Ifølge anmeldere er bogen i øjeblikke "gribende" og "fandenivoldsk", men mangler samtidig ærlighed. Og det afspejler sig i antallet af stjerner, der bliver strøet ud.
Det skriver TV 2.
De 182 sider, der tirsdag udkom på forlaget People's, tiltrak sig opmærksomhed med det samme – præcis, som Diez tidligere har gjort.
I Jyllands-Posten giver anmelderen Katrine Sommer Boysen tre ud af seks stjerner, mens anmelderen Isabelle Miehe-Renard fra mediet POV kalder bogen "et SOS fra en druknende sjæl" og skriver, at bogen ikke burde være blevet udgivet.
I Politiken kalder anmelder Eva Eistrup passager i bogen for "gribende" og kvitterer med tre stjerner ud af seks. Berlingskes anmelder mener, at Diez' bog har en "fandenivoldskhed" og er "forfriskende," men kvitterer alligevel blot med to stjerner ud af seks mulige.