Lars bruger nyt stort rumteleskop i jagten på liv i rummet
I sidste uge offentliggjorde NASA de første billeder og observationer fra verdens største rumteleskop. I Lyngby undersøger forskere et af livets helt store spørgsmål, og teleskopet er et skridt på vejen.
- Vi kan se muligheder, som ingen har set før. Vi kan besøge steder, hvor ingen har været før.
Sådan lød de storladne ord fra USA's præsident, Joe Biden, da man i sidste uge offentliggjorde det første billede fra verdens største og nyeste rumteleskop.
Med teleskopet kan forskere gøre hidtil umulige opdagelser, heriblandt spændte forskere i hovedstadsområdet.
- Det vil kunne gøre, at vi for første gang kan kigge på atmosfæren af planeter på størrelse med Jorden: Altså de planeter omkring andre stjerner, hvor vi kunne forestille os, at der måske kan være liv på, fortæller Lars A. Buchhave til TV 2 Lorry.
Han er professor ved DTU Space i Lyngby, Danmarks største rumforskningsinstitut, og har viet sin forskning til at besvare det, han selv omtaler som ”ét af videnskabens største ubesvarede spørgsmål”:
Er vi alene?
Nu kan NASA's nye rumteleskop, James Webb, så tage hans forskningsfelt et afgørende skridt videre.
I bunden af artiklen kan du se TV 2 Lorrys YouTube-video om rumteleskopet og jagten på at finde liv i rummet. Vi var med, da Lars modtog de første fotografier fra rummet.
Hvem er James Webb?
Teleskopet er opkaldt efter James E. Webb. Han ledte NASA i årene 1961 til 1968. Mange forbinder ham med Apollo-programmet, og han gik på pension blot få måneder før den første månelanding i juli 1969.
Et eftertragtet nyt ’stykke isenkram’
James Webb har kostet omkring 11 milliarder dollars, og det er udviklet i et samarbejde mellem amerikanske NASA, Canadian Space Agency og det europæiske rumagentur ESA.
Observationerne fra det nye teleskop er tilsyneladende ganske eftertragtede: NASA har modtaget mere end 1000 forskningsansøgninger fra hele verden, som har været igennem en omhyggelige udvælgelsesproces.
Og blandt de nøje udvalgte er altså en ansøgning fra DTU i Lyngby med Lars’ ph.d.-studerende Alexander Rathcke i spidsen.
- At få tildelt tid på det her fantastiske nye stykke ’isenkram’ er jo helt fantastisk, siger Lars A. Buchhave.
At få tildelt tid på det her fantastiske nye stykke ’isenkram’ er jo helt fantastisk.
Hovedstadsområdet i front i rummet
Forskere i hovedstadsområdet er stærkt repræsenterede i arbejdet med det nye store teleskop.
DTU Space bidrog, da teleskopet skulle designes, konstrueres og bygges og har på grund af deres involvering fået stor andel i den videnskabelige observationstid.
Forskere ved Cosmic Dawn Center (DAWN), som er et samarbejde mellem DTU Space og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, udforsker det tidligere univers og dannelsen af de første galakser. I samarbejde med et større international forskerhold har de adgang til mere end en tredjedel af timerne i den første runde af observationstid.
Befinder sig 1,5 millioner kilometer væk
Teleskopet blev opsendt i december 2021.
Mens dets forgænger Hubble-teleskopet har sin bane 547 kilometer fra jorden, befinder James Webb sig nu i kredsløb hele 1,5 millioner kilometer fra jorden.
Teleskopet har et 6,5 meter bredt hovedspejl, som er belagt med guld.
Det kan opfange lys fra mere fjerne og lyssvage objekter end sin forgænger og skal løse flere videnskabelige opgaver.
Foto: NASA, ESA, CSA, STScI & Webb ERO Production Team
For Lars Buchhave og hans kolleger åbner teleskopet, som tidligere nævnt, op for en afgørende ny mulighed: Nemlig at undersøge atmosfæren af jordlignende planeter.
Ved at undersøge planeternes atmosfærer, vil man måske i fremtiden kunne finde tegn på liv – eller omvendt konstatere, at livet på Jorden faktisk er helt unikt.
- Vi står foran et helt uudforsket parameter-rum her. Vi ved overhovedet ikke, hvad der er i atmosfæren på de her planeter, fortæller Lars A. Buchhave.
Her i videoen kan du se, hvordan man kan analysere fremmede planeters atmosfærer - for eksempel planeter omkring stjernen "Trappist-1".
Flere scenarier
I jagten på liv, som vi kender det, leder forskerne efter jordlignende exoplaneter. Det er planeter på størrelse med Jorden, som kredser om andre stjerner end Solen.
James Webb-teleskopet skal blandt andet undersøge et solsystem kaldet ”Trappist 1”, som har syv jordlignende planeter.
Flere af dem er i ”den beboelige zone”, det vil sige i en afstand fra stjernen, hvor der kan være flydende vand.
Undersøgelsernes ”worst case scenarios” er, at planeterne slet ingen atmosfærer har, eller at der er et skydække, som man ikke kan se igennem.
At planeterne har en atmosfære er en betingelse for, at der kan være liv, som vi kender det. Og her kan forskerne være heldige at få nye brikker i jagten på liv.
- Vi vil gerne finde vanddamp i atmosfæren, fremhæver Lars A. Buchhave.
- Men også at temperaturen og trykket, og i øvrigt resten af atmosfæren, er beboelig, forklarer han.
Næste generation af teleskoper
Ifølge Lars A. Buchhave bliver det dog desværre ikke med James Webb-teleskopet, at vi endelig får svar på, om der er liv i rummet.
Det skyldes blandt andet, at teleskopet har svært ved at aflæse ilt i atmosfæren.
For at kunne lægge de afgørende brikker må forskerne vente på fremtidige teleskoper som “Extremely Large Telescope” og NASA's næste store flagskibsteleskop.
Håbet er, at disse teleskoper netop kan finde ilt og andre biosignaturer, fortæller Lars A. Buchhave – noget, der faktisk er indikationer på liv.
I sidste ende handler det dog ikke om at finde enkelte stoffer, men at få dannet sig et helt billede: At forskerne en dag kan sandsynliggøre, at sammensætningen af atmosfæren ikke kan forklares med andet end liv. Og måske kan de sandsynliggøre det ved at observere tegn på liv på mange forskellige exoplaneter, forklarer Lars A. Buchhave.
Men er der forskningsmæssigt enighed om, hvornår man kan sige: “Okay, nu har vi bevist, at der er liv i rummet?”
- Der vil være en kæmpe, kæmpe debat! Uden tvivl, understreger Lars A. Buchhave og tilføjer, at der ikke er konsensus om, hvad der er af krav.
- Der er slet ikke nogen definition på, hvad liv er - det er også under debat, siger han.
Derfor vil der ifølge professoren være en længere videnskabelig debat, hvor man med data prøver at sandsynliggøre, hvad man ser.
Det ville umiddelbart virke underligt, hvis alle de muligheder er der, men det eneste sted i universet, der er opstået liv, er her på Jorden.
Hvad skal vi bruge den viden til, hvis vi får sandsynliggjort, at der er liv i rummet?
- Det kan man jo sådan set spørge ethvert menneske om, og ikke bare mig, hvad det ville betyde for dem. Jeg tror, at de fleste har på et eller andet tidspunkt kigget op og tænkt: "Kan det være, at der er liv andre steder?"
- For mig at se vil der være et tidspunkt i historiebøgerne, før vi vidste, om der var liv i universet, og et efter, og det, tror jeg, vil påvirke de fleste menneskers selvopfattelse og vores opfattelse af menneskeheden i universets kontekst.
Som forsker er han ikke meget for at gætte. Men hvis han skulle indgå et væddemål om, hvorvidt der er liv i rummet eller ej, så er svaret følgende:
- Så ville jeg sige, at vi har jo fundet ud af, at der er milliarder planeter på størrelse med Jorden med den rette temperatur. Det ville umiddelbart virke underligt, hvis alle de muligheder er der, men det eneste sted i universet, der er opstået liv, er her på Jorden.
Se TV 2 Lorrys YouTube-video om teleskopet her:
