Oversigt

Seneste nyt

Den prisvindende forfatter Malene Sølvsten er død, 47 år gammel

Den prisvindende forfatter Malene Sølvsten er afgået ved døden søndag aften.

Det skriver forlaget Gyldendal i en meddelelse

Malene Sølvsten blev kun 47 år gammel og døde efter kortere tids sygdom. 

Hun debuterede i 2016 med romanen 'Ravnens Hvisken', for hvilken hun var nomineret til Læsernes Bogpris. Hun udgav i alt syv bøger.

Malene Sølvsten var bosiddende i København og uddannet fra CBS. Hun arbejdede i en årrække i forskellige styrelser og ministerier, inden hun helligede sig forfatterskabet på fuld tid.

Forfatteren var især kendt for sine fantasybøger, der modtog flere bogpriser i ind- og udlandet, og som blev oversat til flere sprog og solgt i udlandet, blandt andet Tyskland og USA.