TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Sådan gør du, hvis du har corona-symptomer

Sundhedsmyndighederne har skiftet strategi fra inddæmning til afbødning. Sådan skal du forholde dig, hvis du får corona-symptomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Mia Cassens/TV 2 Lorry

Opdateringer:

Opdateret med faktaboksen "Hvis du skal være hjemme med lette symptomer", med afsnit om isolation og karantæne og med nye strategiændringer fra Sundhedsstyrelsen. 

OBS: Læs mere om de nyeste retningslinjer ved at klikke her!

Coronavirus og nye tiltag giver anledning til mange spørgsmål.

Et af dem er, om alle med corona-symptomer stadig skal kontakte læge, Corona-hotlinen eller andre myndigheder, så de kan blive testet?

Og kort sagt var smitteundersøgelser og behandling fokuseret på de sygeste - mens lette symptomer kunne håndteres i hjemmet.

På et pressemøde torsdag d. 12. marts blev alle med mulige symptomer opfordret til at "sætte sig selv i karantæne":

- Hold dig hjemme, lød budskabet fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Fremover er alle at betragte som potentielt bærere af virus, lød det.

​​​​​​Corona

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

 

Sygdommen, som virusset forårsager, hedder covid-19 (Corona Virus Disease 2019).

 

De første tilfælde blev fundet i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det østlige Kina i december 2019.

 

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen

På et foregående pressemøde blev det blandt andet fortalt, at beredskabet overfor covid-19 skifter fokus fra inddæmning til afbødning.

- Den nye strategi indebærer, at vi skifter fra at have fokus på alle dem, der har været i risikoområder, og hvor mange har lettere grad af sygdom, til at have stort fokus på dem, der bliver så syge af coronavirus, at de har brug for et sundhedsvæsen, siger centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst, i en meddelelse på deres hjemmeside.

- Det betyder, at de patienter, der har lette symptomer, skal blive derhjemme, mens de patienter, der har det skidt, skal ringe til deres praktiserende læge. Den praktiserende læge vil så vurdere sygdomsgrad og behov.

Størsteparten af de personer, der bliver syge med covid-19 vil få milde symptomer - nogle vil slet ikke få symptomer.

Tre typiske forløb 

"For de, der udvikler symptomer, er det karakteristiske at man til at begynde med har symptomer fra svælget og øvre luftveje, alment ubehag, muskelsmerter og evt. let tør hoste, men ikke åndedrætsbesvær. I dette stadium har patienten ofte ikke feber. Det er meget sjældent, at patienten har brug for behandling fra sundhedssystemet i dette stadie.

 

Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede: 

 

Ovenstående symptomer forsvinde spontant i løbet af 4-6 dage og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syge af covid-19. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.

 

Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): 

 

På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje, begynder patienten at klage over åndenød. Samtidig forværres hoste, og feberen kan stige. De nedre luftveje inddrages og der tilkommer lungebetændelse med behov for understøttende behandling i form af ilt- og væskebehandling. Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.

 

Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): 

 

Denne gruppe af patienter ligner de patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage. For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra Kina viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever."

 

Kilde: Retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen

Man prioriterede at teste og eventuelt behandle patienter med moderate til alvorlige forløb. Personer med lette symptomer skulle altså som udgangspunkt blive hjemme og ikke kontakte lægen.

(Opdateringer): Onsdag d. 18. marts opdaterede Sundhedstyrelsen dog igen sin strategi, så blandt andre sundhedspersonale og andre i kritiske funktioner nu også kan testes for milde symptomer.

Søndag d. 22. marts oplyste Sundheds- og Ældreministeriet, at man sammen med Sundhedsstyrelsen vil udbygge kapaciteten til at teste.

Onsdag d. 1. april meddelte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at man nu også åbner op for, at almindelige danskere med lette symptomer kan blive testet.

Og d. 20. april lød meldingen, at alle med symptomer nu skal testes.

Hvis du skal være hjemme med lette symptomer:

"Den syge bør have fokus på en god håndhygiejne (håndvask) ved ophold i hjemmet. Når man er syg i eget hjem anbefales daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den syge opholder sig i. Såfremt der er fælles toilet og bad i husstanden, anbefales det, at den smittede gør rent efter sig selv.

Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på min. 60 °C."

Kilde: Retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen

Du bør dog ringe til din læge, uanset om du er barn eller voksen, hvis:

Symptomerne ikke bedres over flere dage, symptomerne bliver værre, hvis du har problemer med din vejrtrækning eller har andre symptomer, der bekymrer dig.

Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.

For de to regioner i TV 2 Lorrys sendeområde, som er Region Hovedstaden og Region Sjælland, er telefonnummeret henholdsvis 1813 og 70150700. Du finder telefonnumrene for alle landets regioner her.

Ny praksis for folk i karantæne og isolation

Sundhedsvæsenet følger ikke længere op på personer, der er sat i karantæne på grund af mulig smitte med coronavirus eller folk med konstateret smitte sat i isolation.

Det betyder, at personer, der af myndighederne er blevet sat i karantæne, ikke længere vil blive kontaktet dagligt og nu i stedet selv skal være opmærksomme på symptomer og reagere på disse.

Samtidig med ændringen i strategien ophører begrebet 'isolation i eget hjem', oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. I stedet skal man nu betragte sig som 'syg i eget hjem', enten hvis man tidligere af myndigheder er sat i isolation eller som person i karantæne har observeret sygdomstegn.

Også her gælder det, at man skal forblive i hjemmet og minimere fysisk kontakt til andre mennesker.

Styrelsens råd til personer i karantæne:

Symptomer:

Du bør stadig holde øje med symptomer på smitte med corona. Det kan være feber og/eller tegn på luftvejsinfektion, kulderystelser, muskelsmerter, ondt i halsen, hovedpine, diarré, kvalme/opkastning.

 

Hvis du observerer symptomer bør du:

 

Undgå tæt kontakt: 

Du bør fortsat undgå tæt kontakt med andre mennesker – også egen familie og andre i din husstand.

 

Hygiejne: 

Sørg for at holde god håndhygiejne ved ofte at vaske hænder med vand og sæbe. Rengør toilet, bad og køkken dagligt med almindelige rengøringsmidler.

 

 

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsens råd til personer der er syge i hjemmet:

Undgå tæt kontakt: 

Du bør fortsat undgå tæt kontakt med andre mennesker, inklusive dem i din egen husstand, ved at holde dig hjemme, indtil du er helt rask.

 

Ekstra grundig hygiejne: 

Det er vigtigt, at du holder god håndhygiejne ved ofte at vaske hænder med vand og sæbe. Rengør dagligt toilet, bad og køkken samt det/de rum, som du opholder sig i. Brug almindelige rengøringsmidler.

 

Deles toilet og bad med andre i husstanden, anbefales det, at det er den smittede, der gør rent efter sig selv.

 

Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på min. 60 °C.

 

 

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Du bør altid ringe - og ikke bare møde op. 

 
Foto: TV 2 Kosmopol

Husk også stadigvæk de gode råd om forebyggelse

 
Foto: TV 2 Lorry - Jakob Lange
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

Grøn energi som sol- og vindenergi har betydet, at danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

Begge elprisområder i Danmark - Vestdanmark og Østdanmark - oplevede flere timer med negative elpriser i 2024.

I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

I Vestdanmark har der været 371 timer, en stigning på 32 procent fra 281 timer i 2023.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Travl dag i vente på vejene

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der forventes julepres på vejene 2. juledag. Især fra Kolding mod København vil der være øget travlhed, oplyser Vejdirektoratet i følge Ritzau.

Især i tidsrummet mellem 11 og 15, vil der være ekstra pres på.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Det lune vejr fortsætter

Dis over marker i Gurre i Nordsjælland.
Foto: Tine Uffelmann

Det er sjældent, at to dage er ens, men når det kommer til vejret, så vil 2. juledags vejr opføre sig præcis som i går, skriver DMI på X.

Temperaturerne når op omkring 8 grader, og der vil være en grå og tung dyne at skyer på himlen, dis eller tåge tilsat lidt småregn ind i mellem.

Med andre ord fint vejr til indendørs hygge, eller hvis du skal sidde bag rattet på vej hjem fra jul.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvindelig fodboldprofil var på flugt fra Iran. Nu er hun fængslet i København

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Den kvindelige, iranske fodbolddommer Mahsa Ghorbani er blevet fængslet i København på sin flugt fra Iran. Det skriver Berlingske.

I 2018 iførte Mahsa Ghorbani sig shorts i stedet for lange bukser i protest mod det iranske præstestyre.

Efterfølgende blev hun angiveligt opsøgt af sikkerhedsstyrker, der truede hende med blandt andet syreangreb, tortur og forsætlig påkørsel, fordi hun nægtede at trække sig som fodbolddommer.

Mahsa Ghorbani har været på flugt fra Iran i knap et år og landede i december i København fra Tyskland på sin vej videre mod Storbritannien.

Men den 23. december, fem minutter inden hendes fly til Edinburgh havde afgang, blev hun anholdt og sigtet for at have forfalsket en tysk opholdstilladelse, skriver Berlingske. Juleaftensdag blev hun fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og fængslet for dokumentfalsk.

- Jeg mener, at det er grotesk at varetægtsfængsle hende. Hun søgte ved det første møde med de danske myndigheder asyl og skulle selvfølgelig have været behandlet som asylsøger, siger hendes advokat, Daniel Rosenkilde, til Berlingske.

Sagen ligger nu hos Østre Landsret, der forventes at tage stilling til, om Mahsa Ghorbani kan løslades, inden for få dage.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

På nyt spisested i København koster den dyreste ret 125 kroner

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Den 13. december åbnede Bistro Limone på Nørrebro i København - en italiensk-inspireret bistro, hvor den dyreste ret på kortet koster 125 kroner.

Det skriver KøbenhavnLIV.

- Mit mål er at give mine gæster en simpel og autentisk smagsoplevelse med mine italienske retter, hvor stort set alt er lavet fra bunden, siger Maria Solskov, indehaver af Bistro Limone, til mediet.

Menuen skifter løbende for at afspejle sæsonens råvarer og består lige nu af fire pastaretter, seks forskellige snacks og to typer dessert.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Købmand har mistet 200.000 kroner på butikstyverier siden maj

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Købmanden Ali Feili fra Søllerød har siden maj måned fået stjålet varer for omkring 200.000 kroner i sin Spar-butik, skriver Sjællandske Nyheder.

Købmanden har kunnet følge med på overvågningen, når tyvene er gået hætteklædte ind i hans forretning for at stjæle oksemørbrad, chokolade eller champagne, fortæller han.

Ifølge Ali Feili har en tyv i et enkelt tilfælde fyldt en indkøbsvogn og forladt hovedindgangen med varer for 20.000 kroner.

- Jeg er ikke modløs, men det er da surt, at der bliver stjålet for så store beløb, siger Ali Feili til mediet.

I 2023 modtog politiet på landsplan 25.000 anmeldelser om butikstyverier, hvilket er en stigning på knap 25 procent siden 2022.

I september sendte justitsministeren et nyt lovforslag i høring, der blandt andet skal hæve straffen for butikstyveri.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Opråb fra forsyningsselskab: Væn dig til oversvømmelser

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kloakkerne i hovedstadsområdet kan slet ikke følge med de massive vandmængder fra skybrud og stormfloder, som har præget vejret de seneste år.

Sådan lyder det fra Thomas Jensen, områdechef for Drift Spildevand i HOFOR, i Berlingske.

- Kloakkerne, hvor de fleste er bygget for mere end 100 år siden, er ikke dimensioneret til at kunne rumme alt det vand, som klimaforandringerne medfører, skriver han i en kommentar i avisen.

Samtidig betyder nye regler på klimasikringsområdet, at HOFOR må skrue ned for skybrudssikringen, skriver han.

Derfor vil det ifølge Thomas Jensen i stedet i de fleste tilfælde være op til den enkelte at beskytte sig selv og sin bolig.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google