Oversigt

Seneste nyt

Her er adfæren, der irriterer de københavnske cyklister allermest

Kørsel uden lygter, når det er mørkt er sammen med det at tale, læse eller skrive på håndholdt mobiltelefon, mens man cykler de to adfærdsmønstre, der irriterer hovedstadens cyklister allermest.

Det viser en undersøgelse om cyklisters adfærd, som Epinion har udført for Rådet for Sikker Trafik, skriver Berlingske.

I alt har 1.337 personer deltaget i undersøgelsen, hvoraf 490 af dem er fra hovedstaden.

- Mobiltelefonen fylder rigtig meget hovedstaden. Det er utrygt, fordi når man cykler og har sin mobil i hånden, så har man en tendens til at slingre frem og tilbage. Derfor kan der godt opstå nogle rigtig farlige situationer, hvor folk kører sammen, siger Lisbeth Bauditz Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, til avisen.

Foruden mobiltelefoni og manglende lygter er en tredje kilde til frustration, når cyklister ikke giver tegn til svingning eller ikke giver tegn til stop.

De adspurgte cyklister angiver desuden, at personer, der ikke holder til højre på cykelstien eller fylder på cykelstien, så man ikke kan komme forbi, som et stort irritationsmoment.