Boligsøgende studerende er i deres desperate jagt på en kommende bolig, et potentielt let byttedyr for bolighajer, svindlere og spekulanter.
Hvis der er noget, der ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det for godt til at være sandt.
Lejerorganisationen LLO oplever hvert år op til studiestart, at mange unge håbefulde studerende mister tusindvis af kroner i deres boligjagt.
- Som kommende studerende skal man have is i maven, når man bevæger sig ud på det glohede københavnske lejeboligmarked, som er ligesom det vilde vesten, siger direktøren i LLO Hovedstaden, Claus Højte til TV 2 Kosmopol.
Ifølge LLO findes der overordnet to former for svindel med lejeboliger:
1. Annoncer oprettet til eksisterende boliger, men hvor svindleren enten ikke ejer boligen eller ikke har ret til at leje den ud.
2. Falske boligannoncer, hvor boligen ikke eksisterer.
Lukrativt bondefangeri
- En af de metoder, svindlerne bruger, det er, at de sætter sig i besiddelse af en lejlighed, herefter lægger de en annonce på et eller andet socialt medie og viser den frem, måske 10 eller 15 gange, fortæller Claus Højte og fortsætter.
- Hver gang svindlerne gør det, så siger de til den, der kommer og kigger på den, at hvis du lige betaler 30.000 kroner, så kan du få en lejekontrakt, og så er lejligheden din.
Men det kan have smertefulde økonomiske konsekvenser, at betale penge før man får en lejekontrakt.
- Fordi når den studerende så kommer glad over med sit flyttelæs, så er der ikke nogen lejlighed, da den aldrig var til at leje, og det er en helt anden person, der har den eller bor i den. Så har man tabt sine 30-35.000 kroner og har ikke noget sted at bo. Den fidus ser vi blive brugt hvert år, påpeger Claus Højte.
Nigeria-finten
Den anden boligfælde kalder LLO for Nigeria-finten, fordi den tit bliver udført af svindlere fra Nigeria eller andre afrikanske lande.
- En anden måde, man kan blive udsat for snyd på, det er, at man på de sociale medier finder en boligannonce med fine billeder på en lejlighed, typisk ejet af en udlejer, som bor i udlandet, siger Claus Højte.
Ifølge annoncen, skal man bare deponerer 5.000 kroner på en af betalingstjenesterne, så får man nøglen til lejligheden. Men igen giver det lommesmerter at deponere pengene.
- De her annoncer, de er så lavet af folk, der sidder i Afrika. Der findes ikke nogen lejlighed i virkeligheden og de fine billeder var bare kopieret fra en ejendomsmægler på internettet.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Lovlig boligsvindel
De to omtalte svindelmetoder er ulovlige. Men de studerende kan også risikere at blive lænset for deres opsparing eller SU på helt lovlig vis.
- Der er jo regler for, hvor høj huslejen må være. Og det vi ser, det er, at hvis man fremlejer en andelsbolig eller en ejerbolig, så vil jeg sige, at i 9 ud af 10 tilfælde, der er huslejen ulovlig, siger Claus Højte.
Det er altså ifølge LLO mere reglen end undtagelsen, at huslejen er for høj. Derfor opfordrer lejerorganisationen, at de studerende henvender sig til Huslejenævnet, når de lejer et værelse eller en lejlighed.
- Når man lejer noget i en by som København, hvor boligmarkedet er overophedet, så er huslejen næsten altid for høj i forhold til lovgivningen. Man kan derfor med fordel indbringe en sag for Huslejenævnet, som så kan fastsætte den rigtige leje. Det vil jeg faktisk anbefale, at man gør under alle omstændigheder, fastslår Claus Højte.
Sådan undgår du boligsvindel
Hvis du vil sikre dig bedst muligt mod boligsvindlere, så følg disse råd, når du søger efter ny lejebolig:
Brug store og anerkendte boligsites til at finde din nye lejebolig.
Pas på, hvis du støder på en alt for billig bolig. Er den månedlige husleje meget lav i forhold til andre lejeboliger i samme område, er der stor risiko for svindel.
Et lavt depositum kan også være tegn på mulig snyd – typisk skal du betale 3 måneders husleje i depositum.
Bed altid om at få fremvist lejeboligen, så du sikrer dig, at den findes. Dermed kan du også møde udlejer personligt.
Få det fulde navn på udlejer, og tjek, hvem der ejer boligen på Boligejer.dk . Skriv adressen i ”Søg i ejendomsdata” og søg og tjek derefter ejerskabet under ”Ejerforhold” og ”Ejeroplysninger”. Bed gerne udlejer om at vise identifikation, så du også kan sikre dig, at det ikke er en, der bare udgiver sig for at være udlejeren. Andre muligheder er at spørge naboerne eller tjekke navnet på dørskiltet.
Tjek lejekontrakten godt igennem, inden du skriver under. Tjek fx, hvem der har ansvar for hvad i forhold til skader, vedligehold osv. – så du undgår misforståelser, hvis noget skulle gå galt. Nærlæs også paragraf 11 i lejekontrakten – her kan udlejeren beskrive særlige vilkår, fx tidsbegrænset leje, eller om du må holde husdyr.
Vær på vagt, hvis udlejer vil have dig til at skrive under med det samme.
Betal aldrig ekstra penge ’under bordet’ til en udlejer. Du har juridisk ingen mulighed for at få pengene tilbage.
Overfør aldrig penge til udlejer, før du har en underskrevet lejekontrakt og har set nøgler.
Skriv sammen med udlejeren og betal på den udlejningsplatform, hvor du har fundet boligen. Skriv platformens hjemmeside ind i dit browser-vindue i stedet for at klikke dig hen til boligen via et link fra fx sociale medier eller sms - så mindsker du risikoen for at havne på en fuphjemmeside.
Betal aldrig husleje, depositum eller forudbetalt husleje kontant eller via Mobile Pay, bankoverførsler eller udenlandske pengeoverførselstjenester, da pengene dermed ikke kan spores eller tilbageføres. Betal altid med kreditkort.
Alarmklokkerne bør ringe, hvis du skal overføre pengene til en udenlandsk konto, fx via Western Union eller lignende tjenester. Overfør altid pengene til en dansk bank.
Kilde: Bolius.dk
