Oversigt

Seneste nyt

Lyngby taber point på gulvet i vild afslutning

En ellers tam affære fik en dramatisk afslutning, da AGF på hjemmebane slog Lyngby med 2-1 i Superligaen.

Få minutter før tid så det ud til, at gæsternes Frederik Gytkjær skaffede Lyngby et enkelt point, men hjemmeholdets Patrick Mortensen ville det anderledes.

I tillægstiden steg han til vejrs og stangede sejren hjem til AGF til stor frustration for Lyngby-bænken.

Cheftræner Morten Karlsen fik gult, og assistent Mikkel Beckmann fik rødt for brok.

Med sejren puster aarhusianerne i toppen FC Midtjylland i nakken. AGF har på andenpladsen et enkelt point op til midtjyderne.

Lyngby ligger på 11.-pladsen med 9 point - to færre end Sønderjyske på tiendepladsen.