Arto er genopstået efter at have været skrinlagt i otte år.
Det danske sociale medie, der havde sin storhedstid i midten af 00'erne, åbnede pludselig igen i sidste uge.
Freeway-koncernen, der står bag Arto.dk, nåede slet ikke at reklamere for åbningen, før de nye brugere begyndte at strømme ind.
- Der er 6.000, der er signet op allerede den første weekend, siger Morten Wagner, direktør for Freeway, til TV 2 Kosmopol:
- Og vi har intet gjort for det. Du kan heller ikke særlig meget på sitet endnu. Vi spørger brugerne, hvad de efterspørger. Det var også sådan, vi gjorde i gamle dage, så det gør vi også nu.
Det kommer derfor også meget bag på ham, at det er gået så hurtigt, særligt når det i første omgang egentlig bare var noget, de testede.
Et hul i markedet
Arto blev lanceret i 1998 og havde over 800.000 aktive profiler, da sitet var størst, omkring år 2007-2009.
Ifølge Morten Wagner var det det første store sociale netværk i Danmark, som ikke var en datingservice. Sitet blev især brugt af børn og unge fra ti år og op, som brugte det til at interagere med hinanden via beskeder og billeder.
Morten Wagner fortæller, at de valgte at åbne op for sitet igen, fordi de ser et hul i markedet - der er ikke så mange unge mennesker, der bruger Facebook længere, vurderer han. Det kan være, at det giver plads til Arto igen.
- Jeg synes, at tiden er moden nu. Arto blev mast ud af Facebook for mange år siden, vi tænkte dengang, at der ikke var nogen grund til at lave en kedelig konkurrence med nogen, der var så store, siger han:
- Men nu er vores teori, at de unge mennesker slet ikke bruger Facebook længere. Det er i stedet deres forældre, der er på Facebook.
Det betyder dog ikke, at det kun er de yngre generationer, at Arto skal henvende sig til, fortæller han.
- Vi vil gerne have et ungt medie, men nu ser vi, siger Morten Wagner og understreger, at det også kommer an på, hvad brugerne skriver, at de efterspørger på sitet.
Freeway-koncernen har ejet domænet Arto.dk siden 1998. De ejede også domænet Arto.com, men det har de siden lukningen solgt til nogle amerikanske kunstnere - hvilket Morten Wagner ærgrer sig over nu.
