Derfor har vi stadig sommertid

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 26. marts 2023. Den er opdateret med nye oplysninger og genudgivet. 

Natten til søndag den 31. marts skifter vi til sommertid, og klokken skal stilles en time frem. 

Det sker helt automatisk på de fleste digitale ure og telefoner, men for Jørgen Bak går tiden bestemt ikke ubemærket hen.

Faktisk er han vågen i den time fra klokken 02:00 til klokken 03:00, hvor skiftet sker. Han sidder ved computeren og holder generalforsamling i Landsforeningen mod sommertid. 

- Jeg er meget imod sommertid. Jeg har faktisk aldrig nogensinde brugt det skrammel, siger Jørgen Bak, der er forperson i Landsforeningen mod sommertid til TV 2 Kosmopol.

Jørgen Bak fortsætter med normaltid, der også bliver kaldt vintertid, selv når alle andre er en time foran ham.

- Jeg har vænnet mig til at trække tid til og fra. Da mine børn var små, prøvede jeg at stille uret til sommertid, men jeg blev ved med at regne tilbage, så jeg kom faktisk for sent til møder. Jeg kan ikke leve med sommertidsvisning, siger han.

Han har dog givet op på at justere uret på sin telefon, der skifter automatisk. Det er alligevel for meget bøvl, siger han. Og det er netop bøvlet, han gerne vil være foruden.

Se videoen, hvor vi undersøger, hvorfor vi stadig har sommertid. Artiklen fortsætter efter videoen:

- Jeg synes, man skal lade uret være i fred. Det her er noget vi bare har fundet på, så vi kan lige så godt afskaffe det og få en mere rolig tilværelse, siger han.

Flere politikere er enige med ham.

I 2018 foreslog EU-Kommissionen at droppe sommertid. Også i Grønland har man talt om at afskaffe sommertid.

I USA har Senatet enstemmigt vedtaget et forslag om at bevare sommertid hele året rundt. Derfor skal forslaget nu forbi Repræsentanternes Hus og præsident Joe Biden.

Spar på stearin, kul og olie

Idéen om at tilpasse sig solopgangen blev først nævnt som en joke i 1784. Ved at stå en time tidligere op kunne man spare på stearinlysene senere på dagen. Sådan skrev Benjamin Franklin, en af grundlæggerne af USA, i et fransk essay.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men først mere end 100 år senere fik vi sommertid i Danmark. For første gang.

Halvandet år inde i 1. Verdenskrig besluttede den tyske Rigsdag at indføre sommertid for at spare på kul og petroleum ved at forlænge de lyse timer om aftenen.

I Danmark kunne man ikke blive enige om, om det var en god idé med sommertid, men politikerne så det som positivt, at man midt i verdenskrigen kunne finde fælles europæiske projekter, og den 14. maj 1916 stillede danskerne urene en time frem for første gang.

Dengang blev sommertiden i Danmark dog aldrig nogen succes. Allerede året efter droppede man det igen. 

Sommertid blev indført i Danmark for en kortere bemærkning fra 1940-48 under 2. Verdenskrig, men vi skal frem til 1980 før den sommertid, vi har i dag, blev stemt igennem i Folketinget.

70'ernes oliekrise gav anledning til at spare på strømmen, og derfor indførte en række europæiske lande forskellige nationale sommertidsordninger. De er sidenhen blevet ensrettet for at undgå besvær med transport og kommunikation mellem landene. 

Alle EU-lande forpligtede sig til at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage igen til vintertid den sidste søndag i oktober.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Afskaffelsen gik i stå

En omfattende høring fra 2018 viste, at 84 procent af de flere millioner europæere, der havde svaret, ville have afskaffet sommertid. Også mere end 80 procent af respondenterne fra Danmark ville gerne droppe de årlige tidskift.

- Problemet med sommertid er primært skiftet om foråret og efteråret, hvor man drejer viserne frem eller tilbage, og dermed skal vågne time tidligere eller senere. Især for børn er det en dårlig ting, mener Jørgen Bak.

I marts 2019 traf et flertal i Europa-Parlamentet beslutning om, at de enkelte EU-lande inden april 2020 skulle afgøre deres stilling til sommertid. 

Målet var, at skift mellem sommer- og normaltid, altså vintertid, skulle ophøre i 2021. Og de enkelte lande skulle beslutte, om det var permanent sommer- eller normaltid, der skulle gælde året rundt.

Herhjemme har der været delte holdninger til sommertid. De danske brancheforeninger for hotel- og restaurantionsbranchen og idrætsforeningerne mente, at det ville være problematisk, at vælge permanent normaltid - altså vintertid - for så mister vi lyse aftentimer.

Hvorimod Danske Vognmænd, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv hellere ville have normaltid som standardtid, så der ville være lyse morgener. Det viser et notat til Europaudvalget.

Her fem år senere er drøftelserne om afskaffelse af sommertid gået i stå i Rådet for Den Europæiske Union - også kaldet Ministerrådet. Forslaget ser ikke ud til at have nok opbakning blandt medlemslandene. 

Der er en bekymring for, at en forskel i administrationen af tidszoner kan betyde, at et land har en anden tidszone end nabolandet. EU-medlemslandene er enige om, at dette vil være uhensigtsmæssigt.

I Danmark har der været tale om at overgå til permanent normaltid, men der tegner sig et flertal blandt EU-landene om at foretrække permanent sommertid.

Hvordan ville du have det, hvis man afskaffede tidsskiftet, men det så blev permanent sommertid?

- Så ville jeg glæde mig over, at man ikke skulle skifte, men jeg ville stadig sige, det bør være normaltid, vi skal have i Danmark, så vi ikke har de mørke morgener, siger Jørgen Bak.