Fyrede chefer koster kommuner en kvart milliard
Vilkårene for chefansatte i kommunerne er helt rimelige, mener formand for offentlige chefer i Djøf.
Fyringer af kommunale direktører og chefer har siden seneste kommunalvalg kostet landets 98 kommuner millioner af kroner hvert eneste år.
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets 98 kommuner.
I samme periode har hovedparten af kommunerne skullet spare millioner på deres budgetter og derfor skåret i udgifter til blandt andet daginstitutioner, ældrepleje og byggeri. Netop dette gør de store fratrædelsesudgifter, kommunerne har haft de seneste tre år, problematiske, mener eksperter.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb i en tid, hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det fra kommunalforskeren.
Flere millioner til enkeltpersoner
Udbetalingerne er fordelt på mindst 223 chefansatte. Fyrede direktører, der er kommunernes øverste embedsmænd, vejer dog tungt i opgørelsen over fratrædelsesudbetalinger.
I den undersøgte periode har knap hver sjette af landets kommuner sagt farvel til en kommunaldirektør, og disse øverste direktører kan tage ekstra store millionbeløb med sig, når de bliver fyret, ligegyldig om de har været ansat i en enkelt dag eller har stået i spidsen for kommunerne i årevis, når fyresedlen lander.
Senest er kommunaldirektøren i Ringsted Kommune blevet opsagt.
Det skete efter tre års ansættelse med en besked om, at et enigt byråd ønskede "en anden profil til den fremadrettede ledelse”, hvilket ifølge Djøf er blevet en mere gængs forklaring, når kommuner fyrer chefer.
Om tallene
TV 2 har søgt aktindsigt i, hvor meget hver enkelt kommune har udbetalt i fratrædelsesgodtgørelse til fyrede direktører, chefer og ledere, der er omfattet af den kommunale cheflønsaftale.
Derudover har vi spurgt landets kommuner, hvor meget disse fyrede ansatte desuden har fået udbetalt i løn, pension og ferie under deres opsigelsesperiode.
Roskilde, Kolding og Varde har givet TV 2 afslag på dele af aktindsigtsanmodningen. De har derfor kun sendt oplysninger om udbetalte fratrædelsesgodtgørelser. Desuden er enkelte kommuner ikke vendt tilbage med svar på TV 2s uddybende spørgsmål om udbetalinger.
Beslutningen kommer ifølge TV 2s oplysninger til at koste kommunekassen godt og vel 2,8 millioner kroner.
I løbet af de tre år, kommunaldirektøren bestred posten, har Ringsted Kommune sparet udgifter væk for at få budgetterne til at gå op. Blandt andet på specialiserede tilbud til børn.
To gange 12 måneders løn
Årsagen til, at chefer i kommuner får millioner med, når der bliver vinket farvel til dem, skal findes i en chefaftale mellem KL (Kommunernes Landsforening) og en række fagforeninger. Aftalen giver direktører, forvaltningschefer, fagchefer og også i nogle tilfælde leder af for eksempel skoler særlige vilkår ved fratrædelse.
Kommunaldirektører og øvrige direktører ansættes som regel på aftalens kontraktvilkår. Det betyder, at de ved fyring får, hvad der svarer til 12 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Derudover får de – afhængig af forhandlingen ved ansættelse – løn i en opsigelsesperiode på op til 12 måneder, hvor de for det meste er fritstillet.
Kommunale chefer og ledere, der ikke er ansat på chefaftalens overenskomstvilkår, har samme ret som direktører. Andre forhandler fratrædelsesgodtgørelse og får løn i en opsigelsesperiode på op til 12 måneder, hvis de har været ansat i længere tid end et år. For alle gælder det, at de kan blive modregnet, hvis de får nyt job, og det fremgår af deres fratrædelsesaftale.
KL forsøgte ved overenskomstforhandlinger i begyndelsen af året at få justeret fratrædelsesvilkårene i de aftaler, mange chefer i kommuner ansættes på, for at undgå at høje udgifter til fyring af chefer i de kommunale ledelser.
Med til forhandlingsbordet havde KL ifølge chefforhandler Michael Ziegler krav om at få indført en model inspireret af regioner og stat, hvor godtgørelsen til chefer øges i takt med ansættelsens længde. KL ville have vilkår i "trit med tiden", lød det dengang.
Det er ikke lykkedes KL at komme igennem med den ønskede justering, og på den måde kan kommunernes "store udgifter" til fyrede chefer fortsætte, påpeger Henning Jørgensen.
Et særligt værn på "øretævernes holdeplads"
Djøf, der organiserer en stor andel af de kommunale chefer, forklarer kommunernes milliardudgift med et stigende antal afskedigelser.
I en tid, hvor der ifølge Djøf bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere – og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i Djøf og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, kun det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår.
Han kalder det "et beskedent værn mod usaglige afskedigelser".
- Når man bliver fyret med den begrundelse, er det jo ikke, fordi man ikke har passet sit job eller levet op til sit ansvar. Så handler det om kemi. Som direktør i en kommune sidder man bare på øretævernes holdeplads og har brug for et rum, hvor man kan sige til eller fra over for politikerne, siger Steen Vinderslev.
Borgmester i Høje Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, anerkender den "lidt mere udsatte position", chefer og direktører i kommunerne sidder i. Der skal bare "være rimelighed" i vilkårene, siger han.
- Jeg forstår godt forargelsen. Det er svært at forklare og forsvare en situation, hvor direktører for eksempel er ansat i ganske kort tid, men forlader kommunen med et stort gyldent håndtryk. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Heller ikke, hvis der er tale om, at nogle af embedsmændenes ansættelse er blevet mere usikker end tidligere?
- Der er ikke grundlag for at sige, at man afskediger for ofte. Jeg er sikker på, at afskedigelser kun sker, hvis man er i en situation, hvor man ikke har den fornødne tillid længere. Det er vigtigt, at kommunaldirektører og andre direktører følger den retning, byrådet har sat, lyder svaret fra Michael Ziegler.
På tide med et opgør, mener eksperter
Michael Ziegler påpeger, at han stadig har svært ved at se "gode argumenter for, hvorfor der skal være mere gunstige vilkår på kommunernes område, end der er på regionerne og statens område".
Og det har kommunalforsker Roger Buch også.
- Kommunale chefer får i forvejen en god løn.
Både Roger Buch og Henning Jørgensen mener, det er på tide, at KL får taget et opgør med de fagforeninger, der har forhandlet vilkårene for direktører, chefer og ledere på plads, så kommunernes udgifter på området ikke løber løbsk.
- De er før lykkedes med at få indskrænket de største privilegier for chefer. De kunne godt trykke mere på her, siger Roger Buch.
Lige nu løber aftalerne mellem KL og chefernes fagforeninger frem til marts 2026.
Michael Ziegler vil dog ikke afvise, at KL går til forhandlinger med et lignende krav om justering af fratrædelsesvilkårene for kommunale chefer igen.