Oplev i weekenden: Gå på opdagelse blandt de danske træer
I denne weekend kan du nyde skoven og naturen, når TV 2 Lorry viser jer, hvordan du kan blive klogere på de danske træer og de dyr, som bor i træerne
Man kan ikke se skoven for bare træer.
Sådan lyder et gammelt ordsprog, men i denne weekend skal vi netop få øje på de mange, flotte træer i den danske natur og forhåbentlig blive klogere på dem.
I denne weekend sætter TV 2 Lorry spot på de store og majestætiske træer i den danske natur. Vi vil, i samarbejde med Thor Hjarsen fra WWF, gøre dig klogere på nogle af de store træer, som bærer på en lang og fascinerende historie.
Samtidig rummer de små træer også en masse små gæster, som fylder træerne med liv.
Mange af de træer, som beriger den danske natur, er flere hundrede år gamle. Så det er også vigtigt, at de mange træer kan få lov til at blive i den danske natur, så vi også kan nyde godt af naturen i de næste mange år.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Foto: TV2 Lorry
Det kribler og krabler i træerne
De store træer kan også efterlade spor af et rigt dyreliv. Det kan for eksempel være insektlarver, som efterlader savsmuld rundt omkring på træstubbene og grenene, når de graver små gange i træet.
Hvis man kigger efter i træstammen, kan man også spotte de små huller, kaldet udflyvningshuller, som de små larver har boret i træets stamme.
De mange nedfaldne træer og træstammer er et levested for de mange tusinde smådyr, som giver træerne et helt nyt liv. Her lever både svampe og insekter, som nyder godt af de store træstammer.
Når du kommer helt tæt på de store stammer, kan du prøve at åbne lidt op i stammen. Det giver et stort indblik i livet for de mange små insekter, som bor i træet. Du kan blandt andet se de mange små bænkebidere komme kravlende ud af træstammen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Foto: TV2 Lorry
Flagermusens hule
Det er ikke kun de små insekter, som du kan møde i de store træer. Hvis du er heldig kan du også komme til at se små dværgflagermus, som bruger de store, hule egetræer som gemmested.
Hvis du godt kunne tænke dig at se de små flagermus, skal du dog tidligt ud af fjerene. De små flagermus er nemlig nemmest at se tidligt om morgenen.
Så kom tidligt ud i skoven, sæt dig under nogle store egetræer, og så kan du være heldige at se en lille dværgflagermus flyve ud af hulen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Foto: TV2 Lorry.
Et væld af muligheder for leg og opdagelse
Skovens fauna giver også anledning til en masse sjov og bevægelse. Du kan komme ud at klatre i de mange træer og grene, som var de små forhindringsbaner.
Legene på træstammerne er naturligvis både for børn og for voksne, så alle kan være med.
Så kom ud og oplev den skønne natur og de mange skove i denne weekend i Lorryland. Hvis du ønsker mere inspiration, kan du også læse med her og her, for at finde sjove og hyggelige weekendoplevelser.
God fornøjelse!