Engang var det brunt, og man måtte ryge indenfor: Her er S-toget gennem 90 år

Fodboldfans på vej til kamp, pendlere på vej til arbejde, unge på vej i byen, barnevognsmødre, hjemløse og andet godtfolk har i ni årtier haft glæde af S-toget. 

Onsdag den 3. april er det nemlig 90 år siden, at S-toget for første gang rullede ud fra Frederiksberg Station mod Klampenborg.

Med sig bærer toget en historie om, hvordan København blev til Storkøbenhavn, hvordan arbejderklassen kunne tillade sig at flytte til forstaden, og hvordan S-togets syv linjer har forbundet hovedstadsområdet.

Vi har samlet fire nedslagspunkter i det populære togs historie her: 

Første stop på S-togets rejse

Året er 1934, hvor byer som Høje Taastrup, Albertslund og Brøndby næsten er volapyk i Københavnernes ordforråd. 

Den københavnske S-bane er lige åbnet til glæde for byens borgere, hvor det nu er muligt at komme til det nordlige København på den halve tid.

Fire år tidligere har tyskerne i Berlin indført S-Bahn (Schnell-Bahn, red.), hvor de som nogle af de første i Europa introducerede elektrisk nærtrafik på deres stationer.

Og danskerne har i den grad taget den gode idé med fra naboerne sydpå, fortæller jernbanehistoriker John Poulsen, der har skrevet flere bøger om jernbanens historie - inklusiv S-togets.

- Inspirationen til S-banen i Danmark kommer helt klart fra Berlin og til dels Hamborg. Det meste er kopieret derfra – formentlig også navnet S-tog, siger han til TV 2 Kosmopol.

S-togene er på det her tidspunkt gråbrune med hårdt, brunt læderinteriør, og de har et rum lige ved siden af togføreren, så man kan se hele togbanen turen igennem.

Og ja, der er toiletter i toget på det her tidspunkt. Men de fungerer lidt alternativt:

- I de første S-tog var der endda toilet med åbne rør ned til sporet. Det var så ikke så smart. Der lugtede jo i hele byen, siger John Poulsen og smågriner lidt.

Billetkontrollen foregår prompte ved indgangen til toget, ligesom man kender det fra Stockholm, London og Paris i dag. Perronkontrol kaldte man det.

En billet koster – hold nu fast – hele 25 øre for en timebillet, der kan fragte dig frem og tilbage fra Frederiksberg, gennem byen via port-stationerne og op til Charlottenlund og Dyrehaven ved Klampenborg.

Det er i øvrigt cigarettens storhedstid. To tredjedele af alle pladser i toget er tildelt rygere. Hvis du er ikke-ryger på dette tidspunkt, må du gå ind i en kupé, som minder om stillekupéen i dag.

De brune tog rullede på netværket frem til 1978.

Andet stop: De røde madkasser

I 1967 ankommer den nye generation af S-tog til Københavns Bybane, som det hed. Med dem skifter togene også farve fra den gråbrune kulør til den velkendte røde farve, vi kender i dag.

Farven og togenes form giver dem navnet 'De røde madkasser'.

I den tid begynder det at gå stærkt med S-banen.

Fingerplanen er blevet iværksat, og langs de fem fingre skyder S-togs-stationer op på stribe.

- Fingerplanen hvilede jo på S-banen, og befolkningsmængden steg ret voldsomt langs knoglerne på fingrene op igennem 1950’erne og 1960’erne. Så DSB lagde skelettet for de fem fingre, siger John Poulsen.

Arbejderne har nu fået råd til at flytte ud af byen og ind i et spritnyt parcelhus i forstaden. Hele byer som Albertslund og Taastrup vokser til de forstæder, de er i dag på baggrund af S-banens udbygning.

- Helt frem til midten af 1970’erne var S-banen meget afgørende for, hvor du boede. De færreste havde råd til en bil, og derfor var kollektiv transport med S-toget altafgørende for almindelige danskeres mobilitet, siger John Poulsen.

Det er også i slutningen af 1960’erne, at den konstante billetkontrol skifter til stikprøvekontrollen, som vi kender i dag. 

Tredje stop: Du får ikke cyklen med

Op igennem 1980’erne har DSB igen introduceret et spritnyt tog. 

Denne gang et pænt goddag til de spraglede sæder, som stadig dominerer de nuværende S-tog. Trykket er dog skiftet ud af flere omgange sidenhen. 

Men hvis du skulle have din cykel med på en regnfuld dag i november, skulle du ud i en omstændig øvelse.

- Det var utænkeligt at tage cykel og barnevogne med i S-tog i 1980’erne. Man kunne sende sin cykel som rejsegods dagen før, man skulle afsted, som så blev hentet med en lastbil og kørt til den pågældende endestation for den rejsende, siger jernbanehistorikeren, John Poulsen.

På det her tidspunkt er fordelingen af rygerkupéer 50/50. Ikke-rygerne vinder indpas.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Fjerde stop: Nutiden og fremtiden

I 1999 bliver den generation af tog, som vi kører med i dag, introduceret.

For passagererne sker der et særligt opbrud med tidligere tider. Der bliver indført et totalt rygestop i alle s-tog i 2005, som det første sted i landet.

Seneste nye skud på ændringer er, at man i år har indført to røde streger på hvert sæde. Det skal nudge passagerer til at sidde tre på hver række. 

Frem til nu har befolkningstilvæksten fået et nøk op ad i hovedstaden, og derfor skal der også til at ske noget nyt med S-toget, mener John Poulsen.

- S-banen er i mine øjne tæt på sin maksimale ydeevne. Den helt store stopklods for ydeevnen er ’røret’ (vejen igennem Nørreport, red.) hvor samtlige linjer, på nær ringbanen, skal igennem.

Derfor anbefaler han en alternativ linje gennem København.

- Hvis man skal have flere tog ind fra forstæderne, kan hvert andet tog køre igennem bybanen, som vi kender den, og nummer to tog kan køre rundt om byen i en nordvestlig retning, så man fik to alternative linjer mellem Valby-Dybbølsbro og rundt om røret op til Svanemøllen-Hellerup. Dér vil man i mine øjne forbedre udfordringen.

I 2030 og årene frem er det planen, at alle S-tog bliver førerløse, og så skal Roskilde Station kobles på S-togsnettet, som dermed overtager endestationen fra Høje Taastrup på Vestbanen.

Selvom 90-årsfødselsdagen rammer en tirsdag, så er det først for alvor lørdag den 6. april 2023 at fejringen markeres. DSB uddeler 10.000 flag-pyntede hindbærsnitter, Jernbaneorkesteret giver koncert 'Under Uret' på København H og som toppen af kransekagen kan alle køre gratis med S-toget hele dagen.