TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.
Seneste nyt
Melding om få uheld trods glatte veje
Selv om der søndag morgen er lave temperaturer, har der været få eller ingen færdselsuheld i de tidlige søndagstimer.
Sådan lyder det fra 10 af landets 12 politikredse søndag omkring klokken 09.
- Vi har ikke haft et eneste færdselsuheld her til morgen, så det virker til, at folk er blevet indenfor og har gemt sig, siger Peter Grønbæk, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
I Midt- og Vestsjællands Politikreds siger vagtchef Sonny Bonde, at folk har været gode til at køre efter forholdene.
Del denne artikel
Risiko for tåge i hovedstadsområdet
Der er søndag morgen meldinger om tåge flere steder i landet, hvilket er opstået på grund af det stille og klare vejr.
Det skriver TV 2 Vejret.
Tågen befinder sig især i hovedstadsområdet, hvor der er meldinger om ned til 200 meters sigtbarhed.
Del denne artikel
Sportens Hall of Fame har fået et nyt medlem
Pernille Blume er det 41. medlem af Sportens Hall of Fame i Danmark.
Bag kåringen er bestyrelsen i Sportens Hall of Fame, der består af partnere og en medlemsrepræsentant i et samarbejde mellem Ekstra Bladet, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Pernille Blume stoppede karrieren, der blandt andet bød på tre OL-medaljer, i 2022. Hun vandt OL-guld i Rio de Janeiro i 2016 på 50 meter fri. Her blev det også til OL-bronze i holdkappen.
Ydermere vandt den nu tidligere Gladsaxe-svømmer seks medaljer ved VM og 18 EM-medaljer gennem karrieren.
Nu får hun sin buste udstillet i Idrættens Hus i Brøndby sammen med de 40 andre danske legender.
Del denne artikel
Ung svømmestjerne fra Kastrup hædret med pris
Den 20-årige svømmer Alexander Hillhouse fra Kastrup er vinder af årets parasportspris.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Alexander Hillhouse fik overrakt prisen lørdag ved DR’s sportsgalla ”Sport 2024” af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og sidste års vinder af prisen, cykelrytteren Emma Lund.
Alexander Hillhouse har allerede etableret sig som verdensklassesvømmer. Til De Paralympiske Lege i Paris vandt han guld i 100 m butterfly i S14-klassen og satte samtidig paralympisk rekord med tiden 54,61 sekunder.
Med parasportsprisen følger 100.000 kroner.
Del denne artikel
Københavnere flytter ud af byen: Her flytter de hen
48.000 flyttede ud af København i 2023, mens 41.000 flyttede til.
Risiko for spejlglatte veje og cykelstier
Søndag aften og nat er der risiko for let isslag. Vejret bliver samtidig barskt og ubehageligt, siger DMI.
Frustrerede butiksejere undlader at anmelde tyverier
Butikstyverier er blevet en stigende plage i detailhandlen landet over. Alene i de tre første kvartaler af 2024 blev der ifølge Dansk Erhverv anmeldt flere end 20.000 butikstyverier.
Men antallet af butikstyverier er ifølge erhvervsorganisationen i virkeligheden langt højere.
Det er nemlig ikke alle tyverier, der bliver anmeldt, fremgår det af en analyse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
Hver anden virksomhed - 49 procent - begrunder de manglende anmeldelser med utilstrækkelige ressourcer hos politiet til at følge op på sagerne.
- Det er meget nedslående og udtryk for, at tilliden til politiet kan ligge på et meget lille sted ude i butikkerne, siger chef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.
Ritzau arbejder på en kommentar fra Rigspolitiet.
Del denne artikel
Clara Tauson vinder første WTA-finale i fire år
Den danske tennisspiller Clara Tauson har vundet sin første finale på WTA-touren siden 2021, efter at hendes modstander, japanske Naomi Osaka, trak sig efter første sæt i newzealandske Auckland.
Del denne artikel
Jon flyttede fra København for at "få højere til himlen" - nu har han fortrudt
Tilværelsen uden for storbyen blev ikke helt, som Jon Frej Siegstad havde forventet.
Så mange kvitter alkohol i januar
12 procent af danskerne vil droppe alkohol i årets første måned - altså holde såkaldt hvid januar. Det viser en rundspørge, som Voxmeter har lavet for Alkohol og Samfund. Sidste år var tallet 10 procent.
Det skriver Alkohol og Samfund i en pressemeddelelse.
Organisationen lancerer i forbindelse med rundspørgen en kampagne om at være såkaldt sober curious. Ifølge Alkohol og Samfund er man sober curious, hvis man "ikke absolut er helt afholdende over for alkohol, men man bliver mere opmærksom på sit forbrug og kontrollerer mængden."
Ifølge Janne Tolstrup, bestyrelsesforkvinde i Alkohol & Samfund, kan fænomener som sober curious være med til at påvirke, at vi i mindre grad binder alkohol sammen med sociale arrangementer.
- Alkohol fylder meget i vores kultur, og alkohol indgår ofte i vores sociale liv. Derfor kan alkoholfrie perioder hjælpe vores kultur til at blive mere rummelig, så det bliver endnu mere naturligt ikke at drikke alkohol. Forhåbentlig når vi dertil, hvor folk stopper med at spørge, hvad der er årsagen til, at man vælger at sige nej tak til alkohol i forskellige situationer, som ellers er forbundet med alkohol, siger Janne Tolstrup i pressemeddelelsen.