Anders vil bryde tabu og får nu politisk opbakning: "Selvfølgelig skal en lærer kunne røre skoleelever"
- Hvis skolerne mangler lovgivning, vejledninger eller andet fra Folketinget og ministeriet, så er jeg klar til at lytte, siger undervisningsordfører.
Seks forskellige ordførere fra Christiansborg kommenterer nu på TV 2 Kosmopols artikel om folkeskolelærer Anders Thorsen, der har sat en hed debat i gang.
"Anders er sådan en, der rører meget", stod der i den henvendelse fra en tidligere elev, som rystede folkeskolelæreren, der siden i et debatindlæg i Fagbladet Folkeskolen og overfor TV 2 Kosmopol har rejst debatten om, hvorvidt berøring af elever som pædagogisk redskab er i orden.
Det har Anders Thorsen gjort, fordi han oplever, at berøring som pædagogisk redskab i dag er blevet tabubelagt, og han vil gerne være med til at starte en dialog om det, selvom det er "følsomt og svært".
Når Anders Thorsen rører ved sine elever, er det for at lægge en anerkendende eller beroligende hånd på skulderen eller give et kram, hvis eleven ønsker det.
- Jeg kan slet ikke huske, at jeg har lagt hånden på lige netop denne elevs skulder. Men jeg har gjort det på andre i klassen, da det er noget, jeg gør engang imellem som et pædagogisk redskab, siger Anders Thorsen til TV 2 Kosmopol.
Christiansborg-ordførere ønsker ikke berøringsfri skole
Det kan eksempelvis være, når han læser over skulderen på en elev, der sidder med en opgave, som eleven har løst rigtig godt, og han gerne vil anerkende elevens arbejde.
- Jeg kan også sagtens finde på at gøre det, hvis det trækker op til en konflikt i klassen. Så går jeg hen og lægger en hånd på skulderen af en elev for at sige: "Hey, ro på, lad os lige snakke om det", siger Anders Thorsen til TV 2 Kosmopol.
En af de seks ordførere, der ønsker at kommentere på problemstillingen, er Alternativets undervisningsordfører, Christina Olumeko.
- Jeg tror, de fleste lærere ved og forstår, hvornår en berøring er passende, siger Olumeko og fortsætter:
- Jeg har tillid til, at de enkelte skoler sammen med forældre, elever, lærere og bestyrelser bedst tager stilling til, om det er et problem og hvordan man i så fald løser det. Det har de netop eksempelvis gjort på Anders’ skole og arbejdsplads. Hvis skolerne mangler lovgivning, vejledninger eller andet fra Folketinget og ministeriet, så er jeg klar til at lytte.
Venstre: Vi skal ikke mistænkeliggøre lærere, der handler normalt
Regeringspartiet Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, siger til TV 2 Kosmopol, at hun er overbevist om, at de allerfleste ude på skolerne kender forskellen på normal og grænseskridende adfærd.
- Vi skal naturligvis altid sikre, at eleverne ikke udsættes for grænseoverskridende adfærd, men samtidig skal der selvfølgelig være plads til for eksempel en hånd på skulderen i en situation, hvor der er behov for at berolige eller støtte en elev. Jeg tror på, at det stadig er sådan, at langt de fleste skolelærere godt kan læse eleverne og vurdere, hvornår en berøring er et passende pædagogisk redskab.
- Det er noget, vi skal være opmærksomme på. Vi skal altid tage afstand fra grænseoverskridende adfærd, men det må ikke blive sådan, at det betyder, at vi kommer til at mistænkeliggøre alle lærere, der handler ganske normalt og fornuftigt, siger Anni Matthiesen til TV 2 Kosmopol.
Liberal Alliance misunder ikke Englands 'no touch policy'
- Jeg synes bestemt ikke, vi skal lade os inspirere af England og deres no touch-policy. Det komplicerer og problematiserer noget, der ikke bør være problematisk, for eksempel en beroligende hånd på en skulder eller en trøstende krammer, hvis en elev er ked af det. Det er der intet problematisk eller grænseoverskridende i, men det bliver det indirekte gjort til. Det skal vi passe på med, siger Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører, Helena Artmann og understreger, at man skal passe på med at blive bange for sin egen skygge som lærer.
- Det er rigtig godt, at børn og unge lærer at sætte grænser over for upassende og grænseoverskridende adfærd. En elev skal også have lov at frabede sig at få en krammer, hvis han eller hun ikke bryder sig om det. Men der er også en opgave i at lære børn og unge at skille skidt fra kanel i form af, hvad der er upassende berøringer og intentioner bag dem, og hvad der er ganske almindelig fysisk kommunikation og pædagogik. Det kan børn godt forstå. Vi skal passe meget på med at blive så bange for at overtræde grænser og begå fejl, at vi ikke længere kan træde ind i rummet som myndige voksne med en socialt acceptabel berøring, når der er et pædagogisk behov for det, siger Artmann og fortsætter.
- Metoo har været god i forhold til at gøre os bevidste om grænseoverskridende adfærd og til at slå ned på grænseoverskridende adfærd og overgreb. Den slags adfærd skal vi ikke acceptere. Men hvis det går ud over den almindelige, ikke-grænseoverskridende omgang mellem børn og voksne, vil det være et meget stort tab. Den danske pædagogiske tradition betyder, at der opbygges et tillidsforhold mellem lærer og elev. Det skal vi værne om ved at være gode til at skille tingene ad, siger Helena Artmann til TV 2 Kosmopol.
- Skoleledere skal turde at tage samtalen med vrede forældre
Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl understreger overfor TV 2 Kosmopol, at en lærer "selvfølgelig skal kunne lægge en rolig hånd på skulderen af en elev for at deeskalere en konflikt eller venligst lede en elev i retningen af sin stol, fordi timen starter", som Adsbøl udtrykker det.
- Hvis lærerne skal have en eller anden form for autoritet i et klasseværelse, så skal de kunne bruge de pædagogiske værktøjer, de har til rådighed, uden at frygte for jeres ry og job. Det kræver jo i høj grad også opbakning fra en skoleleder, der tør tage samtalen med vrede forældre, hvis vi er nået til et punkt, hvor ovenstående kan tolkes som værende krænkende.
- Jeg tænker ikke, at det her kræver handling fra Christiansborg, og at vi skal til lave en folkeskole, der er berøringsfri. Det må man finde løsninger på lokalt og tage samtalen med eleven og forældrene, hvis en situation er blevet opfattet som værende grænseoverskridende eller krænkende for den ene eller anden part. Og så må lærerne vurdere, hvornår en elev kan have brug for et kram – for det kan nogle jo have – og hvornår man absolut skal afholde sig fra dette og tage andre værktøjer i brug. Det må jo være basal pædagogik og i øvrigt menneskelige egenskaber, at man er i stand til at vurdere dette, siger Karina Adsbøl til TV 2 Kosmopol.
Radikale Venstre advarer mod at overreagere
Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen skriver i en kort kommentar, at tingene bør håndteres lokalt på skolerne.
- Emnet, som læreren bringer til torvs, bør håndteres lokalt af lærer og ledelse. Jeg har tillid til, at man bruger sin professionelle faglighed til at håndtere den slags. Der vil altid være grænsetilfælde. Dem må man diskutere lokalt, understreger Alex Ahrendtsen.
Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod bifalder tætte forhold mellem lærere og elever.
- Børn er i børnehave, skole og fritidshjem mange timer hver dag, og derfor er det meget vigtigt, de er sammen med lærere og pædagoger, som holder af dem. Vi skal ikke hen et sted, hvor dygtige lærere som Anders trækker sig. Tværtimod lever vi en tid med ensomhed og mistrivsel, hvor det er vigtigt, at børn kan mærke, de voksne vil dem, siger Radikale Venstres ordfører Lotte Rod, og fortsætter.
- Jeg vil gerne advare mod at overreagere. Selvfølgelig skal vi passe på elever, der har et særligt behov, men grundlæggende er det bare rigtig godt, at vi i Danmark har et tæt forhold mellem lærere og elever, slutter Lotte Rod til TV 2 Kosmopol.
Det spurgte vi ordførerne om
Hvad er dine umiddelbare tanker og reaktioner på Anders' historie og pointerne fra eksperten i artiklen?
Er dette et eksempel på, at anerkendelsen af unges følelser går ud over lærerfagligheden, eller har vi ramt et niveau og en balance, hvor alle i folkeskolen mødes ligeværdigt?
Er det et problem eller et emne, som du og dit parti vil følge op på, og i givet fald hvordan?
TV 2 Kosmopol har kontaktet ni relevante ordførere over et bredt politisk spektrum for at stille de tre ovennævnte spørgsmål. Enhedslistens Mai Villadsen har ikke reageret eller vendt tilbage på vores henvendelser, og SF's Sofie Lippert samt Socialdemokratiets Sara Baaring har meddelt, at de ikke har haft tid til at deltage i denne uge.