Fjernede statslige arbejdspladser fra hovedstaden - mere end dobbelt så mange er kommet til
Udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden har mere været et forsøg på at lappe fremfor end et opgør med centralisering, mener ekspert.
Foto: Mellanie Gandø
Selvom skiftende regeringer siden 2015 har flyttet statslige arbejdspladser ud af København og omegnskommunerne, er mere end dobbelt så mange statslige job opstået i hovedstaden.
Det viser en ny analyse fra Balance Danmark, der er blevet til på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Siden 2015 er 5.750 statslige arbejdspladser således blevet flyttet fra hovedstaden ud til resten af landet som følge af politiske aftaler.
I samme periode er mere end 12.000 statslige job blev tilført til København og de omkringliggende omegnskommuner.
Fra 2022 til 2023 er der alene kommet 1.172 nye statslige arbejdspladser i Københavns Kommune.
Et forsøg på at lappe
Det kommer ikke bag på Egon Bjørnshave Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på SDU.
- Jeg er ikke overrasket. Det er et udtryk for, at der sker en stigende centralisering af opgaver på flere områder. Det er en logisk konsekvens af Strukturreformen fra 2007, hvor mange opgaver eksempelvis også flyttede fra regionerne og ind centralt.
- Udflytning af statslige arbejdspladser er ikke et opgør med en bestemt tænkning om centralisering, men et forsøg på at lappe, så man ikke placerer alle statslige arbejdspladser i København og omegn, siger Egon Bjørnshave Noe til TV 2 Kosmopol.
Der kan være flere årsager til, at statslige arbejdspladser fortsat spirer frem i hovedstadsområdet, mener professoren. Han nævner blandt andet, at der på både skatteområdet og boligvurderingsområdet er sket en centralisering.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Regeringer vil have arbejdspladser væk fra hovedstaden
Både V-regeringen fra 2015, VLAK-regeringen fra 2016 og S-regeringen fra 2019 har haft politiske ambitioner om at udflytte statslige arbejdspladser for at skabe bedre balance mellem land og by.
Og selvom det er lykkedes at flytte tusindvis af arbejdspladser ud, er der bare ét problem: Der er opstået endnu flere nye i København.
V- og VLAK-regeringen flyttede fra 2015-2018 i alt 5750 statslige arbejdspladser væk fra København.
Før valget slog Venstre på tromme for, at udflytningen af statslige arbejdsplaner skal fortsætte frem mod 2030. Specifikt skrev Venstre i udspillet "Et stærkt og sammenhængende Danmark", at partiet havde ambitioner om at etablere yderligere 5000 arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet frem mod 2030.
I regeringsgrundlaget står der, at den nye SVM-regering "som udgangspunkt" ønsker at placere nye statslige institutioner eller udvidelser af eksisterende institutioner uden for de største byer. Der vil være undtagelser, hvis "helt særlige grunde taler imod".
Men der står ikke noget om at udflytte allerede eksisterende statslige arbejdspladser i regeringsgrundlaget, eller hvor mange arbejdspladser, der vil være tale om.
Kilde: TV 2
Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, hæfter sig ved, at analysen fra Balance Danmark viser, at det er byen København, der har klart flest statslige arbejdspladser per 1000 indbyggere.
Det skyldes at store dele af centraladministrationen fortsat er placeret her, ligesom at der i København også er et væld af uddannelsessteder.
- Der er flere, der tager en uddannelse, og så skal der også være flere medarbejdere. Og der kommer flere medarbejdere i eksempelvis styrelser, fordi der er flere samfundsmæssige opgaver, der skal løses. Derfor ser man væksten i København, siger Bent Greve til TV 2 Kosmopol.
Han pointerer også, at der blev ansat flere i staten under coronakrisen, og det kan stadig aflæses i tallene.
