Gæld fra sagsomkostninger skal ikke stå i vejen for, at tidligere dømte kan finde deres vej ud af kriminalitet.
Det mener et flertal i Folketinget, afslører en rundringning til partierne, som TV 2 Kosmopol har foretaget.
Det er glimrende, at unge får den gulerod
I Danmark ender 38 procent af tidligere indsatte tilbage i fængslet igen efter blot to år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
TV2 Kosmopol har talt med partier fra højre til venstre, herunder Socialdemokratiet, der alle vil arbejde for en model, der i et eller andet omfang sænker gælden for nogle af de kriminelle, der kommer ud af fængslerne efter endt afsoning.
- Der er gode takter i modellen fra arbejdsgruppen. Om gælden skal eftergives efter fem eller 10 år eller nedskrives gradvist, vil jeg ikke stå her og love, siger Socialdemokratiets medlem af retsudvalget Maria Durhuus til TV 2 Kosmopol.
Ny model er populær
Hun henviser til en arbejdsgruppe, som Justitsministeriet har nedsat. Arbejdsgruppen har lavet en række anbefalinger, som lige nu ligger i ministeriet og venter på at blive til et konkret politisk forslag.
Arbejdsgruppen har i første omgang fået til opgave at kigge på, hvordan politikerne kan gøre noget for at hjælpe den unge målgruppe, der på gerningstidspunktet var mellem 15 og 24 år.
Her foreslår gruppen, at man fjerner gælden helt for de tidligere dømte, der fem år efter deres løsladelse har betalt af på deres gæld og ikke begået ny kriminalitet.
- Grunden til, at vi overhovedet straffer, er, at vi gerne vil have, at folk holder op med at begå kriminalitet. Hvis vi skal sikre det, så skal vi eftergive gælden, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten, til TV 2 Kosmopol.
Venstre mener også, at modellen viser gode takter. Deres retsordfører Preben Bang Henriksen skriver således i et skriftligt citat til TV 2 Kosmopol:
- Det er glimrende, at unge får den gulerod, at en pletfri straffeattest i fem år kan slette gælden, og at ny kriminalitet ikke skal finansiere udgifterne fra den gamle kriminalitet.
Gæld fra sagsomkostninger
Den samlede gæld i 2023 for de tidligere dømte er på 6,3 milliarder kroner. I 2023 var der 84.200 skyldnere. De afdrog i alt 211 millioner, som svarer til 3 procent.
I 2014 var den samlede gæld 3,4 milliarder kroner, som i alt 62.000 skyldnere skal betale. Det viser, at på ni år er gælden vokset med 2,9 milliarder.
Den samlede gæld stiger fortsat, da der løber 7,5 procent i årlige renter på de dømtes gæld. Derfor stiger den samlede gæld mere, end hvad skyldnerne kan betale.
- Jeg kan ikke se meningen
Christian Breum er 39 år og tidligere kriminel, og han har 15 fængselsdomme bag sig for blandt andet indbrud, vold og narkokriminalitet.
Han har opbygget en gæld på mere end to millioner kroner. Selvom han betaler af på den, stiger gælden, fordi renterne alene overstiger det beløb, som han kan betale af.
- Jeg kan ikke se meningen i, at jeg har afsonet min straf, men alligevel sidder jeg med en økonomisk livstidsdom, og jeg er langt fra den eneste, siger han.
Christian Breum håber, at politikerne vil udvide modellen fra arbejdsgruppen, så den omfatter alle tidligere dømte og ikke kun de unge.
Afbetaling er resocialisering
Modsat mener retsordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, at det er en del af straffen, at man skal betale af på sin gæld til sagsomkostningerne. Hun mener, at betalingen af gæld er en del af resocialiseringen.
- De her kriminelle, de har jo fået en straf, de har siddet i fængsel, og så har de fået en gæld, som de skal betale af på. Så må de jo vise samfundet, at det kan de faktisk godt finde ud af, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Men det synspunkt er et flertal af hendes kolleger altså uenige i.
TV2 Kosmopol har talt med Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, De Konservative, SF og Alternativet, der tilsammen har 113 mandater.
Arbejdsgruppens model omfatter ikke rocker- eller banderelaterede kriminelle, medmindre de har indgået i et exitprogram.
