fitness Doping Study" håber Caroline Kistorp, at de kan tegne et endnu stærkere og mere præcist billede af fertiliteten hos tidligere steroidbrugere. 


De laver en biobank, som over tid skal følge 2000 brugere af anabole steroider - og både indeholde blod og sæd. 


- Det må jo være "the smoking gun", når man skal kigge på fertilitet, at få fat i nogle sædprøver, siger Caroline Kistorp.


Uanset hvordan den enkeltes fertilitet er påvirket, advarer forskerne om den samlede pulje af mulige bivirkninger fra brug af anabole steroider.


På baggrund af det førstnævnte studie har forskere fra Sydvestjysk Sygehus for eksempel påvist en øget risiko for blodpropper, der ser ud til også at være øget på længere sigt.


Caroline Kistorp og Henrik Horwitz har modtaget støtte fra Anti Doping Danmark (tilføjet).

'Det er simpelthen bare for nemt'

I vores YouTube-video om anabole steroider er vi med, når Simon Iversen får testet sin sædkvalitet. Vi viser også en tidligere undersøgelse af hans hjerte, som han fik lavet i forbindelse Station 2-programmet 'Ulovlig vej til skønhed' i 2018. 

Dengang konstaterede hjertelæge Finn Gustafsson fra Rigshospitalet, at der var tegn på belastning af Simons hjerte og begyndende tegn på skade af hjerte.

- Men jeg kender seriøst ikke nogen der er død af det, siger Simon Iversen i dag om de forandringer, som lægen fandt. 

Skal man da kende nogen, før risikoen giver mening for én?

- Ja, det tror jeg. 

Derfor kan det være svært at stoppe

"Der er risiko for at blive afhængig af at benytte anabole androgene steroider (AAS). Når man indtager AAS, kan kroppen helt eller delvist stoppe med at producere testosteron selv. Når misbruget ophører, går der tid, før kroppen begynder at producere den normale mængde testosteron igen.

I nogle tilfælde risikerer man ikke at genetablere sin normale testosteronproduktion. I overgangsperioden kan man opleve nedsat sexlyst, erektionsproblemer og symptomer på depression som følge af den lavere testosteronproduktion. For at undgå disse symptomer er det fristende at påbegynde en ny kur med AAS," forklares det af Anti Doping Danmark.


Forskning har ifølge Rigshospitalet vist, at omkring 30-35% af alle mænd genoptager deres misbrug og ender med at udvikle en kronisk afhængighed, på grund af symptomerne, de oplever, når de forsøger at stoppe. 


Fra i 2019 og 2020 at have kvittet steroiderne, og fortalt offentligt om det, er Simon Iversens historie nu en anden:

- Ja, så røg jeg jo i igen efter halvandet år, lyder det.

-  Med den viden, jeg har, så så var det simpelthen bare for nemt. Jeg ville godt have lidt rundere muskler igen, og jeg ville godt se mere trænet ud.

Han erkender, at det er 'dovenskab'. Men mener ikke længere, at han har et forbrug, hvor han gambler med sit helbred.

Hvordan kan du ikke gamble?

- Jeg føler slet ikke jeg gambler med de lave doser, jeg tager. 

Og også svaret på sædkvalitetstesten - som du kan se i videoen - tager Simon Iversen med oprejst pande. 

- Det virker lidt, som om mange tror, at de kan styre, hvilke steroider de tager, og hvor meget de tager, så de kan undgå at få bivirkninger, siger overlæge Caroline Kistorp.

Hun ser dog to problemer ved den kalkule: For det første, at stofferne købes illegalt over nettet, med risiko for et anderledes indhold end beskrevet. Og for det andet, at man ikke kan vide, om man for eksempel er genetisk disponeret til hurtigt at få ødelagt sin fertilitet.

Graden af skade rangerer fra ufarligt til dødeligt, og afhænger af intensiteten og varigheden af misbruget, og hvor modtagelig den enkelte person er for bivirkninger, lyder det opsummerende i en artikel i Patienthåndbogen.

Har du idéer til vores YouTube-kanal?

Hver onsdag udgiver TV 2 Lorry en ny video til dig på YouTube.

Vi giver dig adgang til steder, du endnu ikke har været i din hovedstad; kloge hoveder og interessante mennesker. 

Vi taler både med de visionære og de vanvittige - for vi tror på, at vi bor et af de mest spændende steder i verden!


Hvad skal vi undersøge, eller hvem skal vi besøge?

Du kan skrive til os i kommentarfeltet under vores videoer.

Du kan også kontakte Sofie på SOGA@TV2LORRY.DK

eller Frederik på FRVO@TV2LORRY.DK

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvad, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brøndby-keeper modtager traditionsrig pris

Den forgangne sæson sluttede lige akkurat ikke med et mesterskab for Patrick Pentz, men han kan glæde sig over en fornem personlig hæder.

Brøndby-keeperen er blevet udpeget som modtager af Den Gyldne Bur som årets målmand for første gang. Det oplyser Tipsbladet, som står bag den traditionsrige pris.

Det er førstemålmændene fra Superligaen og 1. division, som lægger stemmerne til kåringen. Østrigeren fik 40 ud af 69 mulige point, mens Silkeborgs Nicolai Larsen og FC Københavns Nathan Trott blev stemt ind på de efterfølgende pladser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Livgarden skifter Rexmærker inden nytårstalen

Foto: Den Kongelige Livgarde

Fra vagtskiftet den 31. december vil Livgardens vagtkompagni bære nye Rexmærker med Kong Frederiks monogram. 

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelelse.

Garderne på hold August 2024 bliver således de første, der har H.M. Kongens navnetræk på skuldrene og vagttasken.

Vagtskiftet på Amalienborg er på den måde historisk, fordi den aftrædende vagtstyrke er de sidste til at bære H.M. Dronning Margrethes navnetræk og tiltrædende de første til at træde til gevær med H.M. Kongens navnetræk på skuldrene i forbindelse med H.M. Kong Frederiks første nytårstale.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsker foreslår overvågning af lyssky skibe i Øresund

Skibe, der sejler i Øresund og som kan udgøre en risiko for kritisk infrastruktur, bør overvåges og fotograferes fra det øjeblik de sejler ind i Øresund, siger Hans Liwång, der er professor med viden om havinfrastruktur på det svenske universitet Försvarshögskolan, til det finske medie Yle.

- Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.

Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.

Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Især en vare bliver byttet i dag i butikkerne

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Julen er slut, og det betyder ekstra travlhed i butikkerne fra i dag.

Dansk Erhverv forventer nemlig, at flere end en million danskere skal bytte mindst en julegave, som ikke lige sad i skabet.

Det samledes beløb, som der byttes for, forventes at blive omkring 600 millioner kroner.

Og det er oftest tøj, der skal byttes, og det er der ikke noget nyt i, skriver Dansk Erhverv.

- Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes, fortæller Bo Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Gammel Knas tages af hylderne

Arlas ost 'Gammel Knas' bliver taget af hylderne fra uge 2 til og med uge 6 i det nye år.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at de 10 tons Gammel Knas, der ellers skulle være sendt ud til kunderne lige efter nytår, ikke lever op til de kvalitetskrav, der er til både smag og tekstur, når det gælder en Arla Unika-ost, skriver Arla.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

DMI med opfordring til bilister fredag morgen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De seneste dages vejr fortsætter fredag med mildt vejr og temperaturer op mod ni grader.

Men, man skal som bilist holde ekstra godt øje på grund af tåge og dis, hvis man skal ud at køre fredag morgen, skriver DMI på X.

Så kør forsigtigt, lyder opfordringen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nordsjælland er den politikreds, der i år har haft flest indbrud i juletiden i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Fra den 22. til den 26. december var der 27 indbrud i Nordsjælland. Det er et markant fald siden sidste år, hvor der var 41 indbrud i samme periode.

Ser man mod Midt- og Vestsjællands politikreds, var der i år 13 indbrud mellem den 22.-26. december. I Københavns Vestegns politikreds var der 11 indbrud, og i Københavns politikreds var der 7.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google