Hvad gør coronavirus ved kroppen, og hvorfor kan den blive dødelig?
Vi dykker ned i luftvejene for at forklare, hvad der sker, når kroppen rammes af covid-19.
Du kender sikkert symptomerne, men ved du, hvad der sker inde i kroppen?
I artiklen her vil vi gennemgå, hvordan coronavirus kan påvirke kroppen fra smitte til sygdom.
Sådan er artiklen lavet
- Afsnittene om, hvordan vi smittes, og hvornår der opstår symptomer, bygger på informationer fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
- Til afsnittene om, hvordan COVID-19 påvirker kroppen, har vi allieret os med Anders Koch, der blandt andet er overlæge i Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Seruminstitut og på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
Men først: Hvad hedder virussen egentlig?
Forskellige navne bruges i flæng, og her kommer forklaringen:
Coronavirus er en familie af virus (CoV), der kan være årsag til milde forkølelser - men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
I 2003 var der et stort udbrud af en coronavirus kaldet SARS-CoV. Den verserende virus kaldes SARS-CoV-2, fordi en genetisk undersøgelse har vist, at den er 80 procent identisk med den tidligere.
Covid-19 er så navnet på sygdommen, som kan forårsages af SARS-CoV-2. Navnet covid-19 er en forkortelse af 'coronavirus disease' - og '19', fordi sygdommen blev opdaget i år 2019.
Smitten starter via slimhinder
Virus smitter fra person til person via dråber i luften.
Dråberne spreder sig fra hoste eller nys i en afstand på en til to meter. De bliver ikke hængende i luften, men falder til jorden.
Smitten går gennem slimhinder - typisk i næse, mund eller øjne. Derfor sker smitten ofte gennem et knus, en hosten eller et nys, hvor en person udskiller dråber, der lander på en anden persons slimhinder.
Smitten kan også ske ved, at man rører en overflade med virus på - for eksempel et dørhåndtag - og derefter rører sig selv i næse, øjne eller mund.
Fra smitte til symptomer
Tidsrummet fra man bliver smittet til man får symptomer kaldes inkubationstiden.
Den kan variere fra to til 12 dage, men i gennemsnit går der fem til syv dage.
Ikke alle, der er smittet med SARS-CoV-2, får symptomer, forklarer Anders Koch fra Statens Serum Institut.
Men gør man, er luftvejene det primære sted, man får symptomer fra.
Derfor skal vi en tur mod lungerne.
Hvis du bliver syg
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Isolér dig selv i hjemmet: Gå ikke på arbejde, og minimér færden uden for hjemmet og kontakten med andre personer uden for din husstand.
- Hav fokus på god håndhygiejne også i hjemmet.
- Rengør dagligt toilet/bad og køkken samt rum, som du deler med andre i husstanden.
- Vask håndklæder, sengelinned og undertøj på minimum 80 grader og så vidt muligt vasker øvrigt tøj på minimum 60 grader.
De øvre luftveje rammes
- Du får viruspartikler ind ad luftvejene, og så binder de sig til celler her, fortæller Anders Koch.
- Hovedparten får tegn på en øvre luftvejsinfektion, som kan give ondt i halsen, hoste, snot og mere generelle tegn på infektion i kroppen for eksempel feber.
De øvre luftveje er næse, ører, bihuler og hals, og en øvre luftvejsinfektion er egentlig bare et andet ord for en forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse eller mellemørebetændelse.
For nogle mennesker forbliver sygdommen en øvre luftvejsinfektion, som går over af sig selv.
Coronavirus har dog - i højere grad end almindelig influenza - en tendens til at sætte sig på lungerne.
De nedre luftveje rammes
- Det, der er specielt ved coronavirus, er, at den binder sig til receptorer på celler, som særligt findes i de dybe luftveje i lungerne, siger Anders Koch
De nedre luftveje går fra struben og nedefter, det vil sige luftrøret, bronkier og lunger.
Særligt for ældre og personer med andre sygdomme kan covid-19-forløbet derfor udvikle sig værre end en øvre luftvejsinfektion. Det kan blive til en kraftig lungebetændelse.
Når lungerne er betændte, kan de ikke fungere, som de skal.
Et symptom på covid-19 er også vejrtrækningsproblemer.
Herudover kan der ske det, at virus i lungerne får selskab af bakterier, som kan give yderligere infektion.
- I betændte lunger fungerer de normale rensningsmekanismer ikke ligeså godt som normalt. De bakterier, som vi hele tiden indånder, kan derfor blive dernede og skabe mere betændelse, forklarer Anders Koch.
Skal jeg ringe til lægen?
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør du ringe til lægen, hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage.
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.
Uden for din lægens åbningstid skal du i Region Hovedstaden ringe 1813 og i Region Sjælland ringe 70 15 07 00.
Hospitalsindlæggelse
Da lungerne ilter blodet, der føres rundt i kroppen, kan det udvikle sig alvorligt, når lungerne er ude af normal funktion.
De fleste med covid-19-infektion kan blive raske derhjemme. Men for nogle, særligt dem der har fået lungebetændelse af covid-19, vil det kræve en hospitalsindlæggelse.
Her kan patienterne blandt andet få ilt gennem næsen.
Man måler, hvor meget ilt der er i blodet gennem en blodprøve eller med et lille apparat, der sættes på fingeren.
- Hvis ikke man kan give folk ilt nok gennem næsen, så er det, at man kan blive nødt til at overtage vejrtrækningen fra folk ved at bruge respirator, fortæller Anders Koch.
En respirator er et apparat til at give kunstigt åndedræt, som fungerer via en slange i halsen.
Kan sygdommen også påvirke andre organer i kroppen?
- Det er i første omgang mest lungerne. Men den kan også påvirke andre organsystemer, for eksempel vores lever og nyrer og give blodforgiftning, svarer Anders Koch.
Når covid-19 bliver dødelig
Hvad er udsigterne så, hvis man er i respirator?
- Grundlæggende helbreder en respirator ikke, men giver kroppen ro til at bekæmpe infektion. Vi har ikke noget medicin til at bekæmpe coronavirussen endnu, så vi skal vente på, at kroppen selv gør det, siger Anders Koch.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at ud fra den viden vi har nu, estimerer verdenssundhedsorganisationen WHO, at dødeligheden for smittede med covid-19 ligger på mellem 0,3 og én procent.
Det ved vi endnu ikke
Fordi SARS-CoV-2 er ny virus, er der generelt en del ting, som vi stadig mangler svar på, fortæller Anders Koch:
- Vi ved ikke præcis, hvordan sygdommen udvikler sig. Det bliver vi hele tiden klogere på.
- Vi bliver også klogere på, hvordan vi skal behandle den. Hvor meget skal man eksempelvis give medicin mod bakterier?
- Vi ved heller ikke præcis, hvorfor nogle grupper bliver alvorligere påvirket end andre.
- Vi ved heller ikke, hvor god kroppens beskyttelse mod covid-19 er på længere sigt. Vi forventer ikke, at den er ligeså god som ved for eksempel mæslinger, som man kun får en gang i livet.