Færre røde lys: Nu kan du spare tid på vejene
Optimeringer på lyskryds rundt i landet kommer til at spare os for både tid og penge.
Foto: TV 2 Kosmopol
De fleste af os kender det. Trafikken der snegler sig afsted. Alt for få biler der kommer over, når trafiklyset endelig skifter til grønt. Og lige når det er din tur til at trille ud i krydset, skifter lyset til rødt.
Selvom frustrationen måske ikke er enorm, så er kan det være, at den nager lidt alligevel. Og derfor er der godt nyt.
Vejdirektoratet har nemlig optimeret en lang række af deres lyskryds landet over, så trafikken nu kan glide lettere med færre stop.
- Vi er selv ret imponerede over de her resultater. Der har været mere at hente, end vi havde regnet med, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.
Vi er startet på de steder, hvor der er mest trængsel.
Konkret har man lavet nogle undersøgelser af trafikken, reguleret på hvor længe trafiklysene har grønt i de forskellige retninger, sat grønne pile op de steder det var til fordel, og på den måde gjort, at flest muligt kommer hurtigt frem.
Nogle steder er der også etableret en såkaldt ”grøn bølge”, hvor trafikanten får grønt lys i flere kryds i træk.
- Målet har simpelthen været, at trafikanter skal have færre stop for på den måde at udlede mindre, siger Charlotte Vithen.
-Trafikanter kommer til at holde mindre for rødt. Den enkelte kan måske ikke mærke det så meget. Men den samlede transporttid bliver mindre. Hvilket både er en fordel for CO2-udledningen og folks rejsetid, fortsætter hun.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Mange millioner sparet
Vejdirektoratet administrerer i alt 320 trafiksignaler i landet, og cirka to ud af tre i landet er blevet optimeret. På Sjælland er det ni ud af ti lyskryds, der har været igennem en forbedring.
- Vi er startet på de steder, hvor der er mest trængsel, og hvor vi derfor kunne forbedre mest muligt, siger områdechef i Vejdirektoratet, Charlotte Vithen.
De resterende lyskryds skal gennemgås over den næste årrække.
Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året, fordi færre biler kommer til at holde i tomgang.
Det er nødvendigt løbende at lave analyser på trafikken, da vores vaner ændrer sig. For eksempel kan nye sygehuse, nedlagte skoler eller industriområder være med til at ændre trafikken.
Man har også tidligere lavet optimeringer, men ikke lige så omfattende som denne.
- Det koster noget, og det sparer noget. Det har kostet 18 millioner at lave tilpasningerne. Det kræver både tid og penge at lave analyser, siger Charlotte Vithen.