Billedgalleri: Da decemberorkanen ramte hovedstaden for 25 år siden
Den 3. december 1999 blev Danmark og hovedstadsområdet blæst omkuld af det, der dengang var den kraftigste orkan i danmarkshistorien, som efterlod området i kaos.
Meteorologerne havde i dagene op til den 3. december 1999 advaret om, at vejret kunne blive voldsomt om eftermiddagen, aftenen og natten.
Men de færreste havde forudset, at lavtrykket over Nordsøen ville udvikle sig så dramatisk og blive til en voldsom orkan, der blæste ind over særligt den sydlige del af landet.
- Den største overraskelse var, at det blev så vildt, som det egentlig blev. For godt nok havde jeg forventet noget voldsomt, men vi fik målt nogle vindstyrker, som aldrig havde været set før, har Thyge Rasmussen, der var DMI’s vagtchef om aftenen den 3. december 1999, udtalt i forbindelse med 20-året for orkanen.
Mens de vildeste vindstød ramte de sydvestvendte kystområder af Jylland, blev hovedstadsområdet på ingen måder forskånet, da decemberorkanen ramte ud på aftenen.
Bus-, såvel som tog- og flytrafikken blev indstillet på grund af orkanen, mens adskillige hustage blev revet af, stilladser væltede, træer blæst omkuld og elmaster nedlagt med det resultat, at omkring 20.000 nordsjællandske husstande var uden strøm i dagevis.
Ifølge forsikringsselskaberne løb værdien af de skader, som orkanen forårsagede, op i 13 milliarder kroner. Omsat til nutidens valuta svarer det til omkring 20 milliarder kroner.
Vi har samlet nogle af de vildeste fotos fra orkanens hærgen af hovedstadsområdet i billedgalleriet herunder:
Foto: Kristian Linnemann/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Steffen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Lars K Mikkelsen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Lunde/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Steffen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Steffen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix