Her er den nye ghettoliste - halvt så mange ghettoer i hovedstadsområdet
Nu er den nye ghettoliste udkommet. Få overblikket over boligområder på listen her:
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Tirsdag den 1. december udkommer ghettolisten for 11. gang.
På landsplan er 15 boligområder i år på ghettolisten. Fem af områderne er placeret i hovedstadsområdet: tre i København, og en i Høje-Taastrup og Helsingør hver især.
Samlet set er antallet af såkaldte ghettoområder i hovedstadsområdet halveret siden sidste år.
Områder undgår "hård ghetto"-liste
Tre boligområder er fortsat kategoriseret som såkaldte "hårde ghettoområder" - og de er alle gengangere fra sidste års liste. Det drejer sig om Mjølnerparker og Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune samt Tåstrupgård i Høje-Taastrup Kommune.
Når et boligområde bliver en hård ghetto, skal kommunen og boligselskabet ifølge loven om parallelsamfund lave en udviklingsplan, der redegør for, hvordan andelen af almene familieboliger bliver reduceret, så de senest i 2030 højst udgør 40 procent.
Men boligområdet klarede frisag fra de opsatte kriterier og er ikke på den omstridte liste i år.
Også Gadehavegård i Høje-Taastrup, der sidste år var kategoriseret som hård ghetto, er nu røget af listen.
Få overblikket her:
Disse boligområder i Hovedstaden er på ghettolisten i 2020:
- Aldersrogade, København
- Mjølnerparken, København
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
- Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør
Kilde: Transport- og Boligministeriet
Disse boligområder i Hovedstaden kategoriseres som værende hårde ghettoer:
- Mjølnerparken, København
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
Kilde: Transport- og Boligministeriet
Disse boligområder i Hovedstaden ryger af ghettolisten:
- Lundtoftegade, København
- Bispeparken, København
- Hørgården, København
- Gadehavegård, Høje-Taastrup
- Karlemoseparken, Køge
Kilde: Transport- og Boligministeriet
Ghettolisten er blevet kritiseret fra mange sider. Men skiftende regeringer har i nu 11 år holdt fast i ghettolisten. Det erklærede mål er, at der ikke skal være såkaldte ghettoer i Danmark i 2030.
Kriterierne for hvad der skal til for at udgøre et ghettoområde har ændret sig flere gange gennem årene.
Men først og fremmest skal der være tale om et boligområde med over 1.000 beboere, hvor over halvdelen har ikke-vestlig baggrund.
Dette har fået organisationer og græsrodsbevægelser til at kalde ghettoloven for diskriminerende og racistisk, fordi den særligt rammer minoriteter i samfundet.
Hvad er en ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
-
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Femte gang på liste - og udnævnt som hård ghetto
Når et boligområde er kommet på ghettolisten, så vil de fleste gøre, hvad de kan, for at komme af den igen.
For hvis et boligområde har været på ghettolisten i fire eller nogle gange fem år i træk, så bliver det automatisk en 'hård' ghetto.
I 2019 var der på landsplan 15 boligområder, der var kategoriseret som hårde ghettoer. Fire af dem lå i Hovedstadsområdet: Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse i København, samt i Tåstrupgård og Gadehavegård i Høje-Taastrup.
Når et boligområde bliver en hård ghetto, så skal andelen af familieboliger gøres mindre. Faktisk må de fremover kun udgøre 40 procent.
Sådan kan man skære i andelen af familieboliger i en hård ghetto:
Der er flere muligheder, når andelen af almene familieboliger i en hård ghetto skal reduceres til højst 40 procent:
- Man kan vælge at rive boligerne ned eller ommærke dem, så de for eksempel bliver til ungdoms- eller ældreboliger.
- Man kan også sælge boligerne eller lave en fortætning i boligområdet, hvor man bygger nye boliger af en anden slags.
