Forskere opfinder revolutionært sten-batteri

I fremtiden kan batterier til eksempelvis biler være lavet af helt almindelige sten - i stedet for det dyre, farlige og miljøskadelige litium som vi kender fra batterier i dag.

En ny teknologi kan i fremtiden erstatte det farlige og dyre litium, man i dag bruger i de fleste batterier.

Forskere fra DTU i Lyngby har nemlig fået patent på en ny teknologi, hvor man kan erstatte litium-ion-batterier med batterier af sten.

- Det er meget lig med de mineraler, som eksisterer nærmest alle steder. I din baghave eller i flod-sten, siger Mohamad Khoshkalam, der er ingeniør og postdoc på DTU.

Ja - den er god nok. Forskeren fra DTU har fundet ud af, at mineraler udvundet fra helt almindelige sten kan erstatte litium og blive til store batterier - eksempelvis til biler.

Ladestandere og elbiler 012
Foto: Sebastian Holm / TV 2 Kosmopol

Og det er en stor fordel, for litium er brandfarligt og det er dyrt at udvinde.

- Vi har faktisk gjort to ting. Vi har reduceret prisen på materialet, og vi har reduceret prisen på produktionen, siger forskeren.

Kan hjælpe den grønne omstilling

Den nye teknologi kan have stor betydning i fremtiden, hvor det, der lige nu mest af alt ligner en plastiklomme, faktisk kan komme til at være batterier i vores biler.

Det er batterier som dette (dog i meget større skala), der potentielt kan komme til at være i biler i fremtiden.
Det er batterier som dette (dog i meget større skala), der potentielt kan komme til at være i biler i fremtiden.

Den udvikling glæder de sig over hos Rådet for Bæredygtig Trafik.

- Når vi skal elektrificere vores transportsektor, og det skal vi, så er der ingen tvivl om, at udvikling af nye batterier er en af de ting, der skal falde på plads, siger forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik Poul Kattler.

Der går dog nogle år, før teknologien er klar til at rulle ud på vejene.

- Afhængigt af hvor meget der bliver investeret, og hvor meget tid der bliver puttet i forskningen, vil det tage mellem syv og ti år, siger Mohamad Khoshkalam.

Men det tager ikke glæden fra Rådet for Bæredygtig Trafik.

- Vi skal ikke bebrejde dem, hvor lang tid det tager. Jeg er sikker på, at de gør det hurtigt nok, siger han.

Rådet ser i stedet gerne at man også fokuserer på at mindske trafiksektoren.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Patent

Udover at teknologien kan bruges i elbiler og andre former for batterier i fremtiden, vil den også kunne bruges til at lagre overskudsenergi fra Power to X.

Og alt det til sammen betyder, at forskerne fra DTU nu har fået patent på teknologien.

Her ses en tidligere version af batteriet. Mohamad Khoshkalam arbejder blandt andet på at batteriet skal være mindre, så det ikke er nær så tungt.
Her ses en tidligere version af batteriet. Mohamad Khoshkalam arbejder blandt andet på at batteriet skal være mindre, så det ikke er nær så tungt.

- Det er meget vigtigt, for vi har arbejdet på det her i næsten tre år. Det er også en god validering af, at det er håndgribeligt, brugbart og lovende, siger Mohamad Khoshkalam.

Patentet betyder, at andre ikke må kopiere teknologien. Dermed bliver det nemmere at få penge til yderligere forskning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik