Salt, grus eller urea? Sådan fjerner du bedst is på fortovet

2 ud af 3 danskere bruger vejsalt på fortovet om vinteren, selv om det er skidt for planter, miljø og hundepoter, viser undersøgelse. Drop saltet og brug alternative tømidler, opfordrer Bolius’ haveekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det kan være fristende at smide salt på fortovet, når man er færdig med at skovle sne. Men der er altså andre og bedre metoder, lyder det fra ekspert.
Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Denne artikel er udgivet i samarbejde med Bolius. 

2 ud af 3 danskere smider salt på fortovet eller i indkørslen, når de vil forebygge glat føre.

Det viser en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Bolius Boligejernes Videncenter.

Men ifølge Bolius' haveekspert, Jesper Corfitzen, er det dumt at bruge vejsalt på et glat fortov, da saltet skader planter, grundvand, belægning og dyrepoter.

Brug CMA, urea eller grus på fortovet frem for salt

I stedet anbefaler han, at du bruger alternativer som calciummagnesiumacetat (CMA), urea eller grus.

Sådan beskytter du din hund mod salt i poterne

Vejsalt kan udtørre poterne på din hund og få dem til at revne.

Tjek altid poterne på din hund eller kat om vinteren for vejsalt. Skyl evt. salt væk med vand ved fx at putte en pote ad gangen i en spand med vand eller ved sætte dyret i en balje med vand.

Hvis du gerne vil beskytte din hund mod generne fra saltede veje og fortove, kan du smøre potevoks - som bl.a. kan købes i dyrehandler - på din hunds poter, inden I går tur om vinteren.

Kilde: Jens Jokumsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse

- CMA - der er fremstillet af hvedekorn, som i en gæringsproces bliver omdannet til eddikesyre og siden neutraliseret med kalk - er et effektivt tømiddel. Det skader ikke miljøet og dyr, som salt gør, da både kalk og magnesium findes naturligt i jorden, og eddikesyre er let nedbrydeligt. Til gengæld er CMA sværere at få fat i og mange gange dyrere end vejsalt.

- Grus er umiddelbart billigere end salt og er endda gratis i nogle kommuner, hvor man kan hente det på genbrugspladser. Men vægtmæssigt skal man bruge mere grus end salt, og så kan det blive dyrere at bruge. Grus har også den ulempe, at det ikke smelter sne og is, men kun gør overfladen mere skridsikker. Til gengæld er det uskadeligt for miljøet i den mængde boligejere bruger, giver ikke ømme hundepoter og skader ikke biler, cykler og belægning.

- Urea er et kvælstofholdigt gødningsmiddel, der kan anvendes som tømiddel ned til minus 4 grader. Ved udbringning af store mængder kan der ske en for stor ophobning og udledning af kvælstof. Det er dog langt mere skånsomt mod planter og dyr generelt og ødelægger ikke belægningen.

Alternativt kan du bruge svanemærket vejsalt, der er bedre for miljøet.

Hvor kan du købe CMA, grus og urea?

CMA, der er flydende, fås i dunke på 20 liter og spredes med en medfølgende sprøjte eller en ukrudtssprøjte. Du kan primært købe CMA på nettet i udvalgte byggemarkeder og havecentre.

Grus kan købes i større mængder på 500-1.000 kilo i bl.a. byggemarkeder og havecentre.

Urea kan købes i sække på 20 kilo i byggemarkeder og havecentre.

Bland evt. lidt salt i grus

Hvis du gerne vil have gruset til at smelte sne og is, kan du blande det op med vejsalt i forholdet 1 del salt til 10 dele grus.

Brug halvt så meget salt ved saltlage

Hvis du insisterer på fortsat at bruge salt, opfordrer Bolius' haveekspert Jesper Corfitzen, at du bruger en saltlage.

- Ved at lave en saltlage i forholdet 1 del salt til 4 dele vand kan du spare op mod 40 procent af saltet. Saltlagen spreder du på fortovet med en vandkande eller en ukrudtssprøjte efter snerydning eller forebyggende før snefald - ligesom du gør med vejsalt.

- Når du bruger en saltlage, er det kun nødvendigt at bruge 5-10 gram salt pr. m2. Det samme gør sig gældende, når du strør salt, men her kommer man let til at bruge meget mere. Saltlagen er desuden mere effektiv end tørt salt, da den virker helt ned til minus 15 grader, mens almindelig vejsalt virker ned til minus 6-8 grader, siger Jesper Corfitzen.

Han understreger, at det er vigtigt at gøre sig umage med at opløse alt saltet i vandet, før du bruger det, for at gøre saltlagen så god som mulig.

- Alt andet lige er det bedre at bruge grus blandet med lidt salt til glatføre-bekæmpelse end kun at bruge salt, siger Jesper Corfitzen, der selv anvender urea i mindre mængder, når grusning ikke er nok.

Tyskland, Sverige og Norge bruger grus i stedet for salt

Ifølge Bolius' fagekspert, Tine R. Sode, hører Danmark til de lande, der bruger mest salt.

- I nabolande som Sverige, Norge og Tyskland bruger man stort set ikke salt, men grus. En af årsagerne er, at salt mister en stor del af sin evne til at smelte sneen ved temperaturer, der er lavere end minus 8-10 grader. Det betyder, at man skal salte uforholdsmæssigt meget mere for at opnå en effekt, siger Tine R. Sode og fortsætter:

- Da en stor del af vores nabolande - især i Skandinavien - typisk har meget lave temperaturer om vinteren, samtidig med, at mange områder er tyndt befolkede, vil det blive meget dyrt at modvirke glatføre ved at salte. Dertil kommer, at store mængder salt er meget skadeligt for naturen. Udover at grus er billigere end salt, hvis man køber det i meget store mængder, formår det at ligge i længere tid oven på sneen som et skridsikkert lag.

300.000 tons vejsalt årligt på danske veje

Ifølge GEUS, en forsknings- og rådgivningsinstitution i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, bruger vi i Danmark årligt 300.000 ton vejsalt til glatførebekæmpelse og op til 500.000 ton i særlig hårde vintre.

Saltning af fortov er både en tradition og billigt

At så mange i Danmark salter for at modvirke sneglatte veje og fortove skyldes umiddelbart vane og tilgængelighed, mener hun.

- Jeg tror, at mange bruger vejsalt, fordi det både er billigt, let at få fat i, nemt at bruge og effektivt som tømiddel. Desuden tænker de fleste af os nok ikke over, at man kan bruge andre midler til at smelte is og sne, da vi er vant til at bruge salt. At de alternative tømidler generelt er meget dyrere og også vanskeligere at få fat i, betyder, at hovedparten desværre nok vil fortsætte med at bruge salt, selvom det er så skadeligt for miljøet, siger Tine R. Sode, der aldrig selv bruger salt.

- Jeg nøjes altid kun med at rydde fortovet foran mit hus for sne, ligesom de fleste i mit villakvarter også gør. Det har nok noget at gøre med, at mange i området har hund og derfor vil undgå at skade dyrenes poter ved at salte.

Supermarkedskæder sælger kun vejsalt

Hverken Coop eller Dansk Supermarked sælger andet end vejsalt i deres supermarkedskæder. Dog kan du via bilka.dk og føtex.dk også få leveret grus i såkaldte big bags på 550 kilo og 1.100 kilo.

Begrundelsen for ikke at føre de alternative tømidler er manglende efterspørgsel.

Hvad koster det at bruge alternative tømidler i stedet for salt?

De alternative tømidler, calciummagnesiumacetat (CMA) og urea kan på en sæson koste 300-600 kr. mere end salt, hvis du kun spreder 10 gram salt pr. m2 - hvad de fleste dog i praksis ikke gør, fordi de nemt kommer til at bruge meget mere, når de strør salt med hånden.

Hvis du bor i et gennemsnitligt parcelhus ud til en offentlig vej, har du snepligt for omkring 45 m2fortov og indgang til carport og/eller skraldespande.

I en vintersæson, skal du nok regne med at skulle forebygge glatføre 10-20 gange. Det vil pr. sæson koste:

  • 14-28 kr., hvis du bruger salt (10-20 gr. pr. m2)
  • 180-360 kr., hvis du bruger grus (med 10 % salt) (200 gr pr. m2)
  • 315-630 kr., hvis du bruger CMA (0,04 liter pr. m2)
  • 315-630 kr., hvis du bruger urea (40 gr. pr. 2)
Regnestykket er lavet ud fra den forudsætning, at 10 kilo vejsalt koster 25 kr., 20 liter CMA koster 350 kr., 20 kilo urea koster 350 kr. og 550 kilo grus (med 10 % salt) koster 1.100 kr. I nogle kommuner kan du afhente gratis strøgrus på genbrugspladsen.

- Vores kunder er ikke tilstrækkeligt interesserede i at købe de alternative tømidler, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

Bolius' haveekspert, Jesper Corfitzen, mener dog, at butikkerne kan gøre mere for at fremme salget af alternative tømidler.

- Jeg er overbevist om, at hvis supermarkederne tilbød de alternative tømidler og gjorde en smule reklame for dem, ville forbrugerne både efterspørge og købe dem. På samme måde som da økologien blev indsluset, siger han.

At så mange i Danmark salter for at modvirke sneglatte veje og fortove skyldes umiddelbart vane og tilgængelighed, mener hun.

- Jeg tror, at mange bruger vejsalt, fordi det både er billigt, let at få fat i, nemt at bruge og effektivt som tømiddel. Desuden tænker de fleste af os nok ikke over, at man kan bruge andre midler til at smelte is og sne, da vi er vant til at bruge salt. At de alternative tømidler generelt er meget dyrere og også vanskeligere at få fat i, betyder, at hovedparten desværre nok vil fortsætte med at bruge salt, selvom det er så skadeligt for miljøet, siger Tine R. Sode, der aldrig selv bruger salt.

- Jeg nøjes altid kun med at rydde fortovet foran mit hus for sne, ligesom de fleste i mit villakvarter også gør. Det har nok noget at gøre med, at mange i området har hund og derfor vil undgå at skade dyrenes poter ved at salte.

Link kopieret!

Seneste nyt

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Mand stjal 47 plader chokolade

En 22-årig mand fra Rumænien blev torsdag aften anholdt i Køge og sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet 47 plader Marabou-chokolade til en samlet værdi af 1598 kroner.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Sagen blev afgjort med en bøde.

Link kopieret!

Skolemad er på finansloven, erfarer TV 2

Arkivfoto.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et udsnit af landets folkeskoleelever kan fremover se frem til offentligt betalt mad i folkeskolerne. Det har partierne bag finansloven forhandlet sig frem til, erfarer TV 2. 

Partierne er blevet enige om at afsætte 850 millioner kroner frem mod 2028 til en national forsøgsordning med skolemad.

Det er uvist, hvor mange af landets knap 500.000 folkeskoleelever, der kan se frem til ordningen. Det skal partierne forhandle på plads på et senere tidspunkt.

Det bliver imidlertid langt fra alle. Børne- og Undervisningsministeriet har i 2021 estimeret, at en indførelse af skolemad på landets folkeskoler vil koste omkring 3,3 milliarder kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google