Erhvervsskoleelever stemmer markant mindre end gymnasieelever
Når der skal stemmes til folketingsvalg, møder erhvervsskoleelever ikke nær så meget op, som deres gymnasiekammerater.
Foto: Ida Marie Høgh / TV 2 Lorry
Der er snart folketingsvalg i Danmark igen, og selvom danskerne er et af de folk i verden som stemmer mest ved parlamentsvalg, kan det stadig blive bedre. Især når man ser på, hvilke grupper der er underrepræsenteret i stemmestatistikken. I serien [link til seriesiden]De Unge Sofavælgere stiller vi skarpt på nogle af de grupper.
Hvis erhvervsskoleeleverne ikke tilkendegiver ved valgboksen, hvilken politik de gerne vil have, så er politikerne nødt til at gætte.
Én af de grupper er erhvervsskoleelever:
- På erhvervsskolerne er valgdeltagelsen væsentlig lavere, end den er på gymnasierne, selvom eleverne er jævnaldrende. Vi kan heldigvis se, at folk med en faglig uddannelse kommer efter det over tid. De er bare lidt længere om at komme i tanke om, at det er en god idé at stemme til folketingsvalg, siger Jens Olav Dahlgaard, adjunkt på Copenhagen Business School. Han har forsket i valg siden 2013.
Erhvervsskoleelever og folketingsvalg
Hvert år står Dansk Ungdoms Fællesråd for Demokratiets dag, hvor de besøger erhvervsskoler rundt omkring i hele landet for at overbevise de unge om, at det er er vigtigt at stemme.
I den forbindelse lavede de i 2017 en spørgeskemaundersøgelse, hvor eleverne blandt andet skulle svare på, hvorvidt de ville stemme til det kommende folketingsvalg.
Her fordelte svarene sig således, at kun 38 procent helt sikkert ville stemme, hvorimod 30 procent formegentlig ikke eller slet ikke ville stemme. De sidste 32 procent sagde måske.
Ingen stemme – intet signal
Faktisk stemmer 25 procent færre erhvervsskoleelever sammenlignet med gymasieeleverne, og ser man politikerne som kyniske stemmejægere, kan det være et problem for både de unge elever selv, men i særdeleshed også for demokratiet, lyder det fra Jens Olav Dahlgaard:
Unge er rigtigt dygtige, især når vi sammenligner med andre lande, men det synes jeg ikke er noget argument for, at det ikke kan blive endnu bedre.
- Det er et problem for erhvervsskoleeleverne, hvis politikerne enten bliver ligeglade med dem, fordi de ikke stemmer. Eller hvis politikerne ikke er ligeglade med dem, for så er de nødt til at gætte på, hvad de ønsker, fordi de ikke selv er med til at præge sammensætningen af folketinget i lige så høj grad som andre, hvis de ikke stemmer.
Men hvis stemmeprocenten i Danmark allerede er så høj, som den er, hvorfor skal vi så have endnu flere til stemmeboksen?
- Unge er rigtigt gode. Det er vigtigt at holde fast i. Danske unge er super engagerede, og de er rigtigt flittige til at deltage ved valg, men der var stadig 21% ved det seneste folketingsvalg, der ikke stemte. Unge er rigtigt dygtige, især når vi sammenligner med andre lande, men det synes jeg ikke er noget argument for, at det ikke kan blive endnu bedre, siger Jens Olav Dahlgaard.
Se med i serien "De Unge Sofavælgere", når vi undersøger, hvilke grupper der er svære at få til folketingsvalg, og hvordan vi får endnu flere unge til at stemme:
