Katherine Diez befinder sig i en vaskeægte shitstorm.
Influenceren, klummeskribenten og litteraturanmelderen kritiseres for at have kopieret tekster fra både danske og udenlandske journalister.
Anklagen ulmede først på det sociale medie Reddit, hvorefter Kulturmonitor undersøgte den nærmere.
Det blev i første omgang til en artikel med ordlyden: "Lavede betalt reklame for lydbøger med andres indhold: Tidligere Berlingske-litteraturkritiker beskyldes for plagiat".
Og derefter rullede lavinen.
TV 2, DR, Berlingske, Politiken, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad, B.T., Ekstra Bladet, Her&Nu, Se og Hør og Femina er alle blandt de medier, der har beskrevet, hvordan ordlyden i nogle af Katherine Diez' tekster næsten er ordrette kopier af andres.
Det er ikke ofte, at en offentlig person beskyldes for i så omfattende grad at pynte sig med lånte fjer. Men det sker engang imellem.
Nedenfor kan du læse dig ned i fem lignende sager fra hovedstadsområdet.
Anna Castberg
Da kunstmuseet Arken i Ishøj åbnede i midten af 1990'erne, var det med Anna Castberg som direktør.
Anna Castberg havde et imponerende CV. Hun var veluddannet fra to af verdens mest prestigefulde og berømte universiteter.
På Sorbonne i Paris havde hun studeret kunsthistorie og æstetik, og hun havde tilmed en doktorgrad fra Coutauld Institute of Art ved University of London i emnet: Københavnske malere i nordisk perspektiv.
Anna Castberg havde ifølge sit CV arbejdet som konsulent hos det internationale auktionshus Sotherby's i London og siddet som rådgiver for tre anerkendte museer i Prag.
Men et halvt år efter ARKENs åbningsceremoni klappede fælden.
Jyllands-Posten kunne afsløre, at Anna Castberg ikke var, hvem hun udgav sig for at være.
Hendes CV var fyldt med løgn.
Dagen efter, artiklen havde været i avisen, var hun forsvundet.
Et år senere tonede hun frem på danskernes TV-skærme, da hun over for DR forsøgte at give en forklaring på, hvorfor hun havde løjet:
- Ja. Hvad fik mig til det? Måske ville jeg imponere. På en måde som jeg vidste, den danske kunstverden krævede.
Milena Penkowa
Inden hun blev fyret i 2010, var Milena Penkowa hjerneforsker og professor på Københavns Universitet.
Hun forskede i beskyttelsen af nerveceller mod skader i hjernen. Nerveceller kan nemlig dø, hvis de bliver udsat for skader, og det giver uoprettelige skader i hjernen.
Det kan eksempelvis ske, hvis man lider af Parkinsons sygdom eller Alzheimers sygdom.
Milena Penkowa kom i sin forskning frem til, at et særligt proteinstof ville kunne redde beskadigede nerveceller og dermed bremse eller måske ligefrem behandle hjernesygdomme.
I forbindelse med sin forskning skrev Milena Penkowa, at hun havde foretaget en lang række rotteforsøg. Men det passede ikke, mente Københavns Politi, der sigtede hende for dokumentfalsk.
I 2015 blev hun idømt ni måneders fængsel for groft dokumentfalsk. Milena Penkowa ankede sagen, og i landsretten blev hun frifundet.
Landsdommerne var ellers enige om, at hun var skyldig i dokumentfalsk, men fordi der ifølge afgørelsen ikke var tale om et groft tilfælde, var sagen forældet.
Året efter besluttede Københavns Universitet at tage doktorgraden fra hende, da hun aldrig havde fået titlen, hvis de kendte til de falske rotteforsøg.
Christian Bitz
I 2016 lancerede sundhedsguruen Christian Bitz sit "slankestel" - en række skåle og tallerkener, som var hans eget design, lød det dengang.
- Specielt spisetallerkenen er designet sådan, at spisefeltet er lidt mindre end på mange andre tallerkener. Forskning viser, at når man spiser fra et mindre spisefelt, så spiser man simpelthen mindre mad, sagde Christian Bitz dengang til Her&Nu:
- Det er, hvad jeg mener, er mange danskeres helt store akilleshæl: Jeg har en fornemmelse af, at mange danskere godt ved, hvad de skal spise, men ofte kommer de til at spise lidt for store portioner.
Slankestellet klarede sig godt, og sortimentet blev stille og roligt udvidet til også at dække over blandt andet glas, kander, vaser og bestik.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Men i 2020 blev Christian Bitz dømt for at have krænket keramikeren Kasper Würtz' ophavsret.
Det viste sig, at flere af hans produkter var direkte kopier - DR-programmet Kontant kom året efter i besiddelse af flere mailkorrespondancer mellem Christian Bitz' indkøbschef og producenten i Kina, hvor producenten blev bedt om at kigge på Kasper Würtz' hjemmeside, fordi det ifølge indkøbschefen var herfra "designeren er inspireret".
Christian Bitz blev dømt til at betale 6,4 millioner kroner til Kasper Würtz i erstatning og destruere dele af sit slankestel, og efter en langvarig retssag indgik de to parter et forlig i 2023.
Ronald A/S og Salling Group
I Netto har du i årevis kunnet købe en hængepotte, en cylindervase og en skål i hvidt keramik til discountpriser.
Men det har ikke været Nettos eget design. Det har keramikeren Anne Black fået rettens ord for.
Hun har i syv år kørt en sag mod Ronald A/S, som ifølge hende har kopieret produkterne, og Salling Group, der har solgt dem til discountpriser i Netto.
Sagen blev behandlet i Højesteret i marts 2023, der vurderede, at der var tale om en grov krænkelse af Anne Blacks rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven.
Anne Black blev tilkendt en million kroner i erstatning. Derudover skulle de sagsøgte betale sagsomkostninger på 600.000 kroner.
- Det er en kæmpestor lettelse for os at få sat et endeligt punktum i sagen, som har været meget langstrakt, sagde Jesper Moseholm, der er gift med Anne Black og medejer af virksomheden, til TV 2 Kosmopol dengang.
Erstatningen er dog noget lavere end de tre millioner, som Anne Black havde krævet, da kopisagen betød, at virksomheden oplevede en omsætningsnedgang i Danmark på 90 procent.
Frederick Cook
Den amerikanske læge og opdagelsesrejsende Frederick Cook havde store nyheder ,ed, da han i september 1909 landede i København efter en længere hjemrejse med dampskib.
Han kunne stolt fortælle, at han året forinden havde nået Nordpolen som den første nogensinde.
Fra hele verden sendte aviser journalister til København, Københavns Universitet tildelte Frederick Cook en æresdoktorgrad, og Kong Frederik 8. inviterede ham som æresgæst til et taffel på Bernstorff Slot.
Men lige så stille krakelerer Frederick Cooks historie. Det stod klart, at der var noget, der ikke stemte.
Beviserne, der én gang for alle skulle eliminere al tvivl om hans polarrejse, befandt sig i Grønland, fortalte han. Beviserne bestod af en boks med blandt andet jordbundsprøver, optegnelser og fotografier. Men det tog altså lidt tid at få fat i, lød det.
Men så langt nåede han aldrig. For inden da havde to af de inuitter, der havde guidet og ledsaget Frederick Cook på rejsen, udtalt til New York Times, at deres rute lå ret langt fra Nordpolen.
Faktisk havde ekspeditionen bare været i det nordligste Canada.
