Oversigt

Seneste nyt

DMI trækker i land: "100 millimeter regn er nok usandsynligt"

- Der kommer stadig regn, men kajakkerne kommer nok ikke til at ro i gaderne, sådan lyder det lørdag morgen på X fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Instituttet slår dermed fast, at lørdagens regnvejr formentlig ikke bliver så slemt som frygtet.  

Vagthavende meteorolog ved DMI Rasmus Stoltze Hansen siger lørdag morgen overfor Ritzau, at udviklingen skyldes, at der ikke er faldet så meget regn i nattens løb, som prognoserne tidligere havde forventet.

DMI advarede fredag om, at der var risiko for 100-års-hændelser flere steder i landet - her under Køge - i lørdagsdøgnet. Lørdag har piben fået en lidt anden lyd - dog er der fortsat risiko for regn og kraftig vind i hele landet..

- Der kan stedvist falde op mod 50 millimeter regn, men det er umiddelbart relativt lokalt, siger han.

- Det er svært at fange det i vores målenetværk, men 100 millimeter er nok usandsynligt.