Grønnely-brødre beskyldes for at snyde kommunen i sag om byggesjusk
Tvillingebrødrene Kristian og Peder Blak, som står bag boligudviklingsfirmaet Grønnely, bliver nu beskyldt for at have ført myndighederne bag lyset i skandaløs byggesag.
Det skandaleombruste boligudviklingsfirma Grønnely har helt bevidst løbet om hjørner med Gribskov Kommune i sagen om massivt byggesjusk i en række boliger i Gilleleje og Esbønderup.
Det mener akademiingeniør og byggeekspert Sten Jebjerg.
- Gribskov Kommune er blevet ført bag lyset. Der er ikke tale om en lille fejl eller noget småsjusk. Det er systematisk vildledning, siger den erfarne byggerådgiver.
Gribskov Kommune er blevet ført bag lyst. Der er ikke tale om en lille fejl eller noget småsjusk. Det er systematisk vildledning
Lejerne er heller ikke i tvivl om, hvad der er sket. De mener, at deres udlejer har snydt Gribskov Kommune.
- Kommunen er jo blevet ført bag lyset, det er helt tydeligt, siger lejernes beboerrepræsentant i Gilleleje, Peter Bergstrøm, til TV 2 Lorry.
TV 2 Lorry har siden januar måned afsløret, hvordan lejerne i Grønnelys udlejningsboliger i Esbønderup og Gilleleje har kæmpet med massivt og farligt byggesjusk, siden de flyttede ind.
Skimmelsvamp, farlige elinstallationer, manglende brandsikkerhed og kloakvand i soveværelset har fyldt lejerne med frustrationer.
Men hvordan kunne det egentlig gå så galt? Udlejningsfirmaet Grønnely, som er ejet af tvillingebrødrene Kristian og Peder Blak, har fået godkendt deres byggeansøgning hos Gribskov Kommune. Kommunen har også godkendt ejendommene til beboelse.
For at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen har TV 2 Lorry søgt aktindsigt i Grønnelys byggesager fra Gilleleje og Esbønderup.
Byggesagerne har vi gennemgået med akademiingeniør og byggeekspert Sten Jebjerg. I mere end 45 år har han arbejdet som rådgiver på store byggeprojekter. Blandt andet har han renoveret Amalienborg, brandsikret Fredensborg Slot ligesom han har stået for ombygningen af Christiansborg Slot.
Nu er han gratis gået ind i Grønnely-sagen for at hjælpe lejerne.
- Det er en besynderlig sag. Og jo mere jeg dykker ned i sagen, jo mere rystet bliver jeg. Det er en katastrofal byggesag, siger Sten Jebjerg.
Han har selv været ude at besigtige ejendommene for at kunne sammenligne det virkelige byggeri med den byggeansøgning og byggetilladelse, som Grønnely har henholdsvis sendt og fået af Gribskov Kommune.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Det siger bygningsreglementet
Når en bygherre som Grønnely køber tidligere kommunale ejendomme og ønsker at omdanne dem til beboelse, skal de ansøge kommunen om byggetilladelse.
I ansøgningen skal de dokumentere, at deres byggeprojekt overholder byggeloven. En lov, som sætter skrappe krav til brandsikkerhed, energiforbrug og indeklima.
Ifølge Sten Jebjerg er der flere grelle eksempler på, at Grønnely har lovet at udføre lovpligtige ting, som sidenhen ikke er blevet lavet i virkeligheden.
Mangelfuld brandsikring
I byggeansøgningerne lover Grønnely eksempelvis kommunen, at de vil opføre lovpligtige brandvægge mellem lejlighederne og på lofterne, så ilden ikke futter hele bygningen af, hvis der opstår brand i en lejlighed.
De skriver, at hver bolig udføres som selvstændig brandcelle. Og da byggerierne står færdig, erklærer Grønnelys arkitekt i den afsluttende kontrolrapport, at alle lejligheder nu opfylder alle brandkrav.
Problemet er bare, at når man sammenligner kontrolrapporten med virkeligheden, så har Grønnely overhovedet ikke gjort det, de lovede kommunen.
- Det stemmer overhovedet ikke overens med virkeligheden. For virkeligheden er den, at brandcelleadskillelsen er ikke-eksisterende. Der er eksempelvis ikke ført brandvægge helt op til loftet, så flammerne vil brede sig som en steppebrand til hele bygningen på 10 minutter, siger Sten Jebjerg.
Da Gribskov Kommunes brandmyndighed for nylig besigtigede byggerierne, konstaterede også de, at brandvæggene ikke var etableret korrekt. Derfor varslede kommunen kondemnering af bygningerne, fordi de ikke var egnet til beboelse. Grønnely er nu gået i gang med at udbedre fejlene.
Borer hul i væggen
I boligerne på den tidligere skole i Gilleleje har lejerne også nærlæst byggeansøgningerne. Her opfylder brandvæggene heller ikke kravene til brandsikkerhed og lyd. Væggene er så tynde, at beboerne kan føre en samtale igennem væggene.
Det er en rigtig ærgerlig situation: At der er tale om byggeri, som ikke er opført i henhold til den meddelte byggetilladelse
I byggeansøgningen skriver Grønnely ellers, at de vil opføre væggene i stål med isolering og flere lag gips, så det opfylder kravene til lyd og brand.
- Men det er lodret løgn, siger beboerrepræsentanten Peter Bergstrøm, da TV 2 Lorry besøger ham.
Han rejser sig derefter op, tager en boremaskine og borer et hul i sin egen væg. I hullet i væggen kan man se en trækonstruktion.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol
I stedet for at bruge stål - som Grønnely ellers har fotodokumenteret at have gjort i deres byggeansøgning - har man altså lavet nogle spinkle trækonstruktioner.
- Det er hermed bevist, at det ikke er helt sandt, hvad der står i Grønnelys byggeansøgning, siger Peter Bergstrøm.
Ifølge Sten Jebjerg er den mystiske billeddokumentation dog langt fra det værste. For i byggeansøgningen lover Grønnely også, at de vil isolere vægge, lofter og terrændæk, så de overholder energikravene. Det gør de ved at indsende såkaldte standarddesigns fra Rockwool.
Grønnely hævder efterfølgende i den afsluttende energimærkningsrapport, at de har isoleret lofterne med 300 millimeter mineraluld, og at de har brudt det gamle terrændæk op og bygget et nyt terrændæk op med isolering nedenunder.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Byggeloven § 16 C
Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter loven eller regler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommunalbestyrelsen, overholdes.
Stk. 3.
Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.
Stk. 4.
En meddelelse om standsning af et byggearbejde, der er påbegyndt uden fornøden tilladelse, kan ikke påklages efter § 23, medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forudgående tilladelse.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning lade påbuddet aflyse fra tingbogen.
Stk. 6.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens kompetence som bygningsmyndighed.
Men som TV 2 Lorry også har kunne dokumentere tidligere, har Grønnely lagt gulvet direkte ovenpå det gamle terrændæk.
- Der er ikke blevet lagt noget nyt terrændæk, så det er et klart brud på bygningsreglementet. Det er katastrofalt. For Grønnely har også sat de indvendige konstruktioner direkte på det gamle terrændæk, hvor kulde og fugt vil stige op i konstruktionerne og skabe en tikkende bombe med råd og skimmelsvamp. Samtidig er der ikke sikret mod den kræftfremkaldende gasart radon, som frit kan sive op i folks lejligheder, siger Sten Jebjerg.
Brandrådgivere godkender uden at tjekke byggeri
Men hvorfor er det ulovlige byggesjusk ikke blevet opdaget? I Danmark har vi en såkaldt tillidsbaseret kontrolordning. I dag fører kommunerne - selvom de er tilsynsmyndighed - ikke selv kontrol. Det er overladt til certificerede rådgivere, som er samfundets garanti for, at byggerier overholder byggeloven.
TV 2 Lorry har derfor ringet til de certificerede brandrådgivere på Grønnely-byggerierne for at spørge, hvorfor de ikke har opdaget, at byggerierne ikke overholder de anbefalede lovkrav.
Brandrådgiveren fra byggeriet i Gilleleje siger, at han har godkendt på baggrund af det materiale, som han har fået tilsendt fra Grønnelys arkitekt. Han har altså ikke selv været ude at tjekke byggeriet.
Brandrådgiveren fra byggeriet på den tidligere produktionsskole i Esbønderup skriver i en mail til TV 2 Lorry.
"Den certificerede brandrådgiver skal ikke føre fysisk tilsyn med de byggesager, som man er certificeret på. Systemet foregår på den måde, at den projekterende og den udførende skal dokumentere, at det, som den certificerede har foreskrevet, også er udført. Hvis denne dokumentation er fyldestgørende, kan den certificerede skrive under på, at bygningsreglementets krav er opfyldt. Det vil således nok aldrig være muligt at komme urigtige oplysninger til livs, hvis det sker som en bevist handling."
Brandrådgiveren har altså skrevet under i god tro.
- Så er det jo ikke brandrådgiveren, der er skurken. Så er det jo Grønnelys arkitekt, som har et problem, for det er ham, som har påstået overfor brandrådgiveren, at alt er i den skønneste orden, siger beboerrepræsentanten i Gilleleje, Peter Bergstrøm.
Ifølge Danske Lejere er kontrolsystemet i dag utilstrækkeligt, og de mener, at det giver firmaer som Grønnely mulighed for at føre myndighederne bag lyset.
- Det, brødrene Blak har gjort, er svigagtigt, og det er strafbart. Jeg synes, det er noget svineri, at de overhovedet ikke har gjort, som de lovede kommunen. Og så bare lade lejerne flytte ind i brandfarligt byggeri, siger Danske Lejeres jurist, Rune Skovbjerg Krog til TV 2 Lorry.
Grønnely: Vores bygninger er vores ansvar
Grønnelys arkitekt, Anders Heede, ønsker ikke at kommentere, hvorfor han har godkendt byggeforhold, som ikke er blevet udført, sådan som han har lovet Gribskov Kommune. Han henviser til Grønnely.
På spørgsmålet om, hvorfor Grønnely ikke har gjort, som de lovede Gribskov Kommune, svarer direktør i Grønnely Peder Blak:
- Jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Jeg er ikke ingeniør. Jeg er ikke fagekspert. Sådan et spørgsmål, du stiller dér, det vil vi rigtig gerne undersøge. Det vil jeg tage med hjem. Så vil jeg komme med et skriftligt svar. Men jeg er nødt til at have mulighed for at undersøge det. For det du siger nu, det er nyt for mig. Det er ikke noget, du har sagt forud for interviewet i dag.
Men har du ikke selv set byggeansøgningen?
- Nu foregår det sådan, at det er en arkitekt, som laver byggeansøgningen. Så nej, jeg er ikke inde i det specifikke. Jeg vil rigtig gerne svare på det, men jeg er også nødt til at have mulighed for at undersøge det, du siger, og så vil jeg vende tilbage med et skriftligt svar, når jeg har undersøgt det med vores fageksperter.
Så du siger, at det er arkitektens ansvar?
- Nej! Vores bygninger er vores ansvar.
Okay, så det er også jeres ansvar, hvis I ikke har gjort, som I lovede Gribskov Kommune?
- Jeg kan ikke svare på, hvad der er op og ned i den sag. Jeg vil godt have mulighed for at undersøge det nærmere sammen med vores fageksperter og så vende tilbage med et skriftligt svar, siger Peder Blak.
Vildledning og politianmeldelse
Straks efter ovenstående interview sendte TV 2 Lorry spørgsmålene skriftligt til Peder Blak. Der er nu gået over to uger, og han er endnu ikke vendt tilbage med svar. Men han har til gengæld afvist at stille op til et nyt interview.
Lejerne har nu en klar opfordring til Gribskov Kommune.
- Jeg mener helt bestemt, at man som kommune har et kæmpeansvar overfor de mennesker, som bor i det her klamphuggeri. Så Gribskov Kommune burde være de første, som gik ind og politianmeldte det firma, siger lejernes repræsentant, Peter Bergstrøm.
Han henviser til byggeloven paragraf 16c.
Gribskov Kommunes centerchef for Teknik og Borgerservice, Dorethe Ungstrup, har i en mail skrevet følgende svar til os:
Sådan svarer kommunen
Hvordan forholder Gribskov Kommune sig til, at I ifølge lejerne er blevet ført bag lyset af Grønnely?
Gribskov Kommune har givet byggetilladelse til de to projekter på Gydevej og Rostgårdsvej. Det er en rigtig ærgerlig situation: At der er tale om byggeri, som ikke er opført i henhold til den meddelte byggetilladelse.
Har Gribskov Kommune selv konstateret, at Grønnely på flere punkter ikke har gjort, som de lovede i deres byggeansøgninger og kontrolrapporter?
Ja. Kommunen konstaterede ved brandsyn på Gydevej (Esbønderup, red.) og Rostgårdsvej (Gilleleje, red), at byggeriet ikke var opført i overensstemmelse med kravene. Hele sagen er jo netop opstået, fordi Grønnely ikke har opført byggeriet i overensstemmelse med byggeansøgningen og byggetilladelsen.
Byggeekspert, lejere og Dansk Lejere mener, at kommunen burde politianmelde Grønnely. Er det noget i overvejer?
Gribskov Kommune kan overveje politianmeldelse, men den juridiske håndhævelses proces skal overholdes. Gribskov Kommune har igangsat en sagsproces jf. byggelovens §16C omhandlende ulovligt byggeri. Såfremt Grønnely ikke imødekommer de eventuelle påbud, som kommunen kan blive nødsaget til at meddele, kan en politianmeldelse komme på tale. Derudover har Gribskov Kommune varslet påbud om kondemnering på ejendommen iht. Byfornyelseslovens §76.
Føler Gribskov Kommune sig ”låst” af lovgivningen i forhold til handlemuligheder overfor Grønnely?
Gribskov Kommune undrer sig i disse specifikke sager over lovgivningen omkring kravet til certificeret rådgivning, da vi har måtte konstatere, at byggeriet ikke er blevet opført i overensstemmelse med de brandtekniske krav, på trods af, at en certificeret rådgiver har været involveret. Kommunen har indledt en dialog med DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, red.) om de konkrete forhold i disse to Grønnely-sager.
