I omegnen af 12.000 museumsgenstande skal fjernes fra det naturhistoriske museum i New York.
Det skriver AP og BBC ifølge DR.
Det skyldes, at museet har valgt at stoppe med at udstille menneskelige rester.
Beslutningen skyldes blandt andet, at menneskene bag de jordiske rester ikke har doneret deres krop til videnskaben og dermed indvilliget i at være havnet i en museumsmontre.
Samtidig er man på museet ikke tilfreds med den tidligere indsamlingspraksis af de jordiske rester, som blandt andet er sket ved gravrøverier og krænkelser af gravfreden.
Vi skal ikke bare vise et skelet for at vise et skelet. Vi skal ville fortælle noget med det.
Men også på flere museer i hovedstadsområdet er det muligt for besøgende at opleve udstillinger, hvori der indgår menneskelige rester.
Men skal det høre fortiden til?
TV 2 Kosmopol har rakt ud til tre museer for hørt, hvordan de arbejder med brugen af knogler, mumier og andre menneskelige rester i deres udstillinger.
Bliv klogere på deres svar nedenfor.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Spørg Os - Formular
_
Medicinsk Museion - følger løbende debatten
Medicinsk Museion er måske et af de steder i hovedstadsområdet, hvor der er mest såkaldt humant materiale.
Her kan man som besøgende både opleve hele skeletter og knoglemateriale såvel som organer og fostre, der opbevares i glas.
Samlingerne er oprindeligt indsamlet til forskning og undervisning af både medicin- og jordemoderstuderende, men i dag indgår dele af materialet altså også i udstillinger.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ion Meyer er samlingschef på stedet og han forklarer, at der ligger store etiske overvejelser bag alle beslutninger i museets forskellige udstillinger.
- Vores samlinger har både en undervisnings, forskningsmæssig og historisk relevans - også den dag i dag. At udstille humant materiale vil blive mødt med mange vurderinger. Det kan ikke undgås. Det oplever vi også. Nogle synes, det er voldsomt, og andre fascinerende, siger han til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Vi spørger altid os selv, om det giver mening at bevare og udstille de her ting. Det, synes jeg, i allerhøjeste grad, det gør. Det er en helt særlig del af vores kulturarv. Det er en vigtig dokumentation, fordi den har været vigtig for vores lægevidenskab.
Han understreger samtidig, at det humane materiale udvælges nøje, når det skal indgå i en udstilling.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det gælder eksempelvis også i udstillingen "Det indsamlede menneske", som man har kunnet opleve siden 2015.
- Vi har overvejet hver eneste af de 150 udstillingsdele nøje. Jeg har personligt udvalgt dem alle sammen og valgt, hvilke dele der skulle indgå. Det skulle passe med den overordnede tematik, for at det gav mening, forklarer han.
Alligevel har man lavet en række justeringer undervejs. Et oprindeligt skelet, som man ikke kendte de nøjagtige data omkring, er blevet fjernet fra udstillingen.
- Det havde en baggrund, der ikke passer ind i samlingen. På siden af kraniet af skelettet sad der oprindeligt en label, hvor der stod "en neger". Vi vil ikke pille labelen af, da det vil være at ændre på historien, og heller ikke dække den af.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Nationalmuseet - sendte tatoveret maorihoved retur til New Zealand
På Nationalmusset har man lige knap 42.000 genstande udstillet.
Genstandene tæller blandt andet moselig og menneskelige rester i forskellige former.
Mette Boritz er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun forklarer, at man på Nationalmuseet har mange overvejelser om, hvilke menneskelige rester man udstiller og ikke udstiller.
Blandt andet arbejder man indenfor de definitioner og etiske retningslinjer, som den internationale museumssammenslutning - ICOM - har indført.
- Når vi udstiller humant materiale - skeletter og andre dele - skal det ske i overensstemmelse med skik og respekt for de trosamfund, den kultur eller etniske gruppe, som genstanden er fra.
- Vi er forpligtiget til at behandle det med respekt og er særligt opmærksomme, når det handler om humant materiale, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Mette Boritz forklarer videre, at der skal være en god grund til, at man udstiller humant materiale.
- Vi skal ikke bare vise et skelet for at vise et skelet. Vi skal ville fortælle noget med det. Det skal give mening både for besøgende og formidlingen. Vi skal blive klogere på fortiden og de mennesker, der har levet, siger hun og nævner en skæv rygsøjle i den nyere udstillinger som eksempel:
- Vi ved ikke, hvem den stammer fra. Men den er håndgribelig og viser, hvad der sker, når man lever i sult og ikke får en ordenligt kost. Den gør os klogere på datiden.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Mette Boritz fortæller samtidig, at man på museet er bevidst om, at tiden såvel som kulturen løbende udvikler sig.
Det betyder også, at man - ligesom på Medicins Museion - til tider ændrer på udstillinger og fjerner udstillede genstande.
Det skete eksempelvis i 1990'erne, hvor museet tilbageleverede et tatoveret maorihoved til maorierne i New Zealand.
- Vi blev opmærksomme på, at den oprindelige befolkning så udstillingen som en krænkelse og bad derfor om at få det hjem til en genbegravelse. De har et andet syn på kultur og gravfred. Det ønske imødekom vi, siger hun og tilføjer:
- Det betyder meget om oprindelseskulturene finder det krænkende eller ej. Vi har eksempelvis en del mumier, der ligger både pakket ind og ud. Ægypterne har et anderledes syn på at udstille sine forfædre, end man har i eksempelvis New Zealand.
Glyptoteket - arbejder på nedskrift af etiske holdninger
Netop mumier er der i øjeblikket udstillet to af på Glyptoteket i København.
Tine Bagh er museumsinspektør i den egyptiske samling på Glyptoteket. Hun fortæller, at man også her har fokus på ikke at støde hverken den oprindelige eller nuværende befolkning i måden, hvorpå de to mumier bliver udstillet.
- Vi har ikke nedskrevet vores etiske holdning, men det er noget, vi arbejder på. Vi kigger på, hvordan de moderne egypteres tanker og holdninger er.
- Vi følger med i diskussionerne - også indenfor egyptologien. Man skal respektere, at der er folk og folkeslag, der ikke vil have deres folkeslag udstillet, siger hun.
(Atiklen fortsætter efter billedet.)
Tine Bagh fortæller videre, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for egypterne.
- Egypterne er meget stolte af fortiden og har også selv mange udstillinger. Deres holdning er ikke, at man skal pakke dem væk, men udstille dem med respekt.
- Hvis vi ser på oldtidens Egypten, så skal vi huske på, at meget handlede om at blive erindret.
