Handicappede troppede op i ministeriet: Nu lover minister handling
Omsorgssvigt er hverdagskost på mange af landets bosteder. Det mener LEV - organisationen for udviklingshæmmede. LEV har den seneste måned indsamlet næsten 200 rædselsvækkende vidnesbyrd fra pårørende til handicappede på bosteder. De mange vidnesbyrd afleverede LEV til Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Sammen med et opråb om politisk handling.
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Det var en lille, men målrettet delegation fra handicaporganisationen LEV, som torsdag eftermiddag blev lukket ind ad bagdøren i Socialministeriet, hvor der er handicaplift.
Det er sidste chance. Det skal være nu.
Delegationen bestod af både beboere, pårørende og medarbejdere fra bosteder i København. De havde medbragt en 21 meter lang rulle med 6000 underskrifter og et klart budskab til Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Vi kommer med et nødråb. Der skal tages politisk ansvar. Det er sidste chance. Det skal være nu, siger Linda Tangaa, som har sin søn Silas med i kørestol.
For nylig kunne man se Silas i TV 2 dokumentaren ”Nødråb i Natten”, hvor udviklingshæmmede blive udsat for massivt omsorgssvigt på det københavnske bosted Lynghuset.
Her ser man blandt andet en understimuleret udviklingshæmmet sidde og slå sig selv gentagende gange i hovedet, mens bostedets medarbejder bare sidder og ser Netflix uden at stoppe den selvskadende adfærd.
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Efter dokumentaren har LEV indsamlet 192 rædselsvækkende vidnesbyrd fra landets bosteder.
Uddrag fra vidnesbyrd kan læses i faktaboksen herunder:
Her kan du læse nogle af LEV's 192 vidnesbyrd
Lena
Min datter blev massivt omsorgssvigtet på bosted for 2 1/2 år siden. Hun levede i fæces, urin, madrester, slik og cola samt myrer og biller over alt, og fik ikke gjort rent. Hun tabte alt håret og havde eksem på 40% af kroppen. Hun er ødelagt psykisk for resten af livet.Helge
Hver 4. medarbejder er sparet væk, siden vores datters bosted startede i 2009.
Kun én nattevagt til 40 udviklingshæmmede - ofte 1 vikar til 10 beboere.Susanne
Min datter med autisme bor på bosted, hvor hun var understimuleret. Hun tog 40 kilo på. Hun blev selvskadende og skar i sig selv.Birgitte
Han bliver ikke skiftet om aftenen, derfor er sengetøjet vådt hver morgen. Vi har også oplevet, at der er afføring på væggen ved sengen. Ofte går han med tis og afføring i ble i mange timer,Jeff
Vores søn er blevet omsorgssvigtet på 3 bosteder med alvorlige skader på kroppen, brækket skamben, kniv i hovedet, flænger i ansigtet. Han har tabt mange færdigheder, pga. grov omsorgssvigt, fx ved at ligge alene i krampeanfald uden hjælp. Det er mere held end forstand, han ikke døde i deres varetægtHelle
Stor udskiftning af pædagoger. De ansatte gør, hvad de vil og sidder i stuen med deres mobiltelefoner i stedet for at tag sig af beboerne.Annemette
Min søn boede i 1 år på bostedet, og han blev totalt omsorgssvigtet. Han gik fra at være en glad og aktiv ung mand, der spiste sundt til at være passiviseret, udadreagerende, selvskadende og kun i stand til at spise junk food.Birte
Der er regulær personaleflugt fra vores datters bosted. Kun halvdelen af medarbejderne er faguddannede. Det er helt unge vikarer, der kun er ansat ganske kort tid.Du kan læse alle 188 vidnesbyrd her: https://hvempasserpaaos.lev.dk/vidnesbyrd/
LEV har også lavet en underskriftindsamling med næsten 6000 underskrivere, som opfordrer til politisk handling nu.
Både de 192 vidnesbyrd og underskriftindsamling blev overleveret til socialministeren.
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Socialministeren gav delegationen denne garanti med ud ad døren.
- Jeg er enig. Der skal ske nogle forandringer på handicapområdet, understregede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Efter mødet lavede TV 2 Kosmopol et interview med Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun fortalte, at hun har indkaldt alle handicapområdets parter til et såkaldt Partnerskab.
Håbet er, at de i fællesskab kan løse de mange problemer på handicapområdet.
Læs interviewet herunder:
Interview med social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil(Soc.dem.)
Der har jo tidligere været socialministre før dig, som også har sagt, at nu skal der ske noget. Hvordan kan vi være sikre på, at du kommer i mål med det?
- Ja, det er jo i hvert fald det, vi sidder og arbejder på i øjeblikket. Vi har flertal i regeringen og vi er enige om at vende hele handicapområdet på hovedet.
Men det er ikke første gang, at en socialminister har sagt, at nu skal der ske noget. Men i virkeligheden er det henover årene bare blevet værre og værre.
- Altså, nu sidder vi jo allerede og forhandler parterne imellem. Det har jeg ikke hørt om tidligere. Nu har jeg været i politik i 20 år. Og aldrig tidligere har man samlet parterne rundt om et bord, som faktisk forsøger at lave de her forandringer.
Ifølge Ankestyrelsen laver kommunerne jo fejl og ulovligheder i næsten hver anden handicapsag. Der er hele familie, der nærmest knækker, fordi de ikke får den hjælp, de skal have. Så der er jo meget, der tyder på, at kommunerne ikke rigtig magter den her opgave. Så kunne det ikke være en idé i virkeligheden at sige, at kommunerne magter det ikke. Vi tager ansvaret fra kommunerne, og så tager vi staten og regionerne opgaven?
- Det kunne jo også være, at vi skulle lave nogle regler, der gjorde det umuligt for kommunerne at magte. Når jeg kigger tingene igennem, så er noget af det, der gør, at familier brænder sig sammen under vægten af det her, det er jo for eksempel, at man går ind og bruger enormt lang tid på visitation. Man bruger ufatteligt mange revisitationsgange, hvor man skal igennem den samme utryghed igen og igen. Det er altså regler, der kommer fra Christiansborg. Så det er rigtigt, at det er kommunerne, der administrerer det. Men når politikere fra Christiansborg siger, at det hele er kommunernes skyld, så er det ansvarsforflygtigelse.
Ja, det er klart. Men du kan også give kommunerne kærlighed ved at give dem en masse penge til det her område.
- Penge kan ikke gøre det alene. Selvom vi allerede har leveret indtil nu som regering. Vi har sat nogle penge af til lønnen til blandt andet sosu-hjælpere og pædagoger. Det betyder rigtig meget for fastholdelse og rekruttering af uddannet personale. Det er vi brug for på det her område, så de lønkroner, de falder på et tørt sted. Vi har også sat penge af til efter - og videreuddannelse. Men en pengecheck gør det ikke alene. Der er så mange forskellige ting, der skal sættes i værk, hvis vi skal lykkes med at få vendt handicapområdet på hovedet.
Så du står nu her og siger til de handicappede og de pårørende, at du lover, at nu vil der endelig ske noget på det her område?
- Jeg ville ikke have indkaldt parterne på det her område til drøftelser om de her ting, hvis jeg ikke havde en opfattelse af, at vi kunne forandre det. Så ville det jo være et regulært tidsspilde, både for dem og for mig.
