"Boom" i antallet af rotte-anmeldelser - så galt står det til i din kommune

Rotterne myldrer frem i hovedstadsområdet. Ifølge ekspert kan det være noget, vi skal vænne os til.

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

De lever for det meste i vores kloakker eller ude i naturen, men ligenu myldrer de frem.

Det er selvfølgelig rotten, der er tale om.

Flere kommuner i hovedstaden oplever i år flere problemer med rotter end sidste år.

Det viser en rundspørge, som TV 2 Kosmopol har lavet blandt hovedstadsområdets 34 kommuner.

Jeg er lidt spændt på, hvor det her ender. Vi har haft et rigtig, rigtig travlt efterår.

— Claus Schultz, formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

15 kommuner er vendt tilbage på vores henvendelse, og størstedelen beretter, at de allerede i midten af november har krydset samme antal anmeldelse af rotter, som de oplevede i hele 2023.

Det gælder blandt andet i Roskilde Kommune, hvor man siden begyndelsen af november har oplevet et regulært "boom" i antallet af anmeldelser.

- Lige nu er der ekstraordinært travlt i forhold til sidste år. Der er de seneste uger kommet et boom i antallet af anmeldelser. Her den 19/11 2024 har vi 244 åbne sager om rotter. Den 19/11 2023 var det tal 185, skriver kommunen til TV 2 Kosmopol.

Nogenlunde samme melding kommer fra Solrød Kommune.

- De sidste 20 dage har vi modtaget omkring 70 anmeldelser, så vi forventer en stigning i antal anmeldelser mod slutningen af året, og dermed også at vi overgår antallet fra sidste år. Vi ender formentlig lige over 800 anmeldelser i år, skriver kommunen i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Forslag om flyvende rottebekæmpere på Frederiksberg.

Natugler skal bekæmpe det stigende problem med rotter.

Sådan lyder det nu fra Venstre i Frederiksberg Kommune, som netop har indsendt et forslag til kommunalbestyrelsen om at få de flyvende natdyr til at tage sig af rotterne.

- Løsningen er ikke at sætte giftkasser op, fordi det er skadeligt for miljøet, og det kan sådan set også skade andre dyr. Derfor skal natuglerne hjælpe med at reducere antallet af rotter. Derudover tilfører vi yderligere til biodiversiteten, og det er jo et dyr, der vil være spændende og vedkommende at have i byen, siger Malene Sandfeld (V), kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg til TV 2 Kosmopol.

Allerede nu bruges natugler til at bekæmpe rotter i Hillerød og Allerød kommuner.

Det er endnu uvist, hvorvidt resten af kommunalbestyrelsen vil bakke op om forslaget.

43 procent flere sager

Flere kommuner melder om gevaldige stigninger i antallet af anmeldelser.

Det gælder blandt andet i Glostrup Kommune. Fra januar til oktober i år har man modtaget 857 anmeldelser, i 2023 behandlede man 599 anmeldelser i samme periode. Det svarer til en stigning på 43 procent.

Naturen er uforudsigelig. Men vi i hvert fald kan sige, at betingelserne for en længere sæson er her.

— Claus Schultz, formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

Albertslund Kommune er en anden af de kommuner, der oplever en stor stigning i antallet af anmeldelser. Frem til midten af november har kommunen fået 778 anmeldelser. Til sammenligning fik man 550 i hele 2023. Det svarer til en foreløbig stigning 41 procent .

TV 2 Kosmopol har den 18. november rakt ud til hovedstadsområdet 34 kommuner. Vi har spurgt dem, hvor mange anmeldelser om rotter, de modtaget i år og sidste år

Nedenfor kan du se kommunernes svar. Tallet i parentes angiver, hvor mange anmeldelser om rotter, kommunerne oplevede i hele 2023.

  • Albertslund Kommune: 778 (550)

  • Frederikssund Kommune: 918 (1269)

  • Furesø Kommune: 683 (794)

  • Glostrup Kommune: 857* (658)

  • Halsnæs Kommune: 946 (874)

  • Hillerød Kommune: 1614 (1613)

  • Hvidovre Kommune: 1104 (1782)

  • Lejre Kommune: 1283 (1598)

  • Lyngby-Taarbæk Kommune: 1464 (1400)

  • Roskilde: 1714* (1778*)

  • Rudersdal Kommune: 2.193 (2217)

  • Rødovre Kommune: 880* (1196)

  • Solrød Kommune: 699 (742)

  • Stevns Kommune: 794 (799)

  • Vallensbæk Kommune: 413 (423)

  • Egedal Kommune: 1373 (1217)

  • Frederiksberg Kommune: 956 (887)

*til og med oktober

Kilde: TV 2 Kosmopol

Ekspert: "Der er fart på"

En af dem, som kender alt til de stigende problemer med rotter er formanden for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz.

- Der er fart på. Trenden har jo ellers generelt været pænt nedadgående, hvis man kigger på alle kommuner i landet. Men jeg er lidt spændt på, hvor det her ender. Vi har haft et rigtig, rigtig travlt efterår. Det har vi godt nok. Vi er virkelig på, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han arbejder selv som rottebekæmper i firmaet Rentokil, der tager kører i 19 kommuner i Jylland og på Sjælland.

Ifølge ham skal årsagen til problemet blandt andet findes i efterårets varmere vejr og klimaet generelt.

- Vandmasserne presser dem op af kloakkerne, siger han og fortsætter:

- Hvis det bliver varmere, og vi får længere sæsoner vil det være til gavn for rotterne ude i naturen. Måske får de flere kuld, og så kan det gå ekstremt stærkt.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Rotterne vil i takt med at temperaturen falder - søge indenfor i varmen.

Hvis vi bliver ved med at få varmere vejr, som kan betyde flere kuld, kan det stigende rotteproblem - ifølge Claus Schultz - være noget vi skal vænne os til.

- Naturen er uforudsigelig. Men vi i hvert fald kan sige, at betingelserne for en længere sæson er her. Det betyder ikke kun, at der lige kommer lidt flere rotter. Det har en markant betydning.

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte 

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd 

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.  

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller 

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder 

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.  

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget 

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke 

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet. 

Kilde: Gjensidig

Link kopieret!

Seneste nyt

Spærring ophævet på Helsingørmotorvejen: Fortsat massiv kø

Der er fortsat massiv kø på Helsingørmotorvejen.
Foto: Presse-foto.dk

Spærringen ved 9 Hørsholm C er nu ophævet, og det betyder, at begge spor nu er farbare, men der er stadig massiv kø på strækningen, skriver P4 Trafik.

En havareret lastbil på Helsingørmotorvejen i sydgående lige efter Hørsholm C har givet store problemer for trafikken flere steder i løbet af morgenen, hvor der har været op mod 1-3 timers forlænget rejsetid.

Link kopieret!

Bilister ramt af trafikkaos på motorvej

Der er trafikkaos på Helsingørmotorvejen.
Foto: Presse-foto.dk

Opdatering: Spærringen ved 9 Hørsholm C nu er ophævet. Det betyder, at alle spor er farbare igen, men der er stadig massiv kø på strækningen.

En havareret lastbil på Helsingørmotorvejen i sydgående lige efter Hørsholm C giver store problemer for trafikken flere steder.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikinfo er der lige nu op mod 1-3 timers forlænget rejsetid på strækningen mellem Humlebæk og Hørsholm

Den strandede lastbil betyder også, at der er meget lang kø på Isterødvejen fra Kirkelte til Helsingørmotorvejen.

Desuden er trafikken tætpakket i sydgående retning på Usserød Kongevej og Hørsholm Kongevej. Det samme gælder Rungsted Strandvej i sydgående retning.

Link kopieret!

17-årig anholdt efter knivstikkeri på Amager

En 17-årig dreng er natten til tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri på Amager, der skete mandag eftermiddag. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Simonsen til TV 2. Sagen efterforskes fortsat, og der kan komme flere anholdelser, siger efterforskningslederen.

Link kopieret!

Område omkring Kongens Nytorv afspærret tidligt i morges

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

På grund af en brand i en kælder i Ny Adelgade i det centrale København har Kongens Nytorv været afspærret i de tidlige morgentimer, men kort efter klokken 06.30 er branden slukket igen.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi på det sociale medie X.

Sidstnævnte fortæller, at trafikken åbner på Store Kongensgade og Gothersgade, men der vil fortsat være spærret på Kongens Nytorv og Ny Adelgade.

Der er ingen tilskadekomne. Hovedstadens Beredskab er i gang med eftersyn og udluftning af røg i ejendommen og kommer til at være til stede et stykke tid endnu, hedder det på X.

Det drejede sig om en brand i en kælder under en café. Anmeldelsen indløb klokken 05.18.

Politi og beredskab har endnu ikke oplyst, hvordan branden er startet.

Hovedstadens Beredskab skrev tidligere på det sociale medie X, at man var talstærkt til stede, og at der var indsat røgdykkere.

Link kopieret!

Rigshospitalet skal hjælpe ukrainske børn

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med støtte fra den danske regering kan Region Hovedstaden nu styrke indsatsen for ukrainske børn gennem en samarbejdsaftale mellem Rigshospitalet og børnehospitalet i Kyiv.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Rigshospitalet skal hjælpe børnehospitalet i Kyiv med blandt andet uddannelse af personale og konkret hjælp til behandling med telemedicin og digitale konsultationer, skriver regionen.

- Ukraine står desværre fortsat i en meget vanskelig situation, og fra dansk side skal vi gøre, hvad vi kan, for at støtte det ukrainske folk. Regeringen har derfor besluttet at give det krigsramte sundhedsvæsen i Ukraine en håndsrækning gennem et udvidet samarbejde med Region Hovedstaden, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

Samarbejdet skal i den kommende tid konkretiseres i dialog mellem Rigshospitalet og børnehospitalet i Kyiv.

Link kopieret!

Direktør beklager overfor hasteevakuerede beboere

Mandag aften tager politikerne i Helsingørs byråd stilling til fremtiden for den sammenstyrtningstruede boliger Stævnen i Snekkersten.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forløbet, hvor beboerne i 151 nedstyrtningstruede almenboliger kaldet Stævnen i Snekkersten blev hasteevakueret og siden genhuset har ”ikke været fair”.

Det siger Pia Skov, direktør i boligselskabet Boliggården, som blandt andet rummer Stævnen, til DR.

- Jeg synes ikke, at hele den her sag på nogen som helst måde har været fair overfor nogen som helst af beboerne, som på meget kort tid mistede deres hjem, siger hun.

Mandag aften drøfter byrådet i Helsingør Kommune, hvordan fremtiden for de sammenstyrtningstruede boliger skal se ud.

Godkender kommunen at stille en garanti på 367 millioner kroner, kan boligerne blive revet helt ned og siden genopført, skriver DR. Det vil dog betyde, at beboerne vil vende tilbage til huslejestigning på 21,5 procent.

Beboerne i Stævnen blev hasteevakueret i starten af februar, da et boligsyn fra ingeniører viste, at boligerne var i risiko for at styrte sammen på grund af konstruktionsfejl.

Link kopieret!

Biljagt i København - mindreårig anholdt

Hændelsen skete omkring Ålholmvej i Vanløse.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har mandag eftermiddag eftersat et stjålet køretøj omkring Ålholmvej i Vanløse.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til TV 2.

I bilen var der fire personer, og efter standsning kørte de fra stedet.

Efter 100 meter standser bilen, og de løber fra stedet.

Det lykkedes politiet at få fat i tre af de fire personer.

Alle tre var mindreårige, og føreren af bilen er sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret, oplyser vagtchefen.

Link kopieret!

København har fået en ny statue. Motivet er noget så sjældent som en kvinde

Dronning Mary var med til at løfte sløret for Københavns nyeste statue.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mandag er Københavns byrum blevet en statue rigere – af noget så sjældent som en kvinde.

Dronning Mary var sammen med kunstneren Kirsten Justesen med til at afsløre et bronzemonument for grevinde Danner ved en seance, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) samt Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) også deltog.

Statuen er sat placeret på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade tæt ved Dannerhuset, som netop Grevinde Danner stiftede i 1873.

Datoen for monumentets indvielse eller heller ikke tilfældig. Mandag den 25. november er nemlig FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – en sag, som grevinde Danner kæmpede for, og som Dannerhuset i dag fører videre.

Grevinde Danner var gift med kong Frederik 7. og blev i sin samtid en vigtig velgører for fattige og marginaliserede kvinder.

Tidligere har det været fremme, at forsvindende få statuer de danske byrum hylder kvinder. Tilbage i 2021 skrev Politiken, at blot 28 ud af 2.500 monumenter, statuer og mindesmærker over hele landet forestiller kvinder. Dermed var der altså langt flere fabeldyr end kvinder afbilledet skulpturelt. Af deciderede statuer fandtes da kun seks styks, der portrætterer navngivne kvinder.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google