Enhver skolelærers mareridt ramte Anders: "Han er sådan en, der rører meget"

Folkeskolelærer Anders Thorsen kunne godt fornemme, at noget var galt. 

Han kunne se det i blikket hos sin leder, da hun kom ind i klasseværelset og bad ham følge med på sit kontor. 

Da hun lukkede døren efter ham, var han helt sikker. Det, de skulle tale om, var alvorligt.

- Jeg har modtaget en henvendelse fra en elev, sagde lederen.

Henvendelsen handlede om, at Anders Thorsen er "sådan en, der rører meget". Og det er blevet opfattet som grænseoverskridende af eleven, fortæller han.

Anders Thorsen fik et chok. Sætningen om, at han skulle være sådan en, der rørte meget på sine elever, har brændt sig fast på hans nethinde. 

Det er ikke sådan, han ser sig selv. 

Berøring som pædagogisk redskab

Når Anders Thorsen rører ved sine elever, er det for at lægge en anerkendende eller beroligende hånd på skulderen eller give et kram, hvis eleven ønsker det. 

- Jeg kan slet ikke huske, at jeg har lagt hånden på lige netop denne elevs skulder. Men jeg har gjort det på andre i klassen, da det er noget, jeg gør engang imellem som et pædagogisk redskab, siger Anders Thorsen til TV 2 Kosmopol. 

Det kan eksempelvis være, når han læser over skulderen på en elev, der sidder med en opgave, som eleven har løst rigtig godt, og han gerne vil anerkende elevens arbejde. 

- Jeg kan også sagtens finde på at gøre det, hvis det trækker op til en konflikt i klassen. Så går jeg hen og lægger en hånd på skulderen af en elev for at sige: "Hey, ro på, lad os lige snakke om det", siger Anders Thorsen. 

Men klagen fra eleven har sat en masse tanker i gang hos skolelæreren. Han rører mindre ved sine elever nu i frygt for, at hans intentioner bliver misforstået. 

- Jeg er også mere bevidst om, om der nu er nogen, der kigger, når jeg gør det, og tænker over, hvordan folk vil opfatte situationen, hvis de gik forbi ude på gangen, siger han.

- Jeg kan også godt blive nervøs for, om jeg ender et sted, hvor jeg slet ikke gør det, og der dermed vil være nogle unger, som ikke får den omsorg, de behøver. Ønsker vi virkelig en folkeskole, der er klinisk renset for berøring?

Skole: Sagen er afsluttet for alle

Skolelederen på den pågældende skole fortæller til TV 2 Kosmopol, at henvendelsen fra eleven længe har været færdigbehandlet. Skolen har ifølge skolelederen været i dialog med både eleven og dennes forældre, som alle har afsluttet sagen. 

Anders Thorsen fortæller desuden, at han er blevet bakket op af sin leder, der på intet tidspunkt har været i tvivl om hans intentioner. 

Han har blandt andet fortalt om hændelsen i et debatindlæg i Fagbladet Folkeskolen. Det har Anders Thorsen gjort, fordi han oplever, at berøring som pædagogisk redskab i dag er blevet tabubelagt, og han vil gerne være med til at starte en dialog om det, selvom det er "følsomt og svært". 

Han har dog ikke talt med klassen om klagen, da han frygter gøre problemet værre, hvis han italesætter det. 

- Jeg kan være nervøs for, at jeg sætter unødigt spotlys på det, og at det kan skabe nogle rygter på skolen og dermed blive en historie, jeg aldrig kan slippe af med igen, siger Anders Thorsen. 

Men hvorfor ikke tale med eleverne om det, hvis du netop mener, at det er et tabu, vi bør gøre op med?

- Det er et godt spørgsmål. Og det tror jeg bare, at jeg må tage til efterretning. Det kunne måske faktisk være en meget god snak at have med sine elever. Spørge dem, hvornår de egentlig synes, det er fedt med berøring, siger Anders Thorsen. 

Har du overvejet, om klagen i virkeligheden er et udtryk for, at eleverne er blevet bedre til at sige fra og sætte grænser?

- Ja, det har jeg overvejet. Men jeg tror mere, at det er et udtryk for, at der er kommet et andet sprog for nogle af de her ting, som ikke har været der tidligere. Eksempelvis "at krænke", det er et udtryk, vi bruger mere i dag end tidligere, og det er sivet ned blandt de unge, som måske kan bruge det lidt uden helt at vide, hvad betydningen af det er, og hvilke konsekvenser det kan have. 

I England rører man aldrig eleverne

I forskningen af kropskontakt i folkeskolen skelner man mellem passende og upassende berøring. 

Det forklarer Lise Réol, lektor i pædagogisk psykologi ved VIA University College med fokus på kropslighed og relationer i skolen. 

Den passende berøring bliver inddelt i tre kategorier: Sikkerhedsberøring, såsom når en lærer rører en elev på armen for at deeskalere en situation, anvisende berøring, såsom når en lærer rører en elev på ryggen mens læreren viser, hvor eleven skal sætte sig, og relationel berøring, såsom når en lærer rører en elev på skulderen for at anerkende elevens arbejde. 

Det er den relationelle berøring, der oftest volder problemer, fortæller lektoren. 

- Når man berører for at vise omsorg, er det, at vi nærmer os et gråzonefelt, som kan være meget dilemmafyldt for læreren at navigere i, siger Lise Réol. 

- På den ene side kan eleverne have behov for berøringen, og vi ved fra forskning, at berøring kan virke beroligende, bekræftende, skabe vi-hed og være tillidsvækkende. Men på den anden side kan der være en angst for overgreb - og med god grund, fordi vi ved, at der også sker overgreb i offentlige institutioner. 

England har eksempelvis en no-touch-policy, hvor lærerne slet ikke må røre eleverne. Det har vi ikke i Danmark, og det skal vi være glade for, mener Lise Réol. 

- Det ville besværliggøre lærernes vigtige omsorgsarbejde. Vi afkoder i høj grad hinanden følelsesmæssigt ved hjælp af nonverbal kommunikation, og der er berøring fundamental, siger hun. 

Børn eksponeres for MeToo igennem sociale medier

Der kan være mange årsager til, at en elev oplever en berøring som grænseoverskridende, fortæller Lise Réol. 

Det kan være, at lærerens berøring har en seksuel undertone. Men det kan også være, at relationen til læreren grundlæggende er utryg. Eller at eleven har erfaringer med uønsket berøring med i bagagen. Eller at eleven simpelthen bare synes, at berøringen er pinlig, når skolekammeraterne ser det. 

Børnenes opfattelse af berøring kan have ændret sig i løbet af de seneste år i takt med, at man i samfundet er blevet mere bevidst om krænkelser og grænsesætning, vurderer Lise Réol.

- Vi lever lige nu i en kultur, hvor der af god grund er en stor bevidsthed om krænkelser i kølvandet på MeToo-bevægelsen, og den bliver børnene eksponeret for blandt andet gennem sociale medier, siger hun.

- Så der er en meget stor krænkelsesbevidsthed, og måske også en krænkelsesparathed, som på den ene side er god, fordi den kaster lys på problematisk adfærd, så vi også kan skærme os imod det. Men samtidig skal vi huske på, at langt de fleste mennesker er gode mennesker. 

Hvis man som lærer modtager en klage fra en elev, der oplever en berøring som grænseoverskridende, bør man genreflektere sin praksis og overveje, om der kan have været noget i den måde, man har ageret på, som kan misforstås, mener lektoren.

- Samtidig bør man overveje, hvordan man kan stille sig til rådighed for dialog og virke imødekommende, så eleven føler sig tryg ved at sige det til én, hvis man gør noget, der er utrygt, siger Lise Réol. 

De fleste lærere forstår hvornår berøring er passende

Formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen, er enig i, at skolelærere sagtens kan bruge berøring som et pædagogisk redskab på en hensigtsmæssig måde. 

- Jeg tror langt hen ad vejen, at berøring kan være godt, hvis det er den støttende hånd på skulderen, som eleven har behov for, siger hun. 

- Men hvis man som elev oplever det som værende grænseoverskridende, så skal man sige fra over for sin lærer, for så er det ikke okay. 

Caroline Helene Hermansen mener, at de fleste skolelærere godt kan fornemme, hvornår en berøring er passende. 

- Mange lærere kan godt læse eleverne og vurdere, om de har behov for et kram eller en hånd på skulderen, også alt efter, hvordan deres relation til eleven er. Nogle gange kan vurderingen være forkert, og så må man snakke om det og finde en løsning på det, siger hun til TV 2 Kosmopol.