Grænserne mellem bander og ekstremistiske militante er mere flydende
Der kan være tale om fænomenet crossover, når bandemedlemmer går efter religiøse mål som eksempelvis den israelske ambassade.
Når religiøse mål som den israelske ambassade udsættes for angreb, og de formodede gerningsmænd menes at have tråde til bandemiljøet, så kan der være tale om crossover.
- Crossover betegner den bevægelse, man ser, når folk går fra at være bandemedlemmer til at være religiøst militante, siger Henrik Vigh, der er kriminolog og centerleder Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Onsdag i sidste uge blev to håndgranater affyret tæt ved den israelske ambassade i Hellerup. To unge, svenske mænd er varetægtsfængslede i den sag. Onsdag aften var der også et skyderi mod den israelske ambassade i Stockholm.
Det fik den operative chef i svensk politis efterretningstjeneste Säpo til at sige, at man ikke kan udelukke, at Iran kan være involveret i både episoden i Sverige og eksplosionerne i Danmark.
Og det har fået danske PET til også at være opmærksomme på, om det kan trække tråde til Mellemøsten, når vi ser angreb tæt på den israelske ambassade.
- Det er selvfølgelig en udvikling, PET holder øje med, for hvis vi har en statslig aktør, der får unge kriminelle til at udføre handlinger rettet mod jødiske mål i vores naboland, så kan vi jo være bekymrede for, at det også vil ske i Danmark, oplyser PET til DR.
Ifølge det svenske medie SVT så har de formodede gerningsmænd til angrebene på de israelske ambassader i Danmark og Sverige onsdag tråde til den svenske bande Foxtrot-netværket - der tidligere er blevet kædet sammen med det iranske styre, der er erklæret modstander af Israel.
Social accept
Hvis det er tilfældet, kan der være tale om crossover-kriminalitet, hvor ekstremistiske grupper hverver krigere i de kriminelle miljøer.
- På den måde kan man sige, at man faktisk kan få en form for aflad. Man kan få noget positiv kapital, eller man kan få noget positiv identitet, eller noget anerkendelse ved at sige, at jeg er ikke kun et bandemedlem, jeg kæmper faktisk også for islam, siger kriminolog Henrik Vigh.
Og det er da også ofte de samme - marginaliserede typer, der tiltrækkes af både banderne og de ekstremistiske miljøer.
- Det her eksemplificerer det sociale altid af det primære i de fællesskaber, du er en del af. Altså om det så er religiøst, eller om det er totalt gangster-agtigt, så er det at føle sig socialt inkluderet, og det at føle, at man har en mulighed for at få noget social anerkendelse det primære, siger Henrik Vigh.
På den måde kan de militante ekstremister også hverve nye krigere i de kriminelle miljøer.
- Når det bluser op i Mellemøsten, så kommer der så meget mere fokus på sagen, at folk også ser mere status i at lave den her overgang, og at lave det her crossover bliver noget, der står mere tydeligt frem som noget, der giver status og social værdi, slutter han.