Fældet af reglerne: Betina og Mickey må ikke bruge forsikringspenge på at klimasikre huset

Hele huset stod under vand, da den kraftige stormflod 20.oktober sidste år sendte massive vandmasser ind over store dele af Danmark. Og da kraftig regn pludselig skyllede ned over hovedstaden i de første dage af januar, så trængte vandet igen ind i Mickey og Betinas hjem ved Solrød Strand.

- Vi har ikke flere tårer tilbage, det er simpelthen så hårdt og ubegribeligt, siger Betina Hansen, mens hun viser vandskaderne frem.

- Da vi så vandet, havde vi svært ved at tro, at det vi så var sandt. Vi havde jo lige fået forklaret, at det var en 100 -årshændelse, der havde ramt os, og så går der bare to måneder, og så står vi minsandten i vand igen.

Vandet stod højt i familiens værksted, hvor familien havde opmagasineret mange af de ting, som skulle ud af huset, mens det blev renoveret. Inde i huset var vandet ikke umiddelbart til at se. Men i et hjørne havde håndværkere brækket gulvet op, og her kunne vandet tydeligt ses. Rockwoolen under gulvet var drivvåd.

- Det er megafrustrerende. Og det er jo skræmmende, at bare to måneder efter vi oplevede det første gang, så kunne vi i princippet have startet renoveringen forfra, hvis vi ellers var kommet i gang, siger Mickey Mølgaard Larsen.

- Det er jo lige præcis det, man gerne vil undgå, når man allerede har prøvet at stå i det hele én gang.

Allerede dagene efter oversvømmelsen i oktober tænkte familien, at det måske kunne være smart ikke blot at udbedre skaderne, men i stedet også at forebygge at noget lignende kunne ske igen. De har derfor leget med tankerne om at rive hele huset ned og bygge det igen i en højere kote.

- I stedet for at poste en pokkers masse penge i at renovere huset og så gå og frygte, at det samme sker igen om nogle år, så kunne det måske være smartere at bruge pengene på at fremtidssikre sit hus. Simpelthen ved at vælte det eksisterende og bygge noget nyt på et højere fundament.

Skader for over en million kroner

Både en forsikringstaksator og en entreprenør har været ude og besigtige de skader, huset pådrog sig efter stormfloden i oktober. De er kommet frem til, at familien skal have 1.250.000 kroner til at udbedre de dele af huset, som er dækket af statens stormflodsordning.

- Det er jo meget bedre at forebygge skader end at reparere dem efterfølgende. Og det er jo voldsomt mange penge, vi får fra stormflodspuljen, så det betaler vel hurtigt et halvt nyt hus, hvor vi så selv kunne spæde resten oveni, siger Mickey Mølgaard Larsen.

Men familiens planer om at forhindre fremtidige vandskader levede ikke længe.

- Vi blev med det samme rådgivet til, at det ikke ville være en god ide for os. For den erstatning, vi ville få, hvis vi bygger nyt, vil slet ikke være den samme, som hvis vi blot renoverer. Vi vil få et markant mindre beløb, siger Mickey Mølgaard Larsen.

Naturskaderådet, som administrerer stormflodspuljen, bekræfter overfor TV 2 Kosmopol, at beløbet vil blive mindre, hvis man bygger nyt fremfor at reparere. Det skyldes, at skadelidte får erstatning til at udbedre de konkrete bygningsdele, der er beskadiget. Og hvis man bygger nyt, så vil de enkeltdele som oftest være markant billigere at opføre fra ny, end det vil være at reparere dem i et beskadiget hus.

I det vandskadede hus i Solrød er det i hovedtræk et nyt gulv i stueetagen de indvendige vægge i stueetagen og et nyt køkken, erstatningen skal dække. Skulle man bygge et helt nyt hus, ville de enkeltdele koste væsentligt mindre end 1.250.000 kroner, og derfor ville erstatningen falde, hvis familien vælger den mere fremtidssikrede løsning.

- Det virker fjollet, for i min optik, så er der ikke nogen økonomisk forskel for Stormflodspuljen, om man bruger en og en kvart million på det ene, eller om man bruger en og en kvart million på det andet. Til gengæld vil man jo så måske kunne slippe for, at vi engang i fremtiden kommer igen og siger, at nu er vandet altså tilbage igen, siger Mickey Mølgaard Larsen.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Forsikringsbranchen opfordrer til at ændre reglerne

Hos brancheforeningen Forsikring & Pension er man vant til at håndtere skader, og her vækker det undren, at skaderamte borgere under den statslige stormflodsordning begrænses i at forhindre kommende skader.

- Det er klart, at hvis man kan forebygge fremtidsskader, og man ved, at man er udsat, så bør man forebygge mest muligt, siger underdirektør i Forsikring & Pension Torben Weiss Garne.

- Hovedfokus efter en skade skal jo altid være at hjælpe de mennesker, der er kommet i klemme, men derefter skal man jo forsøge at forhindre, at de kommer i klemme igen.

Han opfordrer til, at politikerne på Christiansborg laver en national handlingsplan for, hvordan man håndterer de voksende klimaudfordringer og herunder altså lave en række rettelser i reglerne for stormflodsordningen

- Rigtig meget taler for, at man bør få flest mulige forebyggelseselementer ind i ordningen. Både af hensyn til de skaderamte, af hensyn til sundheden i bygningerne og faktisk også af hensyn til stormflodsordningen selv, siger Torben Weiss Garne, der henviser til, at det kan blive dyrt, hvis man alt for mange gange skal bruge penge på at udbedre de samme skader.

Også blandt klimaforskere vækker ordningens nuværende indretning undren.

- Man behøver ikke at være ekspert for at tænke, at det virker da besynderligt ikke at bruge de mange penge, som bliver udbetalt i skadeserstatning bedst muligt fremadrettet, siger Peter Steen Mikkelsen, professor i urbane vandsystemer ved DTU Sustain.

- Ligesom der er behov for at lave klimatilpasning rent fysisk, så er der også behov for, at vi tilpasser måden, vi arbejder på, og måden vi tænker skadeserstatninger og finansiering af fremtidige behov for klimatilpasning.

Ligesom Forsikring & Pension mener Peter Steen Mikkelsen, at der bør laves en national handlingsplan for håndtering af klimaudfordringerne. Men han mener, at den bør komme efter en grundig gennemgang af udfordringer og mulige løsninger, ved at der nedsættes en form for ekspertudvalg.

- Vi vil i de kommende år få flere hændelser, hvor forskellige klimafænomener begynder at optræde samtidigt. Og det er vi ikke forberedt på, hverken teknisk, organisatorisk, økonomisk, juridisk eller moralsk, fastslår Peter Steen Mikkelsen.

- Der er brug for at kigge ordentligt på det. Og der er også brug for, at det bliver genstand for en lidt mere nuanceret politisk debat. Så debatten ikke kun opstår i ugerne omkring en oversvømmelse for så at forsvinde igen. For det er ekstremt store samfundsværdier, der er på spil her.

Flere partier vil ændre ordningen

På Christiansborg ryster flere politikere på hovedet over, at stormflodsramte husejere bliver opfordret til at reetablere deres huse, præcis som de var, før de blev ramt af gentagne oversvømmelser.

- Det er jo dumt at skulle renovere et hus, hvor man godt ved at det går galt igen, eller kan gå galt igen om ganske få år, siger Søren Egge Rasmussen, klimaordfører for Enhedslisten. 

- Den nuværende stormflodsordning er jo nok baseret på, at huse kun vil blive ramt en gang hvert 100. år, men med de klimaforandringer vi ser i dag, så er der jo nok behov for at ændre ordningen. Jeg har ikke en færdig opskrift på en ny ordning, men vi må jo få ændret de her regler, så det ikke bliver så dyrt at reetablere sig på en måde, hvor man forhindrer, at man bliver ramt igen, fortsætter Søren Egge Rasmussen.

Også SF's klimaordfører efterlyser en anderledes praksis:

- Det er jo sund fornuft, at når vi bruger penge fra ordningen, så bør vi bruge dem på at klimasikre, siger Marianne Bigum.

 - Reglerne virker ret rigide, og det er som om, vi har glemt hvad formålet med reglerne er, og det tænker jeg må være at klimatilpasse boligerne. Og så skal det jo ikke være regler, der har den stik modsatte effekt. Det må kunne smartere, siger SFs klimaordfører Marianne Bigum, der har stillet en række spørgsmål i sagen til ministeren. 

Stormflodsordningen hører politisk under erhvervsminister Morten Bødskov (S). Han vil dog hverken kommentere på, om han mener at ordningen er indrettet hensigtsmæssigt eller om han har i sinde at lave ændringer til ordningen.

Må ikke være en smutvej til nybygget luksusbolig

Mens familien i Solrød altså mener, at det vil give god mening at give dem mulighed for at bruge den fulde erstatning til at finansiere en del af en ny stormflodssikret bolig, så peger DTU-professoren Peter Steen Mikkelsen på en ulempe ved at ændre reglerne:

- Man kan jo sagtens forestille sig, at nogen ville se en forretningsmulighed i at identificere oversvømmelsestruede bygninger ved kysten og så sørge for at få skadesudbetalingerne til at stimulere boligforbedringer eller nybyggeri. Og det er jo ikke i offentlighedens interessere at finansiere det, siger professor Peter Steen Mikkelsen.

- Selvfølgelig skal alle andre ikke være med til at betale for, at vi i princippet bliver bedre stillet, end vi var før skaden skete. Og derfor vil vi selvfølgelig også skulle spæde godt til for nybyggeriet, siger Mickey Mølgaard Larsen fra sit våde hus i Solrød. 

- Men for at vi, der har kystnære boliger, ikke gentagne gange skal være en økonomisk belastning for samfundet, så ville det altså give mening, hvis vi tænkte noget forebyggelse ind .